MitID - Tre ofte stillede spørgsmål

Overgangen fra NemID til MitID er i fuld gang. Måske har du allerede fået MitID og bruger det, når du logger på netbank eller mobilbank, tjekker din årsopgørelse eller noget helt andet.

Men som bekendt kan al begyndelse være svært, og hos Nordea ser vi da også, at mange af vores kunder stiller gode spørgsmål om MitID. På nordea.dk/mitID kan du blandt andet finde svar på de spørgsmål om MitID, som vi oftest får, når vi hjælper vores kunder med at få MitID. Du kan også se en video om, hvordan du får MitID via Nordeas netbank eller mobilbank.

Læs mere på nordea.dk/mitid

1. Hvad gør jeg, hvis jeg glemmer mit nye bruger-ID?

Har du glemt dit bruger-ID, kan du få det oplyst ved at logge på med NemID. Klik på dette link og log ind med dit NemID, som du plejer. Dit NemID virker stadig, selv om du har fået MitID.

Når du er logget på, vil du se dette vindue, hvor dit brugernavn fremgår. 

MitID

Når du har noteret dit brugernavn, lukker du bare vinduet igen. Hvis det ikke lykkes for dig at logge på med NemID, kan du ringe til Nordea på 70 33 33 33 og få oplyst dit bruger-ID. Du kan også få hjælp ved at henvende dig til Borgerservice.

Læs mere om hvad du gør, hvis du har glemt dit bruger-ID.

2. Hvorfor får jeg ikke nogen notifikation når jeg skal godkende med MitID?

Du har været vant til at modtage en notifikation, når du skulle godkende med NemID-appen. Dette ændrer sig med MitID, så du ikke længere får en notifikation, når du skal åbne og godkende med MitID. I stedet skal du selv gå ind i MitID-appen og åbne den. Det nedsætter risikoen for, at du ved et uheld kommer til at godkende en handling med MitID, som du ikke selv har startet.

Vores råd til dig er at lægge appen et sted på din telefon, hvor du let kan finde den, når du skal bruge den.

Og husk: Dit bruger-ID er privat, og du må aldrig dele det med nogen. Hverken banker eller offentlige instanser vil nogensinde bede dig om at oplyse dit brugernavn. Hvis du bliver ringet op og bedt om at udlevere dit brugernavn, skal du afbryde opkaldet.

3. Jeg har fået ny telefon - hvordan får jeg MitID på den?

Hvis du har din gamle telefon endnu, og dermed stadig adgang til MitID-app’en enten på din gamle telefon eller på en anden enhed, fx en iPad, kan du hente MitID-app’en til din nye telefon ved at følge denne vejledning:
1. Gå til mitid.dk
2. Log på i øverste højre hjørne
3. Gå til “Identifikationsmidler” og klik på “Se”
4. Gå til “Tilføj identifikationsmiddel” og tryk “Tilføj”
5. Tryk “Anmod adgang” og log ind igen. Herefter vent en time.
6. Gentag trin 1) til 4) og klik herefter “Vælg” ved MitID app, hvor du skal bruge aktiveringskoden
7. Installer herefter MitID på din nye telefon ved hjælp af den aktiveringskode, du har modtaget.

Har du derimod ikke din gamle telefon, eller har du nulstillet den, så du ikke længere har adgang til MitID-app’en, kan du med NemID få adgang til at tilknytte en app på din nye telefon til dit MitID. Dit NemID virker stadig, selvom du har fået MitID.

1.Gå til https://nemlog-in.mitid.dk/login.aspx/noeglekort
2. Log på med NemID
3. Når du er logget på, vil du se et vindue, hvor dit brugernavn fremgår. 
4. Klik på fortsæt og følg flowet
5. Klik på Select under MitID-app
6. Hent MitID-app’en til din nye telefon i App Store eller Google Play og aktiver den ved hjælp af Bruger-ID og aktiveringskode, som du får oplyst på dette skærmbillede:

ee