Mens børn og voksne landet over fejrer Halloween med stor uhygge, viser nye tal, at også økonomiske samtaler kan skræmme mange danskere.

Det kan måske overraske, men hele 44 pct. af danskere undgår at modtage finansielle råd, viser tal fra Nordeas undersøgelse ’Nordic Pulse’, der undersøger en række økonomiske tendenser på tværs af Norden.

”Der er intet trick over at få sat fokus på sin økonomi, men kun treat, når man får talt med andre om sine økonomiske drømme eller udfordringer, om det så er med ens partner eller en rådgiver i banken," siger Betina Grimstrup, der er privatøkonomisk ekspert i Nordea.

Det overrasker dog ikke Betina Grimstrup, at det kan være svært for mange danskere at tale om økonomi, da der herhjemme kan være en tendens til at se emnet som meget privat.

Betina Grimstrup Betina Grimstrup, privatøkonomisk ekspert i Nordea i Danmark

Ser man for eksempel på vores naboland Sverige, så svarer kun 23 pct. af svenskerne, at de undgår finansielle råd fra andre.

”Jeg synes, vi har set en udvikling, men for mig er der ingen tvivl om, at der fortsat er brug for stort fokus på at åbne mere op for den finansielle samtale herhjemme, da det vil gavne mange menneskers muligheder inden for deres egen økonomi,” mener Betina Grimstrup.

Derfor er hun heller ikke i tvivl om, hvad der er det gode råd til danskerne, når de har pillet Halloween-pynten ned og børnenes mange slikposer er indtaget.

Book et møde med banken. Det er et rigtigt godt sted at starte til at få hjælp til et overblik over din økonomi og dens blinde vinkler, kombineret med gode råd til, hvordan du kan få opfyldt dine økonomiske ønsker, om det så er oplevelser med familien, rejser eller opsparing til en ny bolig,” siger Betina Grimstrup.