Første gang, Benedikte Løje tænkte over, at mænd og kvinder på ingen måde er økonomisk ligestillet, var, da hun som 14-årig var hjælpetræner i Birkerød Svømmeklub. Drengene på hendes alder, der havde samme svømmeerfaring som hende, fik fem kroner mere i timen. Det fortsatte på universitetet, hvor hun som studerende skulle hjælpe til et event for erhvervslivet. Udover forskel i timeløn blev de kvindelige studerende sat til at byde velkommen i døren, mens de mandlige skulle stille spørgsmål til erhvervslederne i salen. Og da hun fik sit første job, kunne hun se, hvordan kvinderne blev straffet for at have fået børn.

”Mange kvinder kom klokken 7 for at kunne gå klokken 15 og hente børn og arbejdede derfor lige så mange timer som de mandlige kollegaer, der kom klokken 9 og gik klokken 17. Hvad der blev lavet inden klokken 9, betød imidlertid ikke noget. Men var du der efter klokken 16, blev du tilbudt alle de fede projekter,” husker hun.

Økonomi er overset i ligestillingsdebat

I dag er Benedikte Løje 30 år gammel og arbejder som Executive Assistant i Novo Nordisk. Ved siden af er hun forperson i den frivillige interesseorganisation Kvindeøkonomien, der understøtter kvinder i at træffe økonomisk ansvarlige valg.

”Økonomi er et overset fokusområde i ligestillingsdebatten. Der er nemlig stadig store forskelle på, hvor meget kvinder og mænd tjener, hvor meget de sparer op, og hvor meget de investerer. Hvis vi vil ligestilles, er det derfor altafgørende, at vi starter samtaler om økonomi både i samfundet og derhjemme,” siger hun.

På arbejdspladser skal vi for eksempel fortælle hinanden, hvad vi får i løn og pension, så vi bedre kan forhandle os til fair vilkår, hvor kvinder og mænd får lige betaling for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.