Planlægning er et godt våben mod madspild. Inden du køber ind, kan du lave en madplan eller indkøbsliste. Eller allernemmest: tag et billede af dit køleskabsindhold med din smartphone. Så ved du, hvad du har derhjemme, når du i ulvetimen står i butikken og køber ind til aftensmaden.

Planlæg madlavningen til flere dage – og køb også bevidst mad til flere dage. Måske kan du bruge de samme råvarer til flere forskellige retter?

Gå efter datovarer, hvis du alligevel skal spise maden samme dag. Flere butikker tilbyder nedsatte priser på varer tæt på anmærkningsdatoen. Gå efter datovarerne, hvis du skal bruge maden samme dag – så hjælper du også butikkerne med at mindske madspild, og du kan samtidig spare penge.

Tag den forreste mælk i køledisken, hvis du alligevel skal bruge den samme dag.

Mængderabatter er en madspildsfælde – brug mængderabatterne fornuftigt, og kun hvis du er sikker på, at du får brugt al maden, for ellers er det penge ud af vinduet.

Køb ikke ind på tom mave. Er du sulten, risikerer du at købe mere, end du har brug for.

Styr din indre hamster – husk at overhamstring, især i forbindelse med helligdage og sociale arrangementer, får os til at købe meget mere ind, end vi reelt skal bruge. Mange butikker holder åbent også i helligdagene. At købe mad online kan også være en god idé til at undgå hamstring og impulskøb.

Vælg en mindre indkøbskurv eller indkøbsvogn. Flere forskere siger, at butikkernes indkøbskurve og indkøbsvogne er blevet større i løbet af de seneste 20 år. Det får dig automatisk til at købe mere ind, end du skal bruge. Vil du undgå at købe for meget, er det altså en fordel at vælge en mindre indkøbskurv eller indkøbsvogn.

Kom hurtigt hjem med indkøbene. Mad i indkøbsposer, som har stået længe i en varm bil, kan udvikle sig til en bakteriebombe.

First in first out. FIFO-metoden hjælper dig med at huske på, at du skal placere nye madvarer bagerst i køleskabet og skubbe de ting frem, som står på hylden i forvejen. På den måde bruger du – forhåbentlig – først den mad, som har stået længst tid i køleskabet.

Få styr på datomærkningen. ”Sidste anvendelsesdato” bruges på fersk kød, fersk fisk, fersk kylling, m.m. Maden skal helst ikke spises efter denne dato. ”Mindst holdbar til” og ”bedst før” bruges på pasta, ris, knækbrød, chokolade, mysli, mm. Du kan altså sagtens spise maden efter denne dato. Hvis du er i tvivl, så lugt og smag på maden. Med andre ord betyder ”bedst før” ikke ”værst efter”. 

Tænk over opbevaring. Æbler, pærer, bananer og appelsiner skal helst ikke i berøring med hinanden, ellers modnes de hurtigere. Tomater, avocado, rugbrød, kartofler, bananer og citrusfrugter skal opbevares udenfor køleskabet. Broccoli, asparges, blomkål, champignoner, forårsløg, grønne bønner, gulerødder, salathoved, ingefær, kål, løg, persille, porrer, rucola, salat, babyleaves og spinat opbevares i køleskabet.

Glem frygten for, at der ikke er nok mad. Børnefamilier laver eksempelvis ca. 30 pct. for meget mad. Husk derfor at beregne portionsstørrelser, inden du laver mad – eller eksperimentér med at lave gradvist mindre.

Gem dine rester et sted i køleskabet, hvor du hele tiden ser dem og er opmærksom på at få dem brugt i nye retter eller i madpakken. Og prøv at have en plan klar for dine rester, så snart du sætter dem på køl.

Bland ikke madresterne sammen – mange madrester holder sig bedre, hvis du ikke blander dem sammen. Opbevar fx salat og rejer, eller spaghetti og kødsovs hver for sig.  

Betragt ikke restemad som en straf – men bonusmad. Når du husker at bruge din restemad, sparer du både en ekstra tur til supermarkedet og penge på madbudgettet – og samtidig gør du noget godt for miljøet.

Anret restemaden lækkert. Især børnene kan synes, at det er kedeligt at spise restemad. Vær kreativ, og udnyt resterne i nye retter. Men husk også at anrette dem lækkert – både på tallerkenen og i madpakken. Det skal se indbydende ud.

Lav ”ResteTapas” eller ”Restaurant” hver søndag, hvor du husker at spise alle de gode rester i køleskabet. Og gør hver måned det samme med din fryser, så du får udnyttet de gode rester, du har gemt.

Næsten alle rester kan fryses ned. Brød kan skæres i skiver og fryses. Selv fløde, krydderurter, overskydende grøntsager fra grøntsagsskuffen, overskydende frugt fra frugtskålen, ost mv. kan du portionsopdele og fryse. Men husk at holde orden i dine rester ved at notere dato og madvare/ret. Portionsopdeling er vigtig, så du ikke ender med at fryse to liter chili con carne på én gang.

Optøning. Du skal altid optø dine nedfrosne rester i køleskabet af hensyn til vækst af bakterier. Skal du bruge maden næste dag, er det en god idé at tage den op af fryseren om aftenen og stille den i køleskabet.

Genfrysning. Har du ikke fået brugt den optøede mad, kan maden nedfryses igen, hvis den ikke er tøet helt op og har ligget i køleskabet. Hvis maden har ligget og tøet op på køkkenbordet, skal du altid kassere den, fordi madens kølekæde er blevet brudt. Vær også opmærksom på, at kvaliteten kan blive forringet, hvis du genfryser mad, som har været tøet op før.

Download madspild-apps, som giver inspiration til rester og mindre madspild. Med appen “For Resten” får du fx en oversigt over madvarer, holdbarhed og opbevaring. Når du søger på en madvare, du har liggende i køleskabet, foreslår appen automatisk en masse retter, hvor du kan bruge den.

Orker du en dag ikke selv at lave mad? Så findes der billige alternativer, der er med til at bekæmpe madspild. Med apps som fx ”YourLocal” og ”RedMaden” kan du få lækker mad fra lokale restauranter og butikker til en brøkdel af normalprisen.