Formuespecialist i Nordea, Lars-Kristian Olsen De fleste får mange penge mellem hænderne, når børnene flytter hjemmefra, og det gælder om at have en plan, så de ikke forsvinder i øget forbrug, siger formuespecialist i Nordea, Lars-Kristian Olsen.

”For de fleste familier er der tale om den største økonomiske omvæltning, siden de trådte ind på arbejdsmarkedet.”

Sådan beskriver Nordeas formuespecialist Lars-Kristian Olsen den situation, mange forældre står i, når børnene er flyttet fra barndomshjemmet.

Han har gennem kundemøder i hele landet fundet frem til, at familier typisk bruger mellem 8.000-10.000 kr. om måneden på to voksne hjemmeboende børn over 18 år.

Beløbet fordeler sig typisk på disse hovedområder:

  • Husholdning (mad, drikke, toiletpapir, rengøringsartikler)
  • Vand og el
  • Kontingenter og abonnementer
  • Forsikringer
  • Mobiltelefoner
  • Ferier
  • Transport
  • Tøj og frisør

Alene udgifterne til mad til to voksne børn starter for mange familier omkring 4.000 kr. om måneden.

”Der er ikke de store regionale udsving på udgiften til mad, men særligt på transportområdet kan der være forskel. Bor man i storbyer, er det nemt at transportere sig rundt med offentlig transport, mens familier uden for de større byer ofte har større udgifter til kørsel eller måske endda en ekstra bil, som de unge bruger,” siger Lars.

Nye økonomiske muligheder

Når de unge flytter, frigøres der altså potentielt betydelige midler i familieøkonomien. Mange forældre vælger fortsat at støtte deres børn økonomisk eller prioriterer at invitere dem med på ferier. Derfor slår hele besparelsen ikke nødvendigvis igennem med det samme, men vokser i takt med at de unge mennesker bliver mere og mere selvkørende.

Uanset om man fortsat giver et bidrag til de unge, advarer Lars-Kristian Olsen mod at lade det øgede økonomiske råderum føre til et gradvist højere forbrug:

"Hvis jeg ikke selv havde været bevidst om den forandring, der sker, så ville jeg langsomt, men sikkert have øget mit forbrug, da vores to piger var flyttet" siger Lars, der anbefaler, at man sammen med sin rådgiver i banken får lagt en plan for, hvilke drømme de øgede midler skal opfylde.

Grafik, der viser danskernes formuefordeling - Kilde Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik, Formue efter population, alder, område, enhed, formuetype og tid. Data: 2023.

Formuefordeling og fremtidsplanlægning

Når børnene er flyttet, er det nemlig et ideelt tidspunkt at gennemgå, hvordan ens formue er fordelt. Ifølge Danmarks Statistik ser den gennemsnitlige voksne danskers formuefordeling sådan ud:

  • 39% i bolig og bil (primært bolig minus realkreditgæld)
  • 19% i fri opsparing (penge i banken og værdipapirer minus gæld)
  • 42% i pensioner (efter skat).

For nogle kan det være en fin fordeling, men den ideelle fordeling er individuel og afhænger af personlige drømme og mål. Nogle drømmer om at blive gældfri eller tage på lange rejser, mens andre ønsker at gå ned i tid på jobbet eller måske stoppe tidligere på arbejdsmarkedet.

Planlæg din økonomiske fremtid

Når man kommer lidt op i årene, begynder langt de fleste at stille sig selv spørgsmålet: ”Har jeg penge nok til den pensionisttilværelse, jeg godt kunne tænke mig?”

Det spørgsmål hænger typisk meget sammen med, hvor meget man har sparet op, og hvordan ens formuecirkel ser ud.

Men det hænger også sammen med, hvordan man ønsker at leve, når man er gået på pension.  Det kan banken hjælpe med at finde ud af, og Lars anbefaler, at man tager fire vigtige tal med i banken, når man skal planlægge sin pensionistøkonomi. Man skal finde ud af, hvad man forventer at bruge på:

  1. Daglige leveomkostninger (mad, drikke, rengøringsartikler mv.)
  2. Ferier
  3. Fremtidige faste udgifter (budgetoverførsler)
  4. Gaver

Med disse tal kan rådgiveren beregne, om man har eller vil have sparet nok op til at opretholde sin ønskede levestandard fra den dag, man går på pension, og frem til den alder man kan forvente at gå bort. Og hvis det viser sig, at man ikke har sparet nok op, skal man ikke lade stå til:

"Det er aldrig for sent at gøre noget," understreger Lars. "Det er bedre at gøre noget, når man bliver 55 år, end bare at slå op i banen og sige 'det går nok’.”