Jeg hedder Lise Nytoft Bergmann og er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit. Mit fokusområde er bolig- og rentemarkedet, og gennem statistik og analyser deler jeg ud af min viden om emner med betydning for danske boligejere og boligkøbere. Du kan læse mere om mig her
Hvad er det gode liv?
Når vi taler boligmarked, handler det ofte om renter, kvadratmeter og postnumre. Men hvad hvis vi i stedet spurgte: Hvordan påvirker boligen vores livskvalitet? Her giver lykkeforskningen os et mere nuanceret billede – og faktisk nogle overraskende svar.
Et af de mest omfattende studier i menneskelig trivsel er et Harvard-studie, der siden 1938 har fulgt generationer af amerikanere med det formål at afdække, hvad der giver det gode liv. Konklusionen er slående enkel: Det er vores sociale relationer, der betyder mest. Ikke vores karriere, ikke vores formue og ikke engang vores helbred – men kvaliteten og hyppigheden af kontakt med de mennesker, vi har omkring os.
RealDanias danske undersøgelser peger i samme retning. Hyppig kontakt med familie og venner øger trivslen markant. Det gælder især kontakt med børn, venner og øvrig familie. Men det interessante er, at også naboskabet spiller en afgørende rolle. Danskere, der ofte taler med deres naboer, oplever i gennemsnit højere trivsel end dem, der sjældent gør det.
Beliggenheden er ikke nok
Det antyder, at sloganet “beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed” bør tildeles en helt ny dimension. Det drejer sig nemlig ikke bare om at bo i det rigtige postnummer eller med den rigtige udsigt – men også om at bo i et område, hvor vi har de bedste betingelser for at pleje vores tættere relationer med familie og venner, og hvor det gode naboskab eksisterer.
Også ejerformen har betydning. Internationale studier – og RealDanias danske analyse – viser, at boligejere generelt har højere livskvalitet end lejere. Årsagen er blandt andet friheden til selv at bestemme over eget liv, hvor ejere for eksempel nemt kan rive en væg ned, fjerne hegnet til fordel for en hæk eller anskaffe sig et kæledyr uden at skulle spørge udlejer om lov eller følge et reglement fra foreningen.
Dette kaldes i forskningen for nesting dvs. redebygning – og det har en målbar positiv effekt på livskvaliteten. Samtidig er følelsen af at have indflydelse på eget liv en af de stærkeste drivkræfter bag menneskelig trivsel – kun overgået af helbred og familie.
Gør-det-selv-arbejdet spiller også ind. Selvom det kan virke trivielt at luge ukrudt, rense tagrender eller bygge højbede, viser forskning, at det styrker lykken gennem fordybelse og meningsfuldhed – en dimension, som lejere sjældent oplever i samme grad.
Endelig er der friværdien. Når vi opbygger en værdi i vores bolig, styrker det ikke blot vores privatøkonomi, men også vores tryghed. Friværdien fungerer som en slags stødpude mod livets udsving – og den skaber muligheder. Den kan veksles til fritid, pensionsopsparing, boligforbedringer eller oplevelser med familien. Og selvom der er en naturlig mætning – RealDanias data peger på, at sammenhængen mellem friværdi og livskvalitet flader ud omkring 1,5 mio. kr. – så er det tydeligt, at den bidrager positivt til vores oplevede livskvalitet.
For boligkøbere bør lykkeforskningen derfor give anledning til eftertanke. Når vi vælger bolig, bør vi ikke kun se på pris og tilstandsrapport, men også spørge os selv: Kan jeg pleje mine relationer her? Er der potentiale for naboskab? Og har jeg lyst til at investere tid i boligen?
Samtidig bør man overveje sin økonomiske strategi. Friværdien er typisk lav i starten, og derfor giver det god mening at afdrage tidligt for at skabe økonomisk tryghed. Over tid vil værdien ofte stige som følge af den almindelige prisudvikling – men det starter med disciplin og langsigtet planlægning.
Er alt det på plads, så har vi i hvert fald gjort os nogle gode overvejelser, der kan føre til en højere livskvalitet.
Relaterede artikler
Er din ejendomsvurdering for høj, kan det skyldes sjusk hos dine naboer
- Læs mere
-
2min
