Jeg hedder Josephine Cetti, og jeg er chefstrateg i Nordea. Her har jeg ansvaret for at lægge investeringsstrategien for bankens kunder. I mit daglige arbejde forsøger jeg at være på forkant af samspillet mellem udviklingen i den globale økonomi og de finansielle markeder. Det indebærer også et fokus på tendenserne inden for geopolitik, indtjeningen i virksomheder og udviklingen i pengepolitikken.
Det globale aktieindeks MSCI All Countries er steget cirka 5 pct. i danske kroner siden starten af juni, og er oppe på 20 pct. siden 8. april, hvor aktierne bundede efter en særdeles urolig periode. Den største drivkraft for markedet har over de sidste par måneder været et meget stærkt comeback til de amerikanske aktier drevet af store stigninger i tech-aktierne.
Efter det stærke comeback over de sidste fire måneder vil det være helt naturligt, hvis der kommer et tilbagefald på markedet. Det har vi også set lidt af i løbet af ugen, hvor mange har valgt at få en fortjeneste på blandt andet tech-aktierne.
I Nordea er vi stadig positive over for aktier, og vi mener, at eventuelle tilbagefald vil blive set som en købsmulighed. Særligt for alle de professionelle investorer, pensionskasser og kapitalforvaltere, der nedbragte deres aktieeksponering i april og ikke er kommet helt tilbage i markedet igen.
Tech-giganternes AI-kapløb: Markedets største satsning og måske risiko
Den primære bekymring i markedet lige nu er, hvorvidt den nuværende situation med faldende vækst og stigende inflation udvikler sig til et reelt stagflationsscenarie som følge af Trumps toldstigninger.
Det er uden tvivl essentielt for aktierne, at vi ikke havner der, men parallelt med de klassiske konjunkturspørgsmål er der ét tema, som kan vise sig endnu mere afgørende for aktiemarkedet de kommende år:
Danner tech-selskabernes massive investeringer i AI grundlag for et historisk vækstmirakel og boom i produktiviteten? Eller er der tale om den næste store boble i forklædning, som da it-boblen brast i år 2000, og Nasdaq-indekset faldt 78 pct.?
Tech-aktierne fylder historisk meget
Siden 8. april er Nasdaq-indekset steget ca. 41 pct., drevet af en fornyet eufori omkring AI og de store tech-giganternes fortsat høje vækst. Tech-aktiernes himmelfart har som sagt været en afgørende drivkraft for aktiemarkedet i USA, men aktierne udgør nu omtrent 40 pct. af S&P-500-indekset – den største andel nogensinde – og bekymringer omkring værdiansættelser og markedskoncentrationen får nu opmærksomhed igen.
Bank of America sendte for nylig en graf rundt med titlen "It better be different this time", der viser, at S&P-500-indekset i dag viser nogle af de samme signaler, end lige før it-boblen brast i år 2000. Men modsat dengang tjener selskaberne i dag styrtende med penge. Det helt afgørende bliver dog, om de kan opretholde den høje vækst, og hvorvidt deres gigantiske investeringer i AI tjener sig hjem.
Alene Meta, Microsoft, Alphabet og Amazon forventes at investere mere end 750 mia. dollars i datacentre og AI-infrastruktur i perioden 2024-2025, hvilket er mere end BNP i lande som for eksempel Norge eller Østrig. Selskaberne er midt i en transformation væk fra en "asset-light"-model (hvor et selskab minimerer sit ejerskab af fysiske aktiver. red) til en langt mere kapitalintensiv forretningsmodel, og parallellen til it-boblen er nærliggende.
I slutningen af 1990'erne blev der også investeret kraftigt i datacentre og netværksudstyr, og forventningen var, at internet-revolutionen ville føre til kæmpe efterspørgsel efter it-infrastruktur fra alle de nye tech-selskaber. Men da boblen brast, gik hundredevis af potentielle brugere konkurs, og mange af investeringerne viste sig at være værdiløse.
Stor efterspørgsel efter tech-produkter
Men forskellen til i dag er markant. Først og fremmest investerer tech-selskaberne for at imødekomme en massiv efterspørgsel, som allerede er der, og investeringerne fører allerede til et øget salg. Sammenlignet med andet kvartal sidste år oplevede eksempelvis Alphabet og Microsoft en stigning i omsætningen på henholdsvis 32 og 39 pct. i deres cloud-forretning. Kunderne vil opgradere til AI-løsninger og have adgang til selskabernes AI-modeller fremfor at udvikle dem selv.
Derudover er de største selskaber ekstremt profitable, og investeringerne finansieres af solide cashflows, og ikke spekulativ gæld som under it-boblen. Der er derfor gode argumenter for, at dagens tech-investeringer bygger på et langt stærkere økonomisk og teknologisk fundament. Jeg forventer ikke, at regnskabets time er lige om hjørnet, da det her er noget, som vil udspille sig over de kommende år.
Men en ting er klar givet de massive investeringer og tech-giganternes enorme betydning for markedet: AI må ikke skuffe.
Stærk regnskabssæson i USA
Regnskabssæsonen i USA er næsten ovre. Forventningerne var ret lave, inden regnskabssæsonen begyndte, og pegede på 4-5 pct. indtjeningsvækst på årsbasis. Det viste sig at være for konservativt, da virksomhederne rapporterede overraskende stærk vækst i både omsætning og indtjening trods al uroen om toldsatser i løbet af kvartalet.
S&P 500-virksomhederne ser ud til at øge indtjening og omsætning med hhv. 13 pct. og 6 pct. Hvis man ser bort fra den stadig trængte energisektor, forventes indtjeningen at vokse med 14,8 pct. og omsætningen med 7,4 pct. Det har været en stor positiv overraskelse og en af hovedårsagerne til, at markederne fortsat har klaret sig godt trods nogle svagere makrodata.
Den største årsag til indtjeningsvæksten tilskrives stadig den imponerende vækst i de største teknologiaktier. Ifølge Bank of America vil indtjeningsvæksten for Magnificent 7-selskaberne ende omkring 27 pct., mens indtjeningen for S&P 493 (dvs. resten af markedet) forventes at vokse med 7 pct.
Nvidia har endnu ikke aflagt regnskab, men nogle af selskabets største kunder som Microsoft, Alphabet og Meta hævede deres mål for, hvor meget de vil investere i AI (kunstig intelligens) ved regnskabsaflæggelsen, så det ser ud til, at AI-investeringscyklussen er intakt – i hvert fald for nu – hvilket lover godt for Nvidia, hvor indtjeningen forventes at vokse med 48 pct.
Hovedkonklusionen fra regnskabssæsonen er, at virksomhederne udviste stor tiltro til, at de kan håndtere konsekvenserne af toldsatserne, så de ikke får væsentlig negativ indvirkning på deres marginer.
Virksomhederne fortalte, at de kompenserer for toldstigningen ved at presse leverandørerne på prisen, finde nye lokale leverandører og/eller skære i omkostningerne. Mange virksomheder indikerede, at prisen vil være det sidste, de justerer på, når alle andre muligheder er udtømt, og overordnet set forventer de ikke, at eventuelle prisstigninger vil være ud over det normale.
Hvis det bliver tilfældet, er det positivt for både inflation og vækst, da mange jo havde frygtet, at toldstigningerne ville blive flyttet over på forbrugerene i form af højere priser.
Relaterede artikler
Det kan vi lære af de seneste års aktiekriser
- Læs mere
-
3min
Israels angreb på Iran
- Læs mere
-
1min
