
Boligpriserne er steget mærkbart i løbet af det seneste år. Ifølge Boligsidens Markedsindeks er prisen steget på både huse, ejerlejligheder og sommerhuse. Konkret er sommerhusene steget med 2,8 procent, mens ejerlejligheder og huse er steget med henholdsvis 11,3 procent og 5,5 procent.
De stigende priser har fået mange boligejere til at interessere sig for, hvad deres bolig er værd. Ejendomsmæglerkæden danbolig inviterer derfor til Vurderingsweekend den 27. og 28. september, hvor boligejere over hele landet kan få en gratis og uforpligtende vurdering af deres lokale danbolig-mægler.
"Mange bruger de stigende priser som anledning til at få en opdateret vurdering af deres boligs værdi. Ikke fordi de nødvendigvis skal sætte til salg her og nu, men for at få indsigt i, hvad deres bolig er værd, og om det er tid til at planlægge næste skridt," siger Per Bie, administrerende direktør i danbolig a/s.
Vurderingsweekend finder sted i hele landet og er et gratis og uforpligtende tilbud til alle boligejere. Vurderingen foretages af den lokale danbolig-mægler og tager udgangspunkt i boligens stand, beliggenhed og aktuelle bolighandler i nærområdet. Vurderingen foregår i dit hjem, varer typisk under en time og er helt uden forpligtelser.
Faldende udbud kan styrke sælgerne
Den positive prisudvikling falder sammen med, at boligudbuddet er begyndt at falde. Ifølge boligsidens seneste opgørelse over antallet af udbudte boliger, er det reduceret med 3,8 procent det seneste år. Den udvikling giver sælgerne gode kort på hånden, vurderer Per Bie:
"Når udbuddet falder på et tidspunkt, hvor det plejer at stige, betyder det i praksis, at sælgerne står stærkere. Det får mange til at overveje, om tiden er inde til at overveje deres muligheder. For de fleste begynder det med en vurdering, og det er præcis det, vi gerne vil gøre enkelt og tilgængeligt til den kommende vurderingsweekend."
Vurderingsweekend finder sted den 27. og 28. september. Du kan allerede nu booke tid til en gratis, grundig og uforpligtende vurdering af din boligs værdi via danboligs hjemmeside.