Kan du huske, dengang man ikke betalte for at låne penge? Det var dengang boligejere kunne tage et 5-årigt lån med negativ rente. Og det var dengang, hvor investorerne var villige til at låne den danske stat næsten ubegrænsede mængder af penge til en rente under nul.
Den tid er forbi. Siden slutningen af sidste år er de danske renter steget kraftigt. Det kan for eksempel ses på de danske boligrenter. Her er 3-procentslånet nu åbent for boligejere, der vælger en fast rente i 30 år, hvoraf de 10 år er uden afdrag. Og på de variabelt forrentede lån nærmer F5-renten sig nu med hastige skridt 1 pct.
Høj inflation får centralbankerne til at reagere
De stigende renter skyldes især, at inflationen er kommet op på et meget højt niveau. I februar blev inflationen i USA målt til 7,9 pct., hvilket er det højeste niveau siden januar 1982. På det tidspunkt var Anker Jørgensen statsminister i Danmark, og Knud Heinesen kæmpede som finansminister for at genoprette en økonomi, der med hans egne ord havde kurs mod afgrunden. Den høje inflation er dog ikke kun et amerikansk fænomen. I Danmark er forbrugerpriserne over det seneste år steget med 4,8 pct., og i euroområdet er de oppe med 5,8 pct..
De høje inflationstal har for alvor fået panderynkerne frem i centralbankerne. Her er målsætningen, at inflationen skal ligge omkring 2 pct., og derfor er centralbankerne nu gået i gang med at stramme pengepolitikken for at få inflationen ned. I den forgangne uge betød det, at renten blev forhøjet i både USA og Storbritannien, og i næste uge vil Norge med stor sandsynlighed følge efter.
Epoken med negative renter i Nationalbanken synger på sidste vers
Vi har dog stadig negative renter i Danmark. Men hvis verden udvikler sig som det lige nu er indregnet på de finansielle markeder, er det også snart slut. Allerede i år forventer man på markederne, at den europæiske centralbank vil sætte renten op et par gange. På grund af Danmarks fastkurspolitik vil det betyde, at også Nationalbanken i løbet af efteråret sætter renten op. Renteforhøjelserne ventes at fortsætte til næste år, så indlånsrenten i Nationalbanken igen vil blive positiv. Så epoken med negative renter i Nationalbanken, der har varet i næsten 10 år, synger nu på sidste vers.
Krigen i Ukraine presser renterne yderligere op
Umiddelbart kan det virke paradoksalt, at renterne stiger i en periode, hvor der er krig i Europa, og hvor både virksomheder og forbrugere oplever en stigende usikkerhed. Forklaringen er imidlertid, at Ruslands invasion af Ukraine og Vestens sanktioner har presset priserne på energi og fødevarer markant op. Dermed bidrager de til at løfte inflationen yderligere op fra et i forvejen højt niveau. Og endnu højere inflation skaber endnu større bekymring hos centralbankerne, og det får renterne til at stige.
Højere renter er kommet for at blive
Når jeg kigger i krystalkuglen, ser jeg ind i en fremtid, hvor vi skal vænne os til, at renterne bliver ved med at være noget højere. Det skyldes primært to ting:
For det første tyder mere og mere på, at tiden med ultralav inflation er forbi. I både USA og Europa er der mangel på både arbejdskraft og materialer, og mange virksomheder planlægger at sætte priserne op. Samtidig stiger lønningerne mange steder, hvilket øger virksomhedernes omkostninger, hvilket også bidrager til højere priser. Så selv om inflationen nok skal komme ned i forhold til det nuværende meget høje niveau, vil den stadig ligge noget højere end tidligere. Højere inflation giver højere renter.
For det andet har både coronakrisen og krigen i Ukraine medvirket til, at især de europæiske lande kommer til at bruge mange flere penge end tidligere. De penge skal gå til den grønne omstilling (bl.a. for at gøre os fri af den russiske energi) og til forøgede forsvarsudgifter. Effekten af det kan vi se herhjemme, hvor et bredt flertal i Folketinget i starten af marts formulerede et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Heri står der, at partierne ikke længere sigter efter, at der er balance på de offentlige finanser på mellemlang sigt. Derimod sigtes der efter et underskud på 0,5% af BNP. Samme meldinger kommer der fra mange andre lande, hvor de offentlige udgifter også skrues kraftigt i vejret. Finansieringen af de stigende offentlige udgifter skal ske ved at udstede flere statsobligationer. Og når der kommer flere statsobligationer til salg, så vil renten normalt stige.
Så i min verden taler meget altså for, at renterne kommer til at stige yderligere. Den gode nyhed er dog, at dansk økonomi med stor sandsynlighed vil kunne håndtere de højere renter. Men det betyder omvendt også, at tiden, hvor ultralave renter skabte en fest på aktie- og boligmarkedet, nu ligger bag os.
Relaterede artikler
