Andelen af lån uden livrem og seler svinger altså fra 50% i Gentofte til 9 pct. på Lolland, og dermed kan man roligt konkludere, at der er store geografiske forskelle på danskernes lånevalg. En af hovedårsagerne er boligpriserne. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem den enkelte kommunes kvadratmeterpriser og antallet af boligejere, der har valgt et risikabelt realkreditlån. Det skyldes formentlig, at besparelsen ved de risikable lån betyder langt mere for boligejernes økonomi, jo dyrere boligen er, og dermed også jo større lånet er.

Tager man udgangspunkt i et realkreditlån på 1 mio. kr., så koster det i øjeblikket ca. 4.140 kr. om måneden efter skat, hvis lånet er med fast rente og afdrag, men kun 1.120 kr., hvis der er tale om det billigste variabelt forrentede lån uden afdrag. Det er i øjeblikket et Kort Rente-lån, som får ny rente hver sjette måned. Boligejere, der vælger det mest sikre realkreditlån, skal altså betale mere end fire gange så stort et beløb til realkreditinstituttet sammenlignet med boligejere, der vælger den mest risikable udgave. Det er noget, der kan mærkes i Gentofte, hvor et gennemsnitligt hus på 140 m2 koster 8,3 mio. kr., mens effekten er mere beskeden på Lolland, hvor et tilsvarende hus fås for ca. 800.000 kr.

Læs også: Sådan sikrer du dig en skatterabat ved boligskattereformen

Det hører selvfølgelig med til billedet, at en stor del af forskellen består af afdrag, der skal opfattes som en opsparing og ikke som en udgift ved lånet. Når flere boligejere i de dyre områder vælger ikke at betale afdrag på deres realkreditlån, kan det derfor skyldes, at de ikke mener, at det er nødvendigt at nedbringe hele gælden i deres bolig. Kommer de blot ned på en belåningsprocent på fx 50 pct. eller 60 pct., har de allerede opbygget en forholdsvis stor friværdi, når den omregnes til kroner.

Samtidig har vi været igennem en længere årrække med kraftigt stigende boligpriser særligt i de dyre områder. Derfor kan man ikke udelukke, at nogle af boligejerne i de dyre områder har en forventning om, at friværdi er noget, der kommer af sig selv, bare man er tålmodig nok. I de dele af landet, hvor priserne kun er steget begrænset, har man derimod lært på den hårde måde, at friværdi er noget, man oparbejder ved at afdrage på gælden over mange år.

Boligejerne i de dyre områder er dog også glade for variabel rente, og det kan godt give lidt panderynker. Min bekymring går på, om nogle boligejere har kigget lidt for meget på størrelsen af den månedlige betaling, da de valgte realkreditlån, frem for på familiens præference for risiko. Vælger man et realkreditlån med både afdragsfrihed og variabel rente, slår en rentestigning nemlig hårdt igennem på den månedlige ydelse.

Læs også: Den nemme guide til opkonvertering af boliglån

Alle boligejere er kreditgodkendt til et fastforrentet lån med afdrag og en rente på minimum fire pct., men det betyder ikke, at budgettet kan justeres med et snuptag, hvis renten stiger mærkbart. Samtidig er det sandsynligt, at den stigende renter får betydning for boligpriserne, og at effekten bliver størst i de dyreste områder. Det kan derfor være et godt tidspunkt til at overveje, om man stadig har det rigtige lån.