Din pension kan være svær at forstå, og derfor undgår du måske at kigge på den. Men du bør få et overblik, for din pension er meget mere end en pose penge; den er bl.a. afgørende for, hvor meget frihed du får, når du forlader arbejdsmarkedet, og ofte også hvordan du er forsikret, hvis du bliver syg eller dør.

Tjek myterne

1. Pension er kompliceret og uoverskueligt

Sandt – ved første øjekast er pension kompliceret, fordi der ligger en stor, kompleks lovgivning bag vores pensionsopsparinger. Den bestemmer bl.a., hvornår du kan få fat i dine penge, størrelsen af fradrag og skat samt opsparingstyper og måden, dine opsparede penge bliver udbetalt på. Samtidig kan det være svært at forholde sig til noget, der måske ligger 30 år ude i fremtiden; hvordan vil du bo på det tidspunkt? Hvor længe skal pengene række? Skal din pension kun dække dig selv eller eventuelt også en ægtefælle?

Hvis ikke du gør noget, så svarer folkepension til SU. Men heldigvis er det nemt at komme i gang med at spare op til pension. Ring f.eks. til din bank og få oprettet din første pensionsopsparing. Vi hjælper dig i gang og guider også gerne til at få overblik over dine nuværende pensionsopsparinger. Det kan du også selv gøre på www.pensionsinfo.dk, som giver et nemt overblik over, om du har en pensionsordning, og hvilke forsikringer du har i forhold til sygdom og død.

2. Der er lang tid til, at jeg skal på pension, så jeg behøver ikke begynde nu

Falsk – pension kan føles som noget, der ligger langt ude i horisonten. Men hvis du skal sikre både dig selv og dine nærmeste, skal du begynde din pensionsopsparing i god tid. For jo længere du venter, jo flere penge skal du sætte til side hver måned. Derfor bør du forholde dig til det allerede, når du får dit første job. Gør det til en vane – selv et lille beløb vokser sig stort. Og jo længere dine penge er investeret, jo mere vokser de, fordi du får afkast af afkastet. Det vil der være brug for, fordi vi lever længere, og mange af os ønsker at have samme økonomi, som da vi gik på arbejde. Det kræver, at vi kommer i gang med at spare op så tidligt som muligt. Desuden er det altid sværere at skulle undvære penge, man har været vant til at have til rådighed. Så begynder du først sent, vil du måske opleve at lide afsavn, samtidig med at du går glip af renters rente.

3. Når jeg alligevel skal arbejde, til jeg bliver tudsegammel, behøver jeg ikke spare op til pension

Falsk – hvis du netop vil undgå, at andre bestemmer, hvornår du kan starte din pensionstilværelse, giver det god mening selv at tage styring over din opsparing, så du f.eks. kan gå ned i tid eller stoppe med at arbejde et par år før folkepensionsalderen, hvis du bliver syg eller bare gerne vil have mere tid til at dyrke have, børnebørn eller andre interesser. Pensionisttilværelsen er ikke længere endestationen, men det næste livskapitel. Derfor kan der være stor frihed i at have råd til at begynde det nye livsafsnit med et fjumreår, hvor du finder ud af, hvad du gerne vil lave som pensionist. Måske vil du rejse, arbejde frivilligt, fastholde lidt lønarbejde – eller det hele på én gang.

4. Jeg har ikke råd til at spare op til pension

Falsk – for selv små beløb vokser sig store over tid. I en travl hverdag er der mange udgifter, som bare løber derudad. Med tager du dig tid til at gennemgå dit budget, kan du højst sandsynligt finde en besparelse som f.eks. et abonnement, du ikke længere bruger, men har glemt, at du betaler til. Alle kan komme i gang med en pensionsopsparing. Og selv små beløb har sin berettigelse, fordi de over tid vokser sig store.

Hvis du er lønmodtager, kan du bruge din overenskomstmæssige lønstigning til at hjælpe din pension på vej. Får du f.eks. 2 pct. i lønstigning, kan du vælge at lade den ene procent gå til pension, inden du vænner dig til at have pengene til rådighed i dagligdagen.

Mange selvstændige bruger deres virksomhed som pensionsopsparing, men selvom du gør det, er rådet stadig det samme: Find et lille beløb og sæt ind på en pensionsopsparing. For ingen ved, om nogen vil købe din forretning, eller hvad du kan få for din virksomhed, når du gerne vil sælge den. Det er vigtigt at have et  sikkerhedsnet ud over folkepensionen og som selvstændig ikke at lægge alle sine æg i samme kurv. Nogle tænker også, at deres bolig er deres pensionsopsparing. Det er ikke en dårlig idé at spare op i sin bolig, men hvad er den værd, når du har brug for pengene? Kan den overhovedet sælges, og hvad gør du, hvis du gerne vil blive boende?

5. Jeg glemte alt om pension under min barsel – nu er det for sent

Falsk – du er bagud, men det er heldigvis ikke for sent at gøre noget på bagkant. Brug ikke tid på at regne på, hvad du er gået glip af. Brug hellere tiden på at få sat en ekstra pensionsindbetaling eller ekstra fri opsparing i gang som en fast del af dit budget.

Har du en pensionsaftale via dit arbejde, så bruger arbejdsgiver ofte loftet på din ratepension. Derfor kan det være en fin tilføjelse at oprette en aldersopsparing. Det gør du nemt f.eks. via din bank, og du kan indsætte 9.500 kr. om året.

Ønsker du ikke at spare op på en pensionsordning, så kan et godt alternativ være en fri opsparing. Og hvis der er mere end tre år, til du skal bruge pengene, kan du med fordel investere dem. 

6. Det går jo kun ud over mig selv, at jeg dropper indbetaling til pension

Falsk – for pension indeholder mange meget vigtige forsikringer ved sygdom og dødsfald, som også er vigtige for dine pårørende. Bliver du syg eller dør, uden at der er nogen penge til din ægtefælle eller børn, kan de måske ikke blive boende i jeres hjem. Du kan sagtens have forsikringerne uden en pension, men det er typisk i en pensionsordning, at livsforsikringer, kritisk sygdom eller tab af erhvervsevne er tilknyttet.

7. Ok, så sætter jeg nogle penge ind på min pension, og så behøver jeg ikke gøre mere

Falsk – der er ofte lang tid til, at sidste pensionskrone er brugt, og derfor anbefaler vi altid, at du investerer pengene. Det er vigtigt at forholde dig til din risikoprofil. Ofte bliver vores pensionspenge nemlig investeret, mens de bliver udbetalt, hvilket som minimum sker over 10 år. Her giver det mening at skrue ned for risikoen hen ad vejen, men uanset om du er 40 eller 60 år, bør pengene investeres. Du kan altid få rådgivning om investering i dit pensionsselskab, og du bør ikke tage mere risiko, end du har det godt i maven med.

Her kan du se, hvad dine penge bliver til, når de er investeret.