Arbejdsmarkedet viser fortsat tegn på stor stabilitet til trods for afmatningen i økonomien. Ledigheden var således i store træk uændret fra februar til marts, hvor 100 færre blev registreret som arbejdsløse. Dermed er der nu 81.300 personer uden arbejde på det danske jobmarked. Det er fortsat et meget lavt niveau, men ikke desto mindre det højeste siden november 2021.

Det svarer til en ledighedsprocent på 2,8. Det er det samme som i februar. Ledigheden bundede i april med 2,4%. Det skal sammenlignes med, at der før pandemien var 3,7% uden job i den danske arbejdsstyrke. Dermed er ledigheden altså fortsat markant lavere end før pandemien.

Lige siden foråret er de ukrainske flygtninge, som er ledige under særloven, talt med i ledighedsstatistikken. I marts blev der 400 flere ledige ukrainere, så der nu er 5.600 ukrainske flygtninge i Danmark, som er jobparate, men uden arbejde. Det niveau har i store træk været uændret siden sommeren 2022.

I marts steg antallet af ledige lidt for mænd, mens der kom lidt færre ledige kvinder. Ledighedsprocenten var uændret på hhv. 2,5% for mænd og 3% for kvinder. Den højeste ledighedsprocent findes blandt de 25-29 årige. Blandt dem er 4,9 % uden job – det er ligeledes det samme som i februar.

Den højeste ledighedsprocent findes i København og Nordjylland, hvor 3,2% er uden arbejde. Det følges af Fyn (3,1%) og Østjylland (2,9%). Den laveste findes i Nordsjælland (1,9%) fulgt af Vestjylland samt Østsjælland (2,2 %).

Det er egentlig bemærkelsesværdigt, at den markante afmatning i både dansk og international økonomi mod slutningen af året endnu ikke har sat dybere spor på arbejdsmarkedet, end tilfældet er det. Faktisk steg beskæftigelsen i februar med hele 5.400 personer og der er skabt omkring 180.000 nye jobs siden pandemien!

Den høje inflation og markante stramning af pengepolitikken rammer husholdningerne på pengepungen og har skabt stilstand på boligmarkedet. Og selvom inflationen nu er på vej ned, og ikke mindst energipriserne er styrtdykket, forventer vi fortsat, at ledigheden vil stige over de kommende måneder og måske kvartaler.

Det indikeres af konjunkturbarometeret for april, som viser, at virksomhederne har forventninger om at nedbringe beskæftigelsen over de kommende tre måneder inden for handel, industrien samt bygge- og anlæg. Det er nu kun servicesektoren, som regner med at øge beskæftigelsen på den korte bane.

Men det er langt fra sikkert, at udviklingen bliver alvorlig. Det fremgår bl.a. af tal fra Jobnet, som omvendt viser, at antallet af tilmeldte ledige er fortsat med at falde gennem marts og april. Samtidig er det fortsat næsten en fjerdelel af samtlige adspurgte virksomheder herhjemme, som ser mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsende faktor. Det er set i et historisk perspektiv en meget høj andel, også selvom det er markant færre end for et år siden.

Det er altså endnu for tidligt at aflyse jobfesten på arbejdsmarkedet. Selvom det er vores forventning, at ledigheden vil fortsætte med at stige gennem 2023, vil niveauet for ledighedsprocenten næppe komme til at overstige niveauet fra før pandemien – og dengang var der altså ingen, som talte om krise på jobmarkedet.