Hun er selv på barsel med sin førstefødte lige nu og kan godt mærke, at meget har ændret sig, siden hendes egen mor fik børn.

”På sociale medier kan det godt blive kørt lidt op, hvad der skal til af udstyr for at have børn. Men heldigvis bestemmer man jo selv, hvad man gør. Jeg har købt mange ting brugt og vil hellere lægge et eventuelt overskud til side til en børneopsparing eller spare op til de lidt større udgifter som konfirmation eller efterskoleophold. Mange af disse begivenheder kommer på bestemte tidspunkter, så hvis du har mulighed for det, kan du investere dit eventuelle overskud. Så kan pengene arbejde for dig, og du kan få renters rente-effekt,” siger Ida Marie Moesby.

Ny utryghed fremelsker nye fællesskaber

Hun er selv flere gange stødt på de nye taknemmelighedsritualer, babyshower og gender reveal, i sin omgangskreds. Kigger vi på taknemmelighedsritualerne, så er babyshower det, der betyder allermest. Det er en fest, der hylder graviditeten og det nye liv – en slags polterabend med en gravid i midten. Julia Lahme fortæller, at det kommer ud af en amerikansk tradition, hvor der ikke er nogen velfærdsstat til at sikre, at barnet har det, det har brug for, når det bliver født. I Danmark har vi en velfærdsstat, men som noget nyt har vi samtidig en oplevelse af, at verden omkring os er noget mindre sikker, og så har vi brug for et fællesskab omkring os.

”Det fællesskab trækker kvinden rundt om sig, når hun er gravid – veninder og kvinderne i hendes familie, som hun forventer og håber vil være der for hende og hendes ufødte barn. Det fejrer de ved både med gaver og relationer at sørge for, at der er dét, barnet skal bruge. Det er vidunderligt og et velkomment modstykke til vores ellers super individualistiske verden, hvor alle ofte mærker egne behov først,” siger Julia Lahme.

Og så er der gender reveal-ritualet, som er en fest for at fejre afsløringen af barnets køn i maven.

”Ritualet banker lidt på, men vi er alligevel for socialdemokratiske i vores hjerter til, at det for alvor bliver en big deal. Også fordi vi heldigvis endnu ikke har så ulige et samfund, at det i Danmark er nødvendigt at sikre sig, at barnet har et bestemt køn. Men igen synes jeg, vi skal se det som noget positivt; et bevis på, at folk finder noget at glæde sig over og være taknemmelige for. Det er svært at være sur over,” mener Julia Lahme.

Ikke pjat, men en kærlighedserklæring

Hun fortæller, at taknemmelighedsritualerne især er relevante i en tid, hvor verden omkring os buldrer og brager.

”Jo mere utryghed, der er i den ydre verden, jo mere adgang får vi til vores egen indre usikkerhed, og jo flere begivenheder gør vi til fester. Jeg er begyndt at tale om mini-monier, altså ceremonier i det små, som dækker over, at alt, hvad vi kan gøre, der spreder glæde, det gør vi. Det er i vækst, netop fordi verden mildest talt føles en lille smule usikker,” forklarer hun.

Derfor skal vi heller ikke være bange for eller latterliggøre de nye traditioner, men læne os ind i dem og gå med.

”Hvis du bliver inviteret til babyshower, så bliv ikke fornærmet, og afskriv det ikke som noget pjat. Gå i stedet med ind i de nye fællesskaber og vid, at du bliver lukket ind i en inderkreds af dit barnebarn eller svigerbarn, når du bliver inviteret med. Det er en kærlighedserklæring,” siger Julia Lahme.