Fem gode råd til at undgå fejlkøb på Black Friday

Sådan må butikkerne sætte priserne op og ned

Der er regler for, hvornår noget må kaldes et tilbud, og hvor længe en butik må annoncere med tilbud og rabatter. Ifølge de danske markedsføringsregler må butikker først reklamere med, at en vare er på tilbud, når varen har kostet ”normalprisen” i mindst seks uger forinden. Hvis der er tale om dagligvarer og sæsonvarer såsom julepynt, er kravene kun fire uger. Et tilbud kan dog alligevel godt være vildledende, hvis varen så ofte er på tilbud, at den reelt set ikke kan siges at have en normalpris.
Et tilbud må maksimalt vare i to uger. Hvis en vare er på tilbud i mere end to uger, skal tilbudsprisen opfattes som den nye normalpris. 

Det er Forbrugerombudsmanden, som fører tilsyn med markedsføringsreglerne i Danmark. Forbrugerombudsmanden har fastlagt retningslinjer for, hvilke ord butikkerne må bruge, når de reklamerer for deres tilbudspriser. Eksempelvis må ordene ”chokpris” og ”tilbudspris” kun bruges om særligt fordelagtige køb. Det er op til Forbrugerombudsmanden at vurdere, om tilbuddene reelt set er særligt fordelagtige.

På fredag 24. november er det Black Friday, og mandagen efter er det Cyber Monday. Det er to dage med ”shop-amok” tilbudsfest, og i år regner knap hver anden dansker over 18 år med at shoppe på Black Friday. Men ikke alle tilbuddene er så gode, som de lyder, og ifølge en undersøgelse udført af YouGov for Nordea er 18 pct. af danskerne blevet fristet til at købe noget på Black Friday, som de bagefter fortrød.

Black Friday og Cyber Monday er forbrugsfester, som vi har importeret fra USA. Fænomenet bliver større og større herhjemme, og i Danmark bruger vi flere og flere penge på tilbudsfesterne hvert år. Vores iver efter at spare penge kan ofte få os til at impulskøbe ting, vi egentlig ikke har brug for. En god pris er nemlig ikke altid lig med en god handel, og overforbrug er skidt for både pengepungen og miljøet.

På disse store ”shop-amok-dage” bliver vi fristet til at kaste os over de mange lokkende tilbud på alt fra tøj, sko, møbler, elektronik og hårde hvidevarer. Det er bestemt også muligt at gøre et godt køb, når man går på tilbudsjagt. Men det er vigtigt, at man husker at se sig for. Mange af tilbuddene er langt fra så gode, som de lyder. Nogle butikker sætter eksempelvis priserne op i perioden inden, at Black Friday og julehandlen for alvor går i gang. Derfor kan tilbuddene virke større, end de reelt er.

Fem gode råd til at undgå impulskøb, du senere fortryder:

  1. Læg en plan: Tænk over hvad du evt. mangler, så du kan være målrettet og bedre undgå impulskøb på Black Friday.
     
  2. Budget: Læg et budget for din shopping. På den måde kan du bedre styre forbruget.
     
  3. Se på prisen frem for rabatten: Butikkerne skilter typisk med rabatten frem for prisen. Men i stedet for at fokusere på, hvad du sparer, bør du i højere grad holde øje med varens pris.
     
  4. Lav prissammenligning: Undersøg markedet, inden du slår til. Sammenlign fx priser på online prisportaler. På nogle prisportaler kan du også se varens prishistorik. En vare skal have haft en normalpris i seks uger, før prisen må sættes ned og kaldes et tilbud. Derfor er det smart at se hvad prisen var for 2 mdr. siden og ikke bare sammenligne med priserne nu.
     
  5. Tænketid: Giv dig selv lidt tænketid, inden du køber. Webshops kan have forskellige mekanismer, som kan få os forbrugere til at skynde os at trykke 'køb', fx nedtælling til rabatten udløber på hjemmesiden, at der står hvor mange, som kigger på varen lige nu, eller at der står, at der kun er få varer tilbage på lager. Men lad dig ikke presse til at købe - giv dig selv lidt tænketid, inden du køber, så du undgår fejlkøb.


    ... og så husk den gamle tommelfingerregel: Lyder det for godt til at være sandt, så er det det nok også.
Digital svindler
Left

Black Friday er svindlernes juleaften

 

Svindlerne sidder også klar på Black Friday
Klik på boksen til venstre, og bliv klogere på, hvordan du undgår at blive svindlet på Black Friday.