Fem gode råd til at undgå fejlkøb på Black Friday

Sådan må butikkerne sætte priserne op og ned

Der er regler for, hvornår noget må kaldes et tilbud, og hvor længe en butik må annoncere med tilbud og rabatter. Ifølge de danske markedsføringsregler må butikker først reklamere med, at en vare er på tilbud, når varen har kostet ”normalprisen” i mindst seks uger forinden. Hvis der er tale om dagligvarer og sæsonvarer såsom julepynt, er kravene kun fire uger. Et tilbud kan dog alligevel godt være vildledende, hvis varen så ofte er på tilbud, at den reelt set ikke kan siges at have en normalpris.
Et tilbud må maksimalt vare i to uger. Hvis en vare er på tilbud i mere end to uger, skal tilbudsprisen opfattes som den nye normalpris. 

Det er Forbrugerombudsmanden, som fører tilsyn med markedsføringsreglerne i Danmark. Forbrugerombudsmanden har fastlagt retningslinjer for, hvilke ord butikkerne må bruge, når de reklamerer for deres tilbudspriser. Eksempelvis må ordene ”chokpris” og ”tilbudspris” kun bruges om særligt fordelagtige køb. Det er op til Forbrugerombudsmanden at vurdere, om tilbuddene reelt set er særligt fordelagtige.

På fredag 25. november er det Black Friday, og mandagen efter er det Cyber Monday. Det er to dage med ”shop-amok” tilbudsfest, og sidste år forventede næsten hver anden dansker at shoppe på Black Friday. Men ikke alle tilbuddene er så gode, som de lyder, og sidste år viste en undersøgelse udført af YouGov for Nordea, at 16 pct. af danskerne var blevet fristet til at købe noget på Black Friday, som de bagefter fortrød.

Black Friday og Cyber Monday er forbrugsfester, som vi har importeret fra USA. Fænomenet bliver større og større herhjemme, og i Danmark bruger vi flere og flere penge på tilbudsfesterne hvert år. Vores iver efter at spare penge kan ofte få os til at impulskøbe ting, vi egentlig ikke har brug for. En god pris er nemlig ikke altid lig med en god handel, og overforbrug er skidt for både pengepungen og miljøet.

På disse store ”shop-amok-dage” bliver vi fristet til at kaste os over de mange lokkende tilbud på alt fra tøj, sko, møbler, elektronik og hårde hvidevarer. Det er bestemt også muligt at gøre et godt køb, når man går på tilbudsjagt. Men det er vigtigt, at man husker at se sig for. Mange af tilbuddene er langt fra så gode, som de lyder. Nogle butikker sætter eksempelvis priserne op i perioden inden, at Black Friday og julehandlen for alvor går i gang. Derfor kan tilbuddene virke større, end de reelt er.

Fem gode råd til at undgå impulskøb, du senere fortryder:

  1. Hvilken vare: Start med at tænke over, hvilken vare du er på udkig efter, så du kan gå mere målrettet til værks. På den måde sikrer du, at du køber en vare, du reelt set har brug for og ikke bliver fristet til impulskøb.
     
  2. Tænketid: Giv dig selv lidt tænketid, inden du køber. Webshops kan have forskellige mekanismer, som kan få os forbrugere til at skynde os at trykke 'køb', fx nedtælling til rabatten udløber på hjemmesiden, at der står hvor mange, som kigger på varen lige nu, eller at der står, at der kun er få varer tilbage på lager. Men lad dig ikke presse til at købe - giv dig selv lidt tænketid, inden du køber, så du undgår fejlkøb.
     
  3. Se på prisen frem for rabatten: Butikkerne skilter typisk med rabatten frem for prisen. Men i stedet for at fokusere på, hvad du sparer, bør du i højere grad holde øje med varens pris.
     
  4. Prissammenligning: Undersøg markedet, inden du slår til. Sammenlign fx priser på online prisportaler. På nogle prisportaler kan du også se varens prishistorik.
     
  5. Budget: Læg et budget for din shopping. Aftal med dig selv, at du højst må bruge fx 1.000 kr. på Black Friday-tilbud. På den måde kan du bedre styre forbruget og budgettet.

 

Digital svindler
Left

Black Friday er svindlernes juleaften

 

Svindlerne sidder også klar på Black Friday
Klik på boksen til venstre, og bliv klogere på, hvordan du undgår at blive svindlet på Black Friday.