Husk at indberette håndværkerfradraget – ellers snyder du dig selv

Det grønne håndværkerfradrag kan bruges på alle boligtyper

Det grønne håndværkerfradrag er tilbage. Efter at have været afskaffet i en årrække besluttede politikerne i finansloven for 2025 at genindføre ordningen, men i en mere målrettet form, hvor det udelukkende er grønne energiforbedringer og klimavenlige istandsættelser, der giver fradrag.

Borgerne skal selv indberettet det – og er man glemsom, risikerer man derfor at snyde sig selv for en klækkelig økonomisk besparelse.

Så stor er besparelsen

Hver voksen i husstanden kan i 2025 få fradrag for op til 8.600 kroner i arbejdsløn, og eftersom fradragsværdien ligger på 25-26 procent, kan man derfor spare ca. 2.200 kroner i skat, hvis man bruger hele fradraget.

I en husstand med to voksne kan beløbet fordobles til 17.200 kroner, hvilket bringer besparelsen op på ca. 4.400 kr.

Beløbet er fastsat for 2025, men bliver reguleret en smule i 2026 og 2027. Regeringen har sat 300 millioner kroner om året af til ordningen, og det svarer til, at omkring 134.000 boligejere forventes at udnytte fradraget fuldt ud. Politikerne regner således med, at ordningen bliver populær.

Ægtefæller og samlevere kan frit fordele fradraget mellem sig, uanset hvem der har betalt regningen, men den samme udgift kan – selvfølgelig – kun indberettes én gang.

Fradraget kan bruges af både ejere, lejere og andelshavere og på både helårsboliger og fritidsboliger, men det er kun arbejdslønnen (inklusiv moms), der kan trækkes fra. Udgifter til materialer tæller således ikke med, og det er en typisk faldgrube blandt mange boligejere.

Fradraget kan indberettes på både forskudsopgørelsen og årsopgørelsen

Det afgørende for, om man kan få fradraget, er desuden, hvornår arbejdet er udført. Arbejdet skal være gennemført i kalenderåret 2025, og regningen skal være betalt elektronisk, eksempelvis via bankoverførsel, betalingskort eller MobilePay. Kontantbetalinger godkendes således ikke, og fakturaen skal være udstedt af en momsregistreret virksomhed og tydeligt vise arbejdslønnnen separeret fra eventuelle materialer.

Fradraget skal i princippet først indberettes, når årsopgørelsen for 2025 åbner i marts 2026. Her logger man ind på TastSelv med MitID og indtaster sine udgifter i rubrikken for ”service- og håndværkerfradrag”. Man har dog mulighed for at få glæde af skatteværdien allerede nu ved at indtaste udgifterne på forskudsopgørelsen. Så risikerer man ikke at glemme det, og samtidigt får man styr på dokumentationen allerede nu.

Hvilke ydelser giver fradrag?

Listen over ydelser, der giver fradrag, er målrettet klimavenlige forbedringer. Det gælder for eksempel isolering af tag, ydervægge og gulve, udskiftning af vinduer og døre, installation af solceller eller varmepumpe, radonsikring, etablering af dræn, forbedring af ventilationssystemer og reparation af skorsten. Mere almindelige vedligeholdelsesopgaver uden energiforbedring giver ikke fradrag

Derudover er servicefradraget blevet kraftigt udvidet fra 2025, så man ud over rengøring, børnepasning og havearbejde nu også kan få fradrag for eksempelvis træfældning, rensning af tagrender, installation af tyverialarm og reparation af hårde hvidevarer. Loftet for servicefradraget er sat til 17.500 kroner pr. voksen, og også her er det kun arbejdslønnen, der tæller.

Er man i tvivl, om man kan få et fradrag på en given ydelse, kan man tjekke det på skatteguiden på skats hjemmeside lige her.

Reel mulighed for at reducere prisen på energirenoveringer

Det grønne håndværkerfradrag er således en god mulighed for at få en økonomisk håndsrækning til energimæssige forbedringer. Også selv om kritikere peger på, at ordningen især kommer de boligejere til gode, der i forvejen har økonomisk overskud til at renovere deres bolig, mens lavindkomstfamilier sjældent har mulighed for at udnytte fradraget fuldt ud.

Andre påpeger, at ordningen kan være administrativt tung for både borgere og virksomheder, og at en del af de projekter, der udløser fradrag, formentlig ville være blevet gennemført alligevel. Dermed kan effekten på både beskæftigelse og klima være mindre, end politikerne håber.