Rentemarkedet har (foreløbig) reageret roligt

Det amerikanske præsidentvalg er nu afsluttet, og Donald Trump får overdraget nøglerne til Det Hvide Hus på indsættelsesdagen 20. januar 2025.

Rentemarkedet har foreløbig taget godt imod nyheden forstået på den måde, at vi ikke har set voldsomt store bevægelser.

Således handler det 30-årige fastforrentede 4%-lån i skrivende stund (om formiddagen 6. november, dvs. dagen efter valget) kun i en lidt højere kurs end på valgdagen den 5. november. Renten er altså faldet en lille smule. På tilsvarende vis er renten faldet svagt på både F5- og F3- og Kort Rente-lån.

Umiddelbart kan det undre, at de danske realkreditrenter renter falder, når Trump vinder, men det kan skyldes, at nogle investorer er bekymrede for væksten i Europa, hvis Trump indfører handelshindringer og større protektionisme.

Det er dog vigtigt at understrege, at kursudsvingene ikke er større, end vi også oplever på dage med mindre nyheder i kalenderen. Vi forventer samtidigt, at der er tale om et midlertidigt fald i renterne, og at der er større sandsynlighed for at renten stiger lidt igen, end at den falder yderligere. Det skyldes Trumps valgløfter om skattelettelser, told og deportationer.
 

Skattelettelser, told og deportation kan få renterne til at stige

Donald Trump har nemlig tilkendegivet, at han bl.a. ønsker skattelettelser og toldbarrierer, og det kan påvirke inflationen og dermed også rentemarkederne på lidt længere sigt, dvs. når de seneste dages turbulens har lagt sig.

Dertil kommer hans ønske om at deportere illegale immigranter, hvoraf mange i dag udgør en vigtig arbejdskraft i amerikansk økonomi.

Hvis skatterne sænkes, og amerikanerne får flere penge mellem hænderne, er den naturlige konsekvens, at husholdningerne hæver deres forbrug. Det vil skabe større efterspørgsel efter både varer og tjenesteydelser og dermed også efter arbejdskraft. Det skaber risiko for fornyet inflation. For når mange ønsker at købe den samme vare eller service på samme tid, presser det prisen op.

En stigning i forbruget vil normalt også påvirke arbejdsmarkedet og dermed også lønningerne. Det gælder særligt, hvis der er rift om arbejdskraften. For det er trods alt nemmere for arbejdsgiverne at forhandle ansættelsesvilkår, hvis den nye medarbejder står udenfor arbejdsmarkedet, end hvis medarbejderen skal lokkes over fra konkurrenten. Lavere skatter risikerer dermed at presse lønningerne og dermed også priserne (dvs. inflationen) op. Hvis lønudgiften stiger, vil mange virksomheden nemlig været nødsaget til at overvælte omkostningen i prisen på deres varer.

Højere toldafgifter på udenlandske varer forværrer problemstillingen. Højere afgifter gør det nemlig også dyrere at være amerikaner, da priserne vil stige på importerede varer og derved drive inflationen yderligere op.

Sidst, men ikke mindst, kan deportation af illegale immigranter i den arbejdsdygtige alder lægge yderligere pres på lønningerne, da arbejdsmarkedet i USA i forvejen er forholdsvist varmt.
 

Hvis den amerikanske inflation stiger, er der risiko for højere renter i Danmark

Både den amerikanske centralbank og Den Europæiske Centralbank har et mål om at holde inflationen på ca. 2 pct. Er inflationen for høj, vil centralbankerne forsøge at bekæmpe den ved at hæve de ledende renter.

På nuværende tispunkt er der dog hverken vedtaget skattelettelser, toldbarrierer eller deportationer, så lige nu er der ikke nogen grund til at være bekymrede for de danske boligrenter eller det danske boligmarked som helhed.

USA har før haft præsidenter, der ikke har gennemført al den politik, de har snakket om i deres valgkamp. Det bedste råd er derfor at være godt tilfredse med den situationen, hvor de finansielle markedet foreløbig har reageret nogenlunde roligt på det netop overstående præsidentvalg.