USA skaber usikkerhed om retningen for boligrenterne

Stor forvirring om retningen for renterne

Håber du på lavere rente på dit boliglån? Så risikerer du at blive skuffet. Lige nu er der nemlig mindst lige så mange kræfter, der trækker renterne op, som ned.

Hvis vi vender blikket mod USA, hersker der i øjeblikket stor forvirring om retningen – og da de globale rentemarkeder hænger sammen, påvirker det også de danske realkreditrenter.

Argumenter for højere renter

Først og fremmest presser Trumps handelskrig de lange renter op. Told er i bund og grund en skat på forbrug, og højere told presser derfor priserne op, hvilket fører til en risiko for en ny bølge af højere inflation i USA. For stiger priserne, vil amerikanerne kræve højere løn, og på grund af det stadig varme arbejdsmarked, vil mange amerikanere formentlig få held med foretagendet – hvilket presser inflationen endnu højere op.

Dollaren er desuden svækket, hvilket gør importerede varer i USA dyrere og lægger yderligere pres på de amerikanske priser.

Samtidig skaber Trumps voksende pres på Federal Reserve og hans aggressive kritik af Fed-formand Powell uro. Uafhængige centralbanker er fundamentale for den finansielle stabilitet, og den synes at vakle. Hvis renten sænkes for tidligt, eventuelt som følge af politisk pres, er risikoen for fornyet inflation betydelig.

Bedre bliver det ikke af rygterne om Trumps Mar-a-Lago-strategi, der bl.a. sigter mod at tvangsomlægge amerikanske statsobligationer, der er ejet af udlændinge, til ultra-lange og eventuelt ikke-rentebærende obligationer. Det underminerer tilliden og løfter risikopræmien på amerikanske statsobligationer.

USA’s massive gæld er også et problem. De offentlige udgifter er væsentligt højere end indtægterne, og Trump ønsker yderligere skattelettelser. Det kræver en massiv udstedelse af statsobligationer, og situationen forværres af Europa. I Europa er der nemlig også brug for flere penge til forsvar, klimaindsatser og infrastruktur – og dermed yderligere obligationsudstedelser. Og hvis udbuddet af statsobligationer stiger hurtigere end efterspørgslen, skubber det renterne op.

Argumenter for lavere renter

Men renterne kan også falde. Den amerikanske økonomi viser tydelige tegn på afmatning. Arbejdsløsheden lå på 4,2 pct. i april, og selv om det stadig er forholdsvist lavt, er det trods alt højere end i april 2024, hvor arbejdsløsheden var nede på 3,9 pct. og i april 2023, hvor arbejdsløsheden lå på 3,4 pct. Og i modsætning til ECB har Fed et såkaldt dobbeltmandat, der betyder, at de ikke kun styrer efter en inflation på 2 pct., men også efter fuld beskæftigelse. Det aftagende pres på arbejdsmarkedet kan således få Fed til at løsne pengepolitikken i den kommende tid.

Inflationen er heller ikke det monster, den var. Da kerneinflationen i USA var højest i september 2022 var den oppe på 5,6 pct., mens den i dag er faldet til 2,8 pct. Det er stadig for højt, men det berettiger ikke længere til en ultra stram pengepolitik, hvor styringsrenten i Fed i dag er oppe på 4,5 pct.

Samtidig trækker strukturelle kræfter renterne ned. En aldrende befolkning og lavere produktivitetsvækst i både USA og på globalt plan dæmper den såkaldte r*, dvs. den neutrale rente, hvor økonomien er i balance uden at skabe hverken inflation eller arbejdsløshed. Når befolkningen ældes, stiger opsparingen til pension og efterspørgslen på sikre aktiver (fx realkreditobligationer). Samtidig reducerer den lave produktivitetsvækst det forventede afkast på investeringer, hvilket dæmper virksomhedernes låne- og investeringslyst. Resultatet er, at flere sparer op, mens færre investerer og låner – og det skaber et nedadgående pres på renterne i både USA og Europa.

En svær balance

Markedet befinder sig således i en svær balance, hvor det er svært at forudsige renten. I Nordea hælder vi dog mest til, at renten på både F3-, F5- og 30-årige lån vil stige svagt i 2025 og 2026, mens renten på Kort Rente-lån vil falde en smule frem mod sommer og derefter flade ud i 2026.