Budgetartikel

Et budget kan bruges til mere end blot at holde styr på, hvor meget der går ind og ud af kontoen hver måned.

Man kan bruge et budget til at finde ud af, om man har råd til en lang ferie eller en større fest – og man kan lægge budget for selve ferien eller begivenheden. Eller man kan lægge et nyt budget, inden man beslutter sig for at skifte karrierespor og fx blive selvstændig, få flere børn, købe ny bil, ny bolig eller sommerhus.

Giv dig selv en hjælpende hånd

Hvis du ikke allerede har en, så anskaf dig en budgetkonto. Med en fast månedlig overførsel, der svarer til de udgifter, der står på dit budget, er du altid sikker på at have penge nok til de faste regninger.

Vær opmærksom på de poster, der kan have udsving, som fx el, vand og varme. Sæt hellere beløbet til den type udgifter lidt for højt end for lavt.

Sæt penge ind på din opsparing først på måneden. Så vænner du dig til ikke at tælle beløbet med i penge til forbrug og får samtidig en opsparing.

Følg dit løbende forbrug i mobilbank, netbank og i Nordea Wallet – tjek fx, hvad du bruger flest penge på hver måned, og overvej, om du kan skære ned på noget. I Nordea Wallet kan du fx opsige abonnementer, du ikke længere har brug for.

Find et budgetskema, og læs mere om budget på nordea.dk

Når du SKAL lægge budget

Når du skal låne penge til en ny bolig eller en anden større anskaffelse, fx en bil, vil banken typisk bede dig om et budget for at vurdere, om der er luft nok i budgettet til at betale pengene tilbage. Det giver dig også en fremragende mulighed for at få et overblik over, hvordan dine indtægter og udgifter fordeler sig.

Vi er alle forskellige. Nogle kan godt leve på en sten, mens andre nødig vil undvære restaurantbesøg og flere ferier om året. Her kan budgettet vise dig, om dine planer er realistiske – eller om du måske er ved at sætte dig for stramt i forhold til, hvordan du helst vil leve.

Ups! Tillad markedsføringscookies for at se indhold som dette fra Nordea

Rådgiver i Nordea Pernille Oldgaard giver gode råd til budgettet

Budgettet hjælper med beslutningen

Men også i andre situationer kan budgettet vise sig at være en stor hjælp. Hvis du eller din partner fx overvejer at skifte karriere, eller du vil starte på en uddannelse eller omskole dig, dukker der helt sikkert tanker op om økonomi. For har du overhovedet råd til fx at gå ned i indtægt – og hvor længe kan du klare dig med en lavere indkomst?

Her kan det være en rigtig god hjælp at lægge budgettet for den økonomi, du vil have, hvis du tager springet. Så kan du også se, om der er udgifter, du kan skrue på. Er du fx villig til at droppe ferier i en periode for at prøve en drøm af?

Find et budgetskema, og læs mere om budget på nordea.dk