Danskerne drømmer om at kunne gå tidligt på pension

Tommy Bigom, seniorrådgiver i Nordea Pension Tommy Bigom, seniorrådgiver i Nordea Pension

Når danskerne funderer over deres arbejdsliv, ønsker flere og flere at have mulighed for at stoppe med at arbejde, før de når folkepensionsalderen.

På blot fem år er antallet af danskere, der pensionerer sig selv før tid, fordoblet. Antallet af selvpensionerede med under fem år til folkepensionsalderen steg således fra 5.400 personer i 2018 til 13.500 personer i 2022*.

Men det er ikke kun de 50+-årige, som gerne vil have råd til selv at kunne betale for at stoppe med at arbejde. Også de unge drømmer om mere frihed.

En ny undersøgelse fra Nordea viser, at de 18-29-årige i lige så høj grad som de 50-59-årige sparer op til drømmen om at have råd til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller arbejde færre timer (hhv. 23 og 25 pct.).

”Det er en klar tendens til, at folk tænker mere og mere i muligheden for at kunne gå tidligt på pension. Og at de gør det tidligere og tidligere,” siger Tommy Bigom, seniorrådgiver i Nordea Pension.

Han rådgiver de midaldrende kunder og kan se, at fokus er skiftet.

”Hvor det før i tiden var vigtigt at kunne blive i sin bolig og bibeholde sin hidtidige tilværelse, er fokus i dag noget helt andet. Nu ønsker man at rejse og være sammen med børnebørnene, mens man er rask og rørig. Og mange er også klar til at flytte i en mindre eller billigere bolig, for at det kan lade sig gøre,” siger han.

Noemi Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning AAU

Unge beskytter sig mod et stresset arbejdsliv

For de unge kan ønsket om at trække sig tilbage tidligt eller arbejde færre timer bunde i flere ting. Mange 18-29-årige har allerede erfaringer med stress, angst og andre belastninger. Så selv om de er passionerede og gerne vil realisere sig selv på arbejdsmarkedet, går profession og identitet ikke lige så meget hånd i hånd som tidligere. Og slet ikke i en hverdag med opslidende arbejdsvilkår, som vi ser et begyndende oprør imod.

”Arbejdslivet er ikke længere det eneste, der giver identitet. Flere unge har set mange i den ældre, veluddannede generation have et arbejdsliv med ubalance i værdierne. Hvor arbejdet er grænseløst, og man brænder så meget, at man brænder ud,” forklarer Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning AAU.

”Det peger i retning af, at flere unge ændrer deres forventninger til arbejdslivet. De vil have et arbejdsliv, der er interessant, giver mening og gør en forskel. Men flere har en oplevelse af, at præstation og tempo i arbejdslivet er noget, man skal beskytte sig imod, så det ikke sluger alt. Når folkepensionsalderen samtidig løbende stiger, er det nærliggende, at flere forsøger at tage sagen i egen hånd,” siger hun.

NORDEAS DRØMMEINDEKS 2024

Nordeas Drømmeindeks kortlægger, hvilke drømme danskerne sparer op til. Undersøgelsen viser, at 83 pct. af danskerne sparer op til drømme. Kun 7 pct. af danskerne ønsker ikke at lægge penge til side, og dette tal var kun 3 pct. blandt de 18-59-årige. 6 pct. af danskerne svarer i undersøgelsen, at de ikke har råd til at spare op.  

Kilde: YouGov for Nordea 2024

Læg en plan for dine pensionsdrømme

Friheden til selv at kunne bestemme er også det primære hovedbrud, Tommy Bigom møder i sin rådgivning.

”Mange ved ikke helt, om det er realistisk at gå ned i tid eller tidligere på pension. Men når de så finder ud af, at det ser fornuftigt ud, så er de fri for bekymringer og får mere overskud. Når de ved, at de kan stoppe, hvis det er nødvendigt, sker det nogle gange, at mange tager et til tre år mere på arbejdsmarkedet,” fortæller han.

For at undgå tvivl og blive mere tryg gælder det om at få lagt en plan for, hvornår du gerne vil gå på pension, hvordan du vil bo, og hvad du vil lave til den tid.

”Hvis du drømmer om at trække dig tilbage tidligt, skal planen lægges i god tid. For jo længere du venter, jo mere skal du lægge til side. Og hvis du venter for længe, kan det være svært at få lagt nok til side,” fortæller Betina Grimstrup, pensionsspecialist i Nordea Bank.

Et godt sted at begynde er at kigge på dit nuværende budget og overveje, hvordan det stemmer overens med det, du drømmer om at kunne gøre som pensionist. For kender du ikke målet, er det svært at spare op på den rigtige måde.

”Der er mange måder at spare op på, og det er helt individuelt, hvilken opsparingsrækkefølge der er den bedste. Det afhænger bl.a. af, om du betaler topskat, og om du har dyr gæld eller ingen gæld,” forklarer Betina Grimstrup.

Betina Grimstrup Senior Business Developer Betina Grimstrup, pensionsspecialist i Nordea Bank

Husk pensionerne

Hvis der er mere end tre år, til du skal bruge pengene, anbefaler Betina Grimstrup at investere dem. Over tid giver investering et højere afkast end renten på kontanter, og samtidig får du glæde af renters rente-effekten, hvor du får afkast af dit afkast. Men investering er aldrig uden risiko, og derfor anbefales det altid, at du søger rådgivning. Hvis du investerer i aktier eller investeringsforeninger, hvor mere end 50 pct. af investeringen består af aktier, kan en aktiesparekonto være en rigtig god ide. Her betaler du kun skat af 17 pct. af afkastet. Indskuddet på en aktiesparekonto er begrænset til 135.900 kr. Vil du investere mere, kan du lave en månedsopsparing i fonde eller investere via en digital investeringsrobot*, fx Nora i Nordea.

Derudover er det ifølge Betina Grimstrup meget vigtigt, at du også husker de traditionelle pensionsopsparinger, fordi de har en række fordele. Flere af dem giver et skattefradrag på indbetalingen, og på alle pensionsopsparinger betaler man kun 15,3 pct. i skat af afkastet.

”Lige så vigtigt det er at spare rigtigt op, lige så vigtigt er det at spare rigtigt ned, så du bruger din opsparing i den rækkefølge, hvor du får mest ud af den,” siger hun.

Her er rådet at bruge dine frie midler (opsparing og investering) først – dog så du altid har en buffer til uforudsete udgifter.

”Samtidig med at du bruger de frie midler, bør du starte udbetaling af din livrente, da udbetalingen er livsvarig. Oveni det kan du have glæde af at få udbetalt din ratepension over fx 10-15 år. Og derefter kan du så bruge din aldersopsparing. Den kan udbetales i sum eller rater,” forklarer Betina Grimstrup og tilføjer:

”Nogle vil derudover kunne låne i friværdi eller benytte sig af afdragsfrihed eller en ret til at få udbetalt pension allerede fra 60 år. Så den optimale løsning er helt individuel, fordi der er så mange faktorer, der påvirker forskellige økonomier på forskellige måder.”

*Beregninger foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening

Pensionspjece
Full

Du kan se et eksempel på en udbetalingsplan i vores pjece ’'Generelle tips til udbetaling af pension'.