Når vi taler pension, er fokus altid på, hvordan du bedst sparer op. Men når vi taler om, hvordan du kan leve af opsparingen, skal du også tænke dig om. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan du bruger opsparingen. 

Når seniortilværelsen ligger inden for overskuelig rækkevidde, vil jeg anbefale, at du laver et ægte ”mig tjek” af din pension. Vil du forstå helt konkret, hvor du står økonomisk, og hvilke handlemuligheder du har, når du går på pension, så forkæl dig selv med et dyk ned i dine egne tal.

Alle kan være med – også dem, der synes, at pension er svært at forstå. Efter min mening kommer du godt i gang ved at gøre tre ting. Først logger du på Netbank. Herfra går du ind på pensionsinfo, hvor du kan se dine tal. Dernæst kan du vælge at sende din pensionsinfo til Nordea. Når du booker et møde, har din rådgiver allerede modtaget dine pensionsoplysninger.

Tallene i pensionsinfo kan aldrig stå alene. Du har behov for at drøfte dem med en af Nordeas rådgivere, der kan ”oversætte” tallene til muligheder. Rådgiveren kan også sætte dine muligheder ind i et større økonomisk perspektiv i forhold til resten af din formue med eventuel friværdi, værdipapirer og kontanter.

Et arbejdsliv med jobskifte er helt normalt. Læg dertil de senere års lovændringer, og resultatet er, at din pensionsopsparing ofte er et kludetæppe af ordninger. Under overfladen gemmer  pensionsformuen forskellige ”legoklodser”. Jeg har fx selv to forskellige livsvarige pensioner og tre ratepensioner. Jeg skal ærligt sige, at det var med rådgiveren i hånden, at jeg for alvor fik en aha-oplevelse og forstod, hvordan jeg kan og bør bruge af min pension, når den dag kommer.

Har du en livsvarig pension, der jo udbetales hver måned, så længe du lever, vil det normalt være en god ide at sætte udbetalingerne i gang, straks du går på pension. Du opnår ikke noget ved at vente. Jo ældre du bliver, jo mere får du udbetalt.

Pensionsinfo er som en lagkage, men du designer resultatet – husk det!

Husk på, at overblikket i pensionsinfo kun er et overblik, hvor de forskellige pensioner ligger oven på hinanden i forskellige farver som en lagkage med flere lag. Men det er og bliver kun et eksempel. Det er dig, der bestemmer, hvornår de enkelte dele hver især skal udbetales med respekt af de regler, der gælder, for hvornår du kan begynde at bruge af hver enkelt pension.

Ser vi på ratepensionerne, udbetales disse kun i en årrække. Du kan selv bestemme, om en ratepension skal udbetales i løbet af 10 år, eller om du vil strække udbetalingerne over 15, 20 eller 30 år. Har du valgt 10 år, og efter et par år fortryder, fordi du vil strække udbetalingerne til 15 år, kan det godt lade sig gøre at forlænge perioden. Du kan derimod aldrig forkorte perioden eller sætte udbetalingerne i stå.

Har du frie midler, fx investeringer i værdipapirer eller kontanter, skal du overveje, om du skal bruge nogle af dem, før du tager hul på ratepensionen.

Det kan være, du har en aldersopsparing eller en gammel kapitalpension, men det vil jeg gå udenom her, for pointen er, at hver eneste af os har hver sin pension med hver sine klodser af muligheder, og dem skal man fortolke og forstå sammen med en rådgiver.

Mit bedste råd er som sagt at dykke ned i tallene sammen men en ekspert fra Nordea. Så ved du, hvor du står.