Er tiøren ved at falde for Trump?

Mandag bød på faldende aktiekurser på grund af bekymringer om, at Trump ville fyre formanden for den amerikanske centralbank, Jerome Powell. Stemningen vendte dog igen, da Trump afviste, at det ville komme på tale, og derudover var der også positive meldinger på toldfronten.

Handelskrigen med Kina

Det er uvist, om Kina og USA er i gang med forhandlinger bag lukkede døre, men det er åbenlyst, at den nuværende toldsats på 145 % på varer fra Kina er komplet uholdbar på sigt, fordi det de facto fungerer som en handelsembargo, hvor man må formode, at det meste handel mellem de to lande er gået i stå.

Både Trump og USA’s finansminister Scott Bessent har meldt ud, at toldsatsen på Kina vil komme betydeligt ned, og Wall Street Journal og Financial Times har rapporteret, at toldsatsen vil blive sat ned til 50-65 %, men at der sandsynligvis vil være en trindelt tilgang.

Spekulationer går på, at toldsatsen på varer, som ikke er en trussel mod den nationale sikkerhed, vil ligge omkring 35 %, og på mere strategiske poster vil toldsatsen ligge omkring 100 %. Hvad det helt konkret betyder, er uklart, men man må formode, at strategiske poster vil være områder, hvor Trump-administrationen forsøger at beskytte deres hjemlige industrier såsom stål- og aluminiumsindustrien fra billig import fra Kina.

Selvom alt fortsat er oppe i luften, og der ikke foreligger faste aftaler med handelspartnere endnu, så begynder der at tegne sig et billede af, at vi potentielt ender med en generel toldsats omkring 10 % på alle lande og så en noget højere, men stadig overkommelig, toldsats på Kina og udvalgte industrier. Det vil være et langt bedre udfald end de toldsatser, som blev meldt ud 2. april, og også et niveau, som ikke bør have en markant negativ effekt på den globale økonomi.

Det vigtigste er fortsat, at der kommer en afklaring, så vi kan parkere noget af den usikkerhed, der på det seneste har præget de finansielle markeder og formentlig også den økonomiske aktivitet.

Svagere væksttal forude

Uagtet den mere positive udvikling på toldfronten, så må man formode, at vi vil se svagere nøgletal over de kommende måneder – måske kvartaler – og at væksten i USA og resten af verden vil være negativt påvirket af den underliggende usikkerhed og mistillid til Trump-administrationens politik.

Det vil nok også blive synligt i virksomhedernes top- og bundlinjer. Men det er netop derfor, at aktierne er faldet så kraftigt over de seneste par måneder. Aktier har reageret negativt på forventningen om, at vi vil komme til at se svagere vækst og indtjening, og aktier reagerer altid forud for, at vi ser sådan en udvikling i nøgletallene. Så meget bør allerede være indpriset i aktiekurserne. Det store spørgsmål er selvfølgelig, om det blot bliver et par kvartaler med lidt svagere, men stadig positiv vækst, og at væksten dernæst kommer op igen – eller om det bliver mere alvorligt.

Det afhænger desværre af Trump, og hvorvidt han nedtoner den aggressive kurs, han har ført, siden han blev præsident. Trump vil være Trump, og vi skal vænne os til, at der fortsat vil komme foruroligende opslag på hans Truth Social-account.

Kan finansminister Scott Bessent tale Trump til fornuft?

De sidste par måneder har vi gang på gang set, hvordan Trump har ændret sine beslutninger, og det virker til, at finansminister Scott Bessent flere gange har været en afgørende faktor, der har fået Trump til at trække i land med det formål at berolige markederne. Både når det kommer til 90-dages pausen på toldstigningerne og rygterne om fyring af Jerome Powell.

Det gør selvfølgelig situationen noget sårbar, hvis Bessent pludselig får nok og trækker stikket, da Trump så vil være omgivet af ideologiske rådgivere, der ikke forstår, at deres MAGA-tilgang har skabt en enorm anti-USA-bevægelse, både når det kommer til amerikanske produkter, men endnu mere alvorligt når det kommer til amerikanske aktiver som dollaren, aktierne og især amerikanske statsobligationer.

Som finansminister er Bessent USA’s vigtigste salgsmand på obligationer. Omtrent 35 % af den amerikanske gæld er ejet af udenlandske investorer, og Bessent ønsker hverken, at der kommer en køberstrejke, eller at globale investorer vil kræve en høj præmie, dvs. en høj rente, for at blive ved med at låne USA penge til at finansiere deres kæmpe budgetunderskud.

Markederne har på sin vis disciplineret Trump og Bessent og implicit indikeret, at “hvis I kører den stil, så gider vi ikke jeres aktiver”. Det så vi også, da Liz Truss i UK ville lave ufinansierede skattelettelser, og markederne reagerede ved at sælge de britiske statsobligationer i stor stil.

Det forstår Bessent. Han ved, at markederne er mere magtfulde end politikere. Han var selv med til at knække pundet i 1992, da han arbejdede for George Soros, og de og mange andre aktører kunne se, at det var uholdbart, at Bank of England kørte en fastkurspolitik overfor det daværende europæiske valutasamarbejde (ERM). Rationelt set er det uholdbart, hvis Trump derfor fortsætter af samme spor, og det er ikke godt for den amerikanske økonomi, hverken på kort eller lang sigt.

Indrømmet: Fornuft vinder ikke altid over ideologi – men det virker trods alt som om, tiøren langsomt er ved at falde