Ferieoverraskelser i det kølige forårslandskab
Mens meget andet holder lukket, holder naturen åbent for os alle sammen.
Og det seneste år har vi da også været langt mere ude i den danske natur end ellers. Ifølge en rundspørge, som Kantar Gallup har foretaget for Friluftsrådet, har hver fjerde besøgt et naturområde, de ikke har besøgt før. Og vi har opholdt os mere i naturen i løbet af 2020, der også blev et rekordår for udendørs overnatninger.
”Det er måske et aflad, fordi man ikke kan tage i fitness, i biografen eller på Bakken. Men jeg håber, at alle, der har taget naturen til sig under coronanedlukningen, har fået øjnene op for nogle værdier og oplevelser, som gør, at de holder fast i de nye vaner,” siger Jes Aagaard.
Han er naturvejleder ved Naturstyrelsen og faldt selv i gryden som barn.
”Jeg er født og opvokset i Vestjylland midt mellem hav og fjord. Dengang var der ikke iPad eller computer, men noget så gammeldags som at gå ud i skoven, bygge en hule i træerne eller tænde et bål ved stranden, og det er nogle grundlæggende værdier og muligheder, som er indlejret i mig,” fortæller han.
Lange vandreture
Muligheder er der også i det danske vinterlandskab.
Mange har taget lange vandreture til sig under coronanedlukningen, og ifølge Jes Aagaard kan de give kroppen og hovedet det samme som en langrendsskitur.
”Når man vandrer afsted, kommer man ind i et flow, hvor man går i ét med landskabet. Det ligger der en kæmpe værdi i, som mange har erfaret den seneste tid,” siger han og giver nye vandreruter som Naturpark Amager eller Højlyngstien tværs over Bornholm som eksempel. Her går man på opdagelse i de mere ukendte naturskatte, som ikke kræver højt kondital, men gode vandrestøvler.
”Så går man 20-25 kilometer. Det er der ikke mange, som har prøvet, men at gå langt er der en kæmpe oplevelse i,” lover Jes Aagaard.
Overnatning i kulden
Er man til overnatning i det fri, er der desuden masser af naturskønne steder at rulle soveposen ud i vinter-Danmark. Det kræver lidt mod, og at man har udstyret i orden. Har man ikke prøvet det før, anbefaler Jes Aagaard, at man låner udstyret af en spejder-onkel eller -kusine og prøver, om udfordringen falder i god jord.
”Vi er vant til at kunne skrue op for varmen, hvis der er koldt eller tage et glas juice i køleskabet, hvis vi er tørstige. Derfor er der en sjov øvelse i at skulle gøre sig sine overvejelser, så man får pakket det nødvendige til en overnatning i en skov midt om vinteren. F.eks. vand, som ikke må fryse til is, og godt med varmt tøj,” siger han.
Bålmad, der varmer
Kniber det alligevel med at holde varmen, kan man tænde et bål. Det giver livgivende varme og er en usandsynlig god anledning til at riste et par pølser på en pande eller lave sig en bouillonsuppe med lidt svampe i, hvis man er heldig.
”Der er ikke så meget at hente i naturens spisekammer lige nu. Men måske kan man finde den spiselige vintersvamp judasøre. Og ellers går det nok alligevel, for når man står derude i kulden og får noget varmt, så smager det godt, uanset hvordan det smager,” siger Jes Aagaard.
Tip til ture fra Naturstyrelsens naturvejleder
Er du til længere vandreture, kan du hente inspiration i denne liste over længere vandreture i hele landet, som begynder og ender det samme sted.
Du kan også gå på opdagelse i kortere ruter i 170 digitale naturguider for de statslige naturområder, som fortæller om alt lige fra p-pladser og toiletter til seværdigheder, dyreliv og historie.
De rummer blandt andet syv nye naturguider til Farumskovene, Gludsted Plantage mellem Vejle og Viborg, Himmerig Skov og Bærmose Skov nordvest for Aarhus, Skovene ved Storebæltskysten, Ærø i det sydfynske øhav samt Halkær Mølle nær Nibe.
Naturguiderne kan læses på computeren via Naturstyrelsens hjemmeside eller på en smartphone, når man er ude på tur.
Kig efter store rovfugle
En anden mulighed er at kigge efter store rovfugle. Om vinteren sidder de ofte helt stille i træernes grene for ikke at bruge for megen energi, og når vi har løvfald og ingen blade på træerne, kan man pludselig se store rovfugle, man normalt ikke ser. Det kan være en blå kærhøg eller en havørn, som typisk er ude langs lavvandede fjorde og kyster.
Desuden har Dansk Ornitologisk Forening lavet en database over observationer af fugle, hvor man kan se, hvilke fugle der er fundet tæt på en selv. Og hvis man synes, det er sjovt at kigge på fugle, anbefaler Jes Aagaard, at man tager ud i et af de fugletårne, der findes rundt omkring i landet.
”Her sidder ganske sikkert en ældre overlærer med kikkert, som hellere end gerne vil fortælle, hvad man kan se derude. Det er guld værd, for det kan være rigtigt vanskeligt at åbne en fuglebog med 300 arter og finde frem til den helt rigtige fugl,” siger Jes Aagaard.
Og har man børn, der godt kan lide fugle, kan man lave sit eget fuglefoder ved at smelte noget svinefedt og lave nogle fedtkugler med solsikkekerner eller peanuts.
”Hænger man dem ud, vil man se dompapper, bogfinker eller spætter på sit foderbræt. Og smider man et par gamle æbler, så måske også drosler og solsorte,” siger Jes Aagaard, der holder meget af sigtbarheden i den danske vinternatur.
”En dag hvor solen står højt på en hel klar himmel, og al frosten er trukket ud af luften, har jeg det, som om jeg kigger på hele verden gennem en nypudset rude. Det er magisk,” siger han.
Relaterede artikler
Danskerne drømmer om at kunne gå tidligt på pension
- Læs mere
-
2min
