Fertilitetsbehandling: Når den ældste generation hjælper den yngste på vej

Hvad er Nordeas Drømmeindeks?

Nordeas Drømmeindeks kortlægger, hvilke drømme danskerne sparer op til. Undersøgelsen viser blandt andet, at fem pct. sparer op til fertilitetsbehandling. 

Kilde: YouGov for Nordea

Martin Sonne Ipsen sætter en ære i at forstå sine kunder rigtig godt. For når han forstår, hvad de egentlig drømmer om, kan han bedre hjælpe. Samtalerne følger ikke en fast skabelon, og Martin bruger gerne eksempler fra sit eget liv, når det er relevant i sit arbejde som senior private banker i Nordea i Lyngby:

”Det er de personlige ting, det handler om – sekundært økonomien. Jeg taler med mine kunder om, hvor de er i livet, og hvad de drømmer om. Og i nogle situationer giver det også mening at trække på mine egne erfaringer.”

Martin og Birthe Birthe Ørbekker drømte om et barnebarn. Og hendes rådgiver i Nordea, Martin Sonne Ipsen, spottede, hvordan han med sin rådgivning kunne hjælpe Birthe med at få drømmen til at gå i opfyldelse.

I en samtale med Birthe Ørbekker, der nu er 83 år, var det helt naturligt for Martin at dele, at han og hans partner havde været igennem et krævende forløb med fertilitetsbehandling. Det skete, da Birthe spurgte: ”Nu smutter du ikke fra mig som rådgiver, vel Martin?” Martin svarede, at det ikke var planen, selvom han håbede på en barsel, men Martin fortalte Birthe, at storken lod vente på sig.

Birthe var meget forstående: ”Jeg har jo selv været det igennem, så jeg kunne sagtens følge det.”

Hun har ikke selv været i stand til at få børn, selvom hun virkelig ønskede det. Og hun er langt fra alene. Ifølge Nordeas Drømmeindeks sparer fem pct. af danskerne faktisk op til fertilitetsbehandling.

Bonusbarn var ufrivilligt barnløs

På et tidspunkt i livet mødte Birthe en mand, der havde tre børn, som hun blev bonusmor for og holdt tæt kontakt med efter mandens død. Mange år senere fortalte Birthes yngste – og på det tidspunkt voksne – bonusdatter, at hun kæmpede for at blive gravid.

”Hun var helt oppe at køre, fordi det ikke lykkedes, og det kostede så mange penge. Og de havde simpelthen slet ikke råd til det,” husker Birthe.

Fast forward frem til det næste rådgivningsmøde med Martin – som jo kunne tale med om, hvad det koster – både af kræfter og økonomi. De talte om bonusdatterens situation og om mulighederne. Martin tog udgangspunkt i sig selv og sine erfaringer og fortalte, at han og partneren gerne ville have gjort mere tidligere, men det krævede økonomi. Martin plantede forsigtigt ideen om at give et arveforskud.

Birthe havde indtil da ikke lavet koblingen til, at hun kunne hjælpe den økonomisk trængte bonusdatter.

Sådan hjalp Birthe sin bonusdatter

At foreslå et arveforskud som gave er ofte en balancegang, fordi mange oplever større glæde ved at give noget mere personligt. Det er for eksempel sjovere at give en skirejse end et arveforskud. For man husker oplevelser, man har drømt om, bedre end en pengeoverførsel. Det er med til at skabe minder.  

Birthe gav sin bonusdatter og hendes mand 100.000 kroner til fertilitetsbehandling hos en privat klinik. På den måde kunne de købe sig til hjælp. Og det gav pote. De fik en skøn datter.

Birthe har fortsat et rigtig godt forhold til både bonusdatter og børnebørnene. I familien taler de nemlig åbent om, at de lykkedes med at få børn, fordi Birthe hjalp dem med det første barn. Barn nummer to fulgte snart efter uden fertilitetsbehandling.

”Så det var nogle gode penge. En god investering i en dejlig pige, og så fulgte lillesøster med,” siger Birthe.