Forstå afkasttallene i mobilbank og netbank

Undrer du dig over "røde tal", når du kigger på dit afkast? 

Når der udbetales udbytte på et værdipapir, falder kursen typisk, fordi værdien af udbyttet fratrækkes selskabets eller fondens samlede værdi. Det er derfor, du ser et kursfald i din fond, umiddelbart efter udbytterne er fragået.

I området Opsparing og investering i Mobil- og Netbank kan du se dit samlede afkast - det vil sige kursudviklingen plus udbytterne.

Når du vil vide, hvordan din investering har klaret sig, er det vigtigt at se på det samlede afkast. Det vil sige både kursudviklingen og eventuelle udbytteudbetalinger. I denne artikel viser vi dig, hvordan du læser de afkasttal, der vises i din mobil- og netbank.

1. Du starter med at logge ind i din mobil- eller netbank og gå til området Opsparing og investering (markeret på første skærmbillede). I området Opsparing og investering folder du feltet "Investeringer" ud (markeret på andet skærmbillede). Nu kan du se en oversigt over alle dine investeringer inddelt efter værdipapirtype, og du skal klikke på det værdipapir, du ønsker at se gevinst/tab på. I dette tilfælde vælger vi "Fond, der udbetaler udbytte" (markeret på tredje skærmbillede).

a

2. Nu kommer du ind på en detaljeret side om "Fond, der udbetaler udbytte", hvor du blandt andet kan se en graf over udviklingen - som vist på det første skærmbillede. Hvis du scroller ned på denne side, vil du få vist de investeringsdepoter, som du har det pågældende papir i. Vælg det depot, som du ønsker at se gevinst/tab på. I dette tilfælde vælger vi "Investeringsdepot".

q

3. Nu ser du de værdipapirer, der ligger i "Investeringsdepot". Du kan se kursudviklingen ud for hvert papir. Det, du ser her, er kursudviklingen fra købstidspunktet til nu. Du kan altså ikke se, om du har fået en del af afkastet udbetalt som udbytte, og der måske derfor har været et kursfald. Så du skal være opmærksom på, at ”røde tal”, som vist her ud for "Fond, der udbetaler udbytte", ikke altid er et retvisende billede på, hvordan din samlede investering har klaret sig. For at få et samlet og detaljeret billede af dit afkast, skal du klikke ind på det værdipapir, du ønsker at se nærmere på. I dette tilfælde klikker vi på "Fond, der udbetaler udbytte".

q

4. Her kan du se oplysninger om gevinst/tab. Som du kan se, har "Fond, der udbetaler udbytte" klaret sig ganske pænt, når man medtager udbytter/realiseret gevinst, som jo er en del af det samlede afkast. I dette tilfælde er der realiseret en gevinst på kr. 11.702,34. Det kan enten være, fordi der er kommet udbytte, eller fordi man har solgt en del af investeringen med fortjeneste.
Og trækker du kurstabet på kr. 822,24 fra den tidligere realiserede gevinst på kr. 11.702,34, så er der et ganske pænt samlet afkast på kr. 10.880,10, hvis investeringen sælges i dag.

a

Vi gør opmærksom på, at afkasttallene i denne artikel ikke er reelle tal, men blot eksempler, der illustrerer en udvikling.  

Full

Geninvester dit udbytte: Tilmeld dig automatisk geninvestering inden 31. januar

  • Ingen kurtage: Det er gratis at oprette aftalen om geninvestering, og du betaler ingen kurtage på geninvesteringerne.
  • Enkel løsning: Du slipper for at skulle geninvestere manuelt.
  • Fleksibilitet: Muligheden gælder for flere typer depoter, såsom pensionsopsparinger, børneopsparinger og aktiesparekonti.
  • For at komme i gang skal du blot oprette en aftale for hvert depot, du ønsker at knytte automatisk geninvestering til.

Se her, hvordan du opretter en aftale om automatisk geninvestering i netbank