Forstå dybden og betydningen af inflationen
Efter et dramatisk år med en historisk høj inflation, der toppede på 10,1 pct. i oktober sidste år, er inflationen faldet mærkbart. Men det er endnu for tidligt at sige, om der er helt styr på sagerne. For den såkaldte kerneinflation ligger stadig på et noget højere niveau end de 2 procent, som samfundet har bedst af.
"Gennem mange års erfaring har man fundet ud af, at 2 pct. inflation er det bedste smøremiddel for en økonomi. Det er hverken for meget eller for lidt ift. at fastholde stabile priser, som er afgørende for vores velfærd," fortæller Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea Markets, hvor han bl.a. har fokus på inflation.
Derfor er stabile priser vigtige
Stabile priser sikrer nemlig, at økonomien vokser, fordi det er nemt at sammenligne priser på varer, hvilket gør det nemmere at beslutte, hvad man vil købe. Det giver også jobsikkerhed, når vi alle sammen efterspørger forskellige varer og tjenesteydelser. Og desuden er stabile priser ensbetydende med, at pengene bevarer deres værdi, og du derfor trygt kan regne med, at dine penge er nogenlunde lige så meget værd i morgen, som de er i dag.
"Når vi snakker om inflation til dagligt, dækker det over den generelle inflation, som er den årlige ændring i forbrugerpriserne. De opgøres ved at kigge på, hvad en gennemsnitlig husstand bruger penge på dagligvarer som fødevarer og benzin, varige forbrugsgoder som f.eks. tøj og vaskemaskiner samt tjenester som forsikringer eller frisørbesøg. Og er der så en generel stigning i disse priser, så er der inflation," forklarer Jan Størup Nielsen.
Kerneinflation giver overblik
Men udfordringen med den generelle inflation er, at priserne på f.eks. benzin og fødevarer kan svinge meget fra måned til måned, og derfor har man opfundet begrebet kerneinflation. Kerneinflationen opgøres typisk ved, at energi- og fødevarepriser tages ud af regnestykket, så du får et mere stabilt udtryk for inflationen.
"Det er interessant, fordi de store udsving i f.eks. benzin- og fødevarepriser kan skygge for, hvordan det underliggende går med inflationen i økonomien. Ved at rense tallene for det, der skaber store udsving, får du et bedre overblik over kernen i inflationsudviklingen – deraf navnet," siger Jan Størup Nielsen.
Overblikket skal bruges til at regulere økonomien, så den lander på de ønskede 2 pct. inflation, som er den vigtigste opgave for centralbankerne rundt om i verden. Når inflationen ligger over 2 pct. er der for meget gang i økonomien, og så sætter centralbankerne renten op. Og ligger inflationen under, skal der mere gang i økonomien, og så sætter centralbankerne renten ned.
"Det seneste år har vi set udfordringerne ved høj inflation: Normalt ved vi, hvad mælk og benzin koster, men når inflationen er høj, er det svært for forbrugerne at gennemskue prisudviklingen. Derfor vil nogle virksomheder kunne sætte priserne længere op end ellers, fordi vi ikke kan vurdere, om priserne er steget, fordi omkostningerne er steget, eller bare fordi virksomheden generelt sætter priserne op," fortæller Jan Størup Nielsen.
En anden udfordring er, at høj inflation udhuler vores købekraft. Er inflationen på 10 pct., og du får 3 pct. i lønstigning, så kan du ikke købe de samme varer.
"Og selv om lønningerne går op, hjælper det lige fedt, hvis prisen på det, du skal købe, er vokset endnu hurtigere. Det giver et samfund i krise, for når vi ikke bruger penge, kommer der højere arbejdsløshed, staten mister skatteindtægter og så videre."
Den gamle tid kommer ikke tilbage
Men inflationen må heller ikke være for lav, for det sætter også økonomien i stå, når priserne falder:
"Kan du købe en vaskemaskine til 3.000 kr. i dag, men har en forventning om, at du om et år kan købe den til 2.500 kr., så venter du. En anden udfordring ved lav inflation er, at det medfører ekstremt lave renter. Det kan måske virke godt, men renterne kan også blive for lave, fordi lave renter har en række skadelige effekter på økonomien som f.eks. stigende boligpriser og aktiekurser," forklarer Jan Størup Nielsen:
"Renten er prisen på pengene, og helt generelt er det ikke sundt, hvis det ikke koster noget at låne penge. For så kan man principielt låne uendeligt, hvis man fik lov. Det er en vanskelig tilpasning, fordi vi fra 2012 og indtil corona havde nul-inflation og praktisk talt også nul-renter," siger han.
Ifølge Jan Størup Nielsen er det vigtigt at erkende, at vi er på vej ind i en ny virkelighed, hvor vi forlader nul-rente og nul-inflation.
"Uanset om man er investor eller boligejer, er den erkendelse vigtig at gøre sig – især fordi den gamle tid ikke kommer tilbage. Vi skal simpelthen vænne os til højere inflation og rente fremover," siger han.
Nogle økonomer taler endda om en mulig gentagelse af situationen i 1970’erne, hvor inflationen i Danmark steg kraftigt, dykkede – og dernæst steg kraftigt igen i en anden bølge.
"Vi frygter ikke en anden bølge af høj inflation, fordi centralbankerne i dag er meget bedre til at styre udviklingen," fastslår Jan Størup Nielsen.
Typisk sker der det, at centralbankerne sætter renten op under den høje inflation. Dernæst falder inflationen, fordi økonomien gik ned i gear. Men hvis centralbankerne så sætter renten ned igen for tidligt, så stimuleres økonomien, der så får et ordentligt tryk opad igen, og så har vi balladen.
"Det er et spørgsmål om tålmodighed, og det er myndighederne blevet meget bedre til. Men specielt stigende energipriser kan få inflationen til at vende tilbage – måske ikke til 10 pct., men mindre kan også gøre en ulykke," siger Jan Størup Nielsen.
Han forudser, at vi skal frem til midten af 2024, før renten sænkes igen.
"Det helt afgørende er, at inflationen er vendt, men den skal falde yderligere, før vi får lavere renter. Vi vurderer, at vi igen har en inflation på 2 pct. i midten af 2024, og først der kan centralbankerne sænke renten," siger han.
Men uanset hvornår, venter der os en ny virkelighed.
Relaterede artikler
Nyt på opsparingsfronten! Bind din opsparing i tre måneder, og få op til 3 pct. i rente
- Læs mere
-
2min
Få styr på konfirmationsbudgettet: En guide til familie og gæster
by: Ida Marie Moesby
- Læs mere
-
2min