Hvordan ser den bedste mobil- og netbank ud? Det afhænger nok af, hvem man spørger. Alle kan dog blive enige om, at ting ikke må tage mere tid end højst nødvendigt. Derfor er det vigtigt, at man selv kan tilpasse både udseende og funktioner. Og her kan selv små justeringer gøre en forskel, så hverdagen bliver lidt nemmere.

Herunder gennemgår vi nogle af de nye funktioner, der er tilføjet den seneste tid, og så løfter vi sløret for nogle af de efterspurgte forbedringer, der er på vej.

En overskuelig forside

For at skabe et bedre overblik på forsiden af din mobil- og netbank har vi gjort det muligt at folde kategorierne ind og ud, afhængig af om du ønsker at få et detaljeret overblik over eksempelvis dine investeringer, pensionsopsparinger eller opsparingskonti.

På den måde kan du bedre overskue de funktioner, der er vigtigst for dig.

Tre nye funktioner, der gør din mobilbank mere personlig

1. Skræddersy din forside

Nu kan du indrette forsiden på din mobilbank, så den passer til dine behov. Det kan være ved at placere dine mest anvendte funktioner øverst, så de er nemme at finde. Du kan for eksempel flytte ’Opsparing og investering’ op i toppen, hvis du ofte bruger din mobilbank til at investere.

Sådan gør du:

  • Åbn mobilbanken og scroll ned til "Ret" i bunden
  • Hold fingeren på den emnegruppe, du vil flytte
  • Træk den til den ønskede placering og slip
  • Tryk "Gem". Din personlige forside er klar til dig.
Tilpas genveje

Du kan også tilpasse dine genveje, så dine yndlingsfunktioner altid er lige ved hånden.  

Tilpas favoritter

2. Vend skærmen og få flere detaljer med

Vil du have flere detaljer om dine investeringer? Så kan du dreje din telefon til bredformat. Dermed får du flere informationer om eksempelvis dine transaktioner, herunder dato og kurs.  

Vend skærmen

3. Forbedret søgefunktion

Har du nogensinde ledt efter en bestemt funktion i din mobilbank? Med den forbedrede søgefunktion bliver det let at finde præcis det, du leder efter. Du kan søge på tværs af alle funktioner og endda tilføje søgefunktionen som genvej på forsiden.

Søgning

Flere efterspurgte forbedringer er på vej

Vores mobil- og netbank forbedres konstant, og allerede nu har vi en række efterspurgte optimeringer i støbeskeen. Her kan du få et indblik i nogle af de justeringer, der kommer den kommende tid:

Endnu bedre overblik og flows

Overblikket er et område, vi konstant kigger på, da det er her alle starter deres besøg i mobil- og netbanken. Derfor vil vi løbende introducere:

  • Flere sorteringsmuligheder fra overbliksbilledet.
  • Muligheden for at tilpasse dit overbliksbillede ved at tilføje/fravælge konti.
  • Optimering af flowet, når du investerer.

Din feedback er vigtig

Er der funktioner, du savner? Så husk at give feedback. Udvikling kræver indsigt, og vi værdsætter dine tilbagemeldinger. Heldigvis er det nemt og hurtigt at give feedback. Du kan gøre det direkte i mobilbank og netbank ved at:

  • Benytte ’Feedback’-knappen, som du finder i højre side af din netbank.
  • Klikke på ’Hjælp’ i bunden og herefter scrolle ned til modulet ’Fortæl os, hvad du synes’ og klik på ’Skriv en kommentar’.

Bliv superbruger med vores mange guides

Føler du, at investering i mobil- og netbank er lidt uoverskueligt? Så kan vi anbefale vores mange trin-for-trin vejledninger, som du kan finde på www.nordea.dk/guide. Her kan du få en videoguidet gennemgang af platformen, så du fremover kan finde rundt i alle funktionerne.

Du kan også finde guides til, hvordan du køber og sælger værdipapirer, hvordan du finder inspiration til din næste investering, eller hvordan du nemt og hurtigt opretter for eksempel en månedsopsparing eller aktiesparekonto.

Få det hele med – husk at opdatere din app

For at nyde alle disse nye funktioner skal du huske at holde din app opdateret, hvis du bruger mobilbanken. Det er ikke sikkert appen opdateres automatisk. Det kan du tjekke selv ved at:

  • Gå til App Store (iPhone) eller Google Play (Android)
  • Søg efter "Nordea Mobile – Danmark"
  • Tryk på "Opdater" – og du er klar til at udforske alle de nye muligheder.

Med disse personlige tilpasninger og nye funktioner håber vi, at din daglige bankoplevelse bliver både nemmere og mere intuitiv.