Hjælp til det med småt, når du køber bolig

Tags:
Bolig

 Det kan TestaVivas køberrådgivning hjælpe med

  • Opstartspakke, der består af samtale med en jurist og adgang til onlineplatform med information om boligkøbets juridiske elementer 
  • Løbende dialog om boligkøbet
  • Gennemgang af dokumenterne i handlen
  • Godkendelse af den endelige handel
  • Skødehåndtering
  • Refusionsopgørelse (opgørelse af udgifter, der skal betales af hhv. sælger og køber ifm. overtagelsen af boligen, fx vand, varme, el og ejendomsskat).

Drømmeboligen er fundet, lånegodkendelsen er på plads i banken, alt ser godt ud, og du er egentlig klar til at skrive under på købsaftalen.

Og havde dette været en film, var den nu gået i stå med et stort STOP-skilt. For det er nu, du lige skal trække vejret dybt og tage fat i DIN juridiske rådgiver. Inden du skriver endeligt under, bør du nemlig sikre dig, at alt er i orden – også det med småt.

 

Ups! Tillad markedsføringscookies for at se indhold som dette fra Nordea

Hør Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann forklare, hvorfor det er en fremragende ide at alliere sig med en juridisk køberrådgiver, når du går på boligjagt.

TestaViva gennemgår alle juridiske forhold i dit boligkøb

Og hvad er det med småt så? Jo, det kan være forhold i lokalplanen, du bør kende, måske er ejendommen endda fredet. Eller der kan være gæld i boligen eller andre vigtige forhold, du bør kende til. En køberrådgiver hjælper dig med at gennemgå alle dokumenter i handlen – og med at håndtere skødet, refusionsopgørelsen og godkende den endelige handel.

I Nordea har vi indgået et partnerskab med TestaViva, der i forvejen tilbyder Nordeas kunder juridisk hjælp og rådgivning inden for testamenter, fremtidsfuldmagter, ægtepagter og andre juridiske dokumenter. TestaViva kan nu også hjælpe Nordeas kunder med køberrådgivning i forbindelse med boligkøb.

Og faktisk kan du allerede tage fat i køberrådgiveren, når du går i gang med boligsøgningen. For så er du klar til alle købets faser, når drømmeboligen dukker op.

Læs mere om køberrådgivning på nordea.dk/køberrådgivning