Inflationen fortsætter med at falde. I april lå den således på 5,3% mod 6,7% i marts. Det var sjette måned i træk, at inflationen faldt. Toppen blev nået med 10,1% i oktober sidste år.

Stadig dyrere at leve

Det er dog også en kendsgerning, at inflationen fortsat er høj. Og det gør det dyrt at være dansker for tiden. Sidste år måtte en gennemsnitsfamilie med to børn bruge godt 35.000 kroner mere end i 2021 for at opretholde det samme forbrug. Det er voldsomt. I de sidste ’normale’ år – altså inden pandemien og krigen i Ukraine måtte familierne typisk bruge omkring 3000 kr. mere om året til at købe deres varer og tjenester. I år peger udviklingen på, at der kommer en meromkostning i størrelsesordenen 20-25.000 kroner.

Energipriserne trækker nu inflationen ned

Det er nu især den dramatiske stigning i fødevarepriserne, som trækker inflationen op. Fødevarepriserne lå således næsten 13% højere i april end for ét år siden, men også prisen på husleje og restaurant- og cafebesøg er steget markant over det seneste år. Tilsammen tegner de tre grupper sig for 2,4 pct.-point af stigningen, eller godt 45% af den samlede stigning. Til gengæld er priserne på energi; Gas, el og brændstof faldet. Faldet i priserne på de tre grupper trækker isoleret set inflationen ned med knap 0,7 pct.-point.

Fødevarepriserne faldt i april

Over måneden – altså fra marts til april - steg forbrugerpriserne med 0,3%. Det var især priserne på leje af sommerhus, restaurant- og cafebesøg samt finansielle tjenester, der steg. Omvendt var der prisfald på bl.a. el, gas og fødevarer over måneden.

Nu er kerneinflationen højest

Den såkaldte kerneinflation, som renser inflationen for prisstigningerne på energi og uforarbejdede fødevarer, steg nemlig med 6,1% over året. Den høje kerneinflation er dybest set udtryk for, at det initiale prispres fra stigningen i råvare- og energipriserne nu har forplantet sig videre i økonomien. Også højere lønstigninger kan være med til at trække den underliggende inflation op. Den gode nyhed er, at det trods alt var en lavere stigningstakt end i marts, hvor kerneinflationen blev målt til 6,4%.

Priserne på varer og tjenester stiger næsten lige meget

I hele perioden med høj inflation har vi set højeste prisstigninger på varer, som ellers er meget mere udsatte for konkurrence, end tjenesteydelser er det. Det skyldes især, at de voldsomme udsving i prisen på energi og råvarer er meget bestemt af verdensmarkedsforholdene.

Nu er prisstigningstakten på varer dog aftaget markant over de seneste måneder og lå i april blot på 5,3% mod 8,3% i marts. I oktober sidste år lå vareprisinflationen til sammenligning på hele 16%! Tjenestepriserne steg med næsten tilsvarende, nemlig med 5%. Det var til gengæld højere end i marts. Eftersom lønninger udgør en ret stør del af priserne på tjenester, indikerer udviklingen med de nye tal dog fortsat, at det nok bliver sværere end som så, at få inflationen banket helt i bund igen.

Toppen er nået

Selvom inflationen altså nu falder igen, må det pointeres, at prispresset ikke er overstået. Men det er som nævnt en god nyhed, at kerneinflationen aftager. Samtidig aftager stigningstakten i producentpriserne, som i februar faldt til 3,8% mod 8,3% i februar.

Det er et markant fald, som indikerer, at inflationen vil fortsætte med at falde over de kommende måneder. Også selvom omkring 40% af de danske forretninger og 10% af servicevirksomhederne venter at sætte priserne op over de kommende tre måneder.

Men vi kommer fortsat til at nyde godt af, at både energi- og råvarepriserne samt fragtomkostningerne er faldet dramatisk siden de toppede omkring Ruslands invasion af Ukraine for et års tid siden. Energipriserne er mere end halveret over det seneste år!. Samtidig er der klare tegn på, at de værste flaskehalsproblemer er et overstået kapital. Det afspejler sig også i industriens prisforventninger, som er styrtdykket på det seneste. Blot 5% af industriens virksomheder regner således med at sætte priserne yderligere op. Og de er trods alt det første led i fødekæden.

Lønningerne er jokeren

Det springende punkt bliver nu, i hvilken udstrækning overenskomstaftalerne, som ser ud til at give lønstigninger i år omkring 4-5% for de fleste bliver overvæltet i priserne. Det kan få afgørende betydning for, hvor hurtigt inflationen kommer ned igen på de ca. 2%, som også i Danmark må opfattes som et langsigtet bench-mark, da Danmark som bekendt har knyttet valutaen til euroen.

Konklusionen er, at perioden med høj inflation ikke er et overstået kapitel endnu, men dagens tal bekræfter, at toppen blev nået i oktober, og at den faldende tendens vil fortsætte gennem 2023. Vi venter således, at inflationen vil nå ned omkring 4% henover sommeren og ramme 4,7% for året i gennemsnit.