Over måneden – altså fra februar til marts - faldt forbrugerpriserne med 0,2 pct.. Det var især priserne på leje af sommerhus, gas og el, som faldt i pris. Omvendt var der prisstigninger på bl.a. tøj, fødevarer samt restaurant- og cafebesøg.

Kerneinflationen falder

Når man fratrækker de store stigninger i energipriserne, er udviklingen mere moderat, men dog kraftigere end set længe. Den såkaldte kerneinflation, som renser inflationen for prisstigningerne på energi og uforarbejdede fødevarer, steg nemlig med 6,4 pct. over året. Den høje kerneinflation er dybest set udtryk for, at det initiale prispres fra stigningen i råvare- og energipriserne nu har forplantet sig videre i økonomien. Også højere lønstigninger kan være med til at trække den underliggende inflation op. Den gode nyhed er, at det trods alt var en lavere stigningstakt end i februar, hvor kerneinflationen var på 6,7 pct..

Priserne på varer stiger mest

Det er i en historisk kontekst bemærkelsesværdigt, at de højeste prisstigninger ses på varer, som ellers er meget mere udsatte for konkurrence, end tjenesteydelser er det. Det skyldes især, at de voldsomme udsving i prisen på energi og råvarer er meget bestemt af verdensmarkedsforholdene. Og vi mærker altså fortsat efterdønningerne fra de store stigninger i netop disse priser sidste år.

Prisstigningstakten på varer er dog aftaget markant over de seneste måneder og lå i marts på godt 8,3 pct. mod 9,7 pct. i februar. I oktober sidste år lå vareprisinflationen til sammenligning på hele 16 pct.!

Tjenestepriserne steg med mere beherskede 4,8 pct. Også her var der tale om en lavere stigningstakt end i februar. Eftersom lønninger udgør en ret stør del af priserne på tjenester, indikerer udviklingen med de nye tal dog fortsat, at det nok bliver sværere end som så at få inflationen banket helt i bund igen.

Toppen er nået

Selvom inflationen altså nu falder igen, må det pointeres, at prispresset ikke er overstået. Men det er som nævnt en god nyhed, at kerneinflationen aftager. Samtidig aftager stigningstakten i producentpriserne, som i februar faldt til 8,3 pct. mod 10,5 pct. i januar.

Det er markant lavere end tidligere, men fortsat højt og nok en af årsagerne til, at omkring 40 pct. af de danske forretninger og 15 pct. af servicevirksomhederne venter at sætte priserne op over de kommende tre måneder.

Den gode nyhed er, at både energi- og råvarepriserne samt fragtomkostningerne er faldet dramatisk, siden de toppede omkring Ruslands invasion af Ukraine for et års tid siden. Samtidig er der klare tegn på, at de værste flaskehalsproblemer er et overstået kapital. Det afspejler sig også i industriens prisforventninger, som er styrtdykket på det seneste. Mindre end 10 pct. af industriens virksomheder regner således med at sætte priserne yderligere op. Og de er trods alt det første led i fødekæden.

Det springende punkt bliver nu, i hvilken udstrækning resultatet af overenskomstaftalerne, som ser ud til at give lønstigninger i år omkring 4-5 pct. for de fleste, bliver overvæltet i priserne. Det kan få afgørende betydning for, hvor hurtigt inflationen kommer ned igen på de ca. 2 pct., som også i Danmark må opfattes som et langsigtet bench-mark, da Danmark som bekendt har knyttet valutaen til euroen.

Konklusionen er, at perioden med høj inflation bestemt ikke er et overstået kapitel endnu, men dagens tal bekræfter, at toppen blev nået i oktober, og at den faldende tendens vil fortsætte gennem 2023. Vi venter således, at inflationen vil nå ned i underkanten af 5 pct. henover foråret.