Inflationen har været kraftigt stigende gennem det seneste år,  ikke mindst drevet af de stigende energi- og råvarepriser. Og udviklingen fortsatte i september, hvor forbrugerpriserne lå hele 10 pct. højere end for et år siden. Det er den højeste inflationsrate siden november 1982.

35.000 kroner dyrere i år for en gennemsnitsfamilie

Den høje inflation gør det dyrere at være dansker. Selv hvis priserne slet ikke stiger mere i år, må en gennemsnitsfamilie med to børn i år bruge næsten 35.000 kroner mere end sidste år for at opretholde det samme forbrug. Det er en uhørt stigning. I det sidste ’normale’ år – altså inden pandemien og krigen i Ukraine måtte familierne typisk bruge omkring 3.000 kroner mere om året til at købe varer og tjenester. 

Dermed er der også udsigt til et markant fald i danskernes købekraft i år, da lønningerne for tiden kun stiger godt 2,5 pct. om året.

Det betyder, at privatforbruget kun kan holdes oppe, ved at danskerne tærer på opsparingen, som heldigvis er ekstraordinært høj i denne tid. Jobsituationen er også fortsat så god, at de samlede disponible indkomster i samfundet ikke på samme måde styrtdykker, da langt flere er i arbejde end for et år siden.

Dramatisk stigning i elpriserne og fødevarer

Det er især den dramatiske stigning i elpriserne, som trækker inflationen op, men også prisen på fødevarer og gas er steget markant over det seneste år. El- og gaspriserne var således oppe med absurde 73 pct i forhold til sidste år, mens fødevarepriserne er steget med næsten 16 pct. 

Tilsammen tegner de tre varegrupper sig for en stigning på 4,3 procentpoint af stigningen, eller 43 pct. af den samlede stigning. Til gengæld er IT-udstyr, legetøj og bøger blevet billigere. Dog i mere begrænset omfang. Faldet i priserne på de tre grupper trækker isoleret set inflationen ned med mindre end 0,1 procentpoint. 

Over måneden – altså fra august til september – steg forbrugerpriserne med 1,3 pct.. Det var igen el- og gaspriserne, som sammen med priserne på tøj trak forbrugerpriserne op. Omvendt var der prisfald på blandt andet sommerhusleje, fødevarer og benzin. 

Når man fratrækker de store stigninger i energipriserne, er udviklingen mere moderat, men dog kraftigere end set længe. Den såkaldte kerneinflation, som renser inflationen for prisstigningerne på energi og uforarbejdede fødevarer, steg nemlig med 5,9 pct. over året. Det er lidt mindre end i sidste måned, men fortsat det højeste som er registreret siden februar 1988!

Priserne på varer stiger mest

Det er i en historisk kontekst bemærkelsesværdigt, at de højeste prisstigninger ses på varer, som ellers er meget mere udsatte for konkurrence, end tjenesteydelser er det. Det skyldes især, at prisen på energi og råvarer i høj grad afgøres af forholdene på verdensmarkederne. Prisstigningstakten på varer er accelereret på det seneste og lå i september på knap 16 pct. mod 13,4 pct. i august. Tjenestepriserne steg med mere beherskede 3,6 pct. Det var lavere end stigningen i august på 3,7 pct.. 

Toppen er ved at være nået

Prispresset er endnu ikke overstået. I august steg producentpriserne således med mere end 37 pct. i forhold til samme måned i 2021. Det er voldsomt og nok en af årsagerne til, at mere end halvdelen af de danske forretninger venter at sætte priserne op over de kommende tre måneder. 

Den gode nyhed er, at både råvarepriserne og fragtomkostningerne er faldet siden foråret. Samtidig er der klare tegn på, at de værste flaskehalsproblemer er et overstået kapital. Først på lidt længere sigte kan det til gengæld ventes, at stramningen af pengepolitikken i de store lande slår igennem på prisstigningstakten. 

Konklusionen er, at perioden med høj inflation bestemt ikke er et overstået kapitel endnu, men der er dog et begrundet håb om, at toppen snart er nået.