I en tid med høj inflation og stigende renter kan der potentielt være meget at gøre for at optimere økonomien for alle indkomstgrupper. For nogle kan der flyttes rundt på investeringsporteføljen, skæres af ejerboligens restgæld, eller topskattebetalingen kan reduceres ved at indbetale mere til pension.

De disponeringsmuligheder er dog ikke alle forundt, men for de mindst bemidlede husstande kan besparelser til gengæld gøre en relativ stor forskel for privatøkonomien. Fælles for alle er, at det ofte kræver et eksternt blik for at se mulighederne.

Alligevel viser undersøgelsen, at især personer i den laveste indkomstgruppe fravælger økonomiske råd fra venner, familie og eksperter. De lader mavefornemmelsen råde. Og det kan blive dyrt. Den økonomiske situation har da også betydet, at vi er blevet mere bevidste om vores økonomiske prioriteringer og har ændret adfærd for at spare.

Så hvorfor er det, at mere end hver tredje sætter deres lid til egen, økonomiske mavefornemmelse? Set med adfærdsøkonomiske briller kan en af forklaringerne være det såkaldte ’nutidsbias’.

Velbehag i fremtiden

Vi vægter velbehag nu og her meget højere end velbehag i fremtiden, hvorfor vi har en tendens til at udskyde uoverskuelige beslutninger, der ikke giver pote med det samme.

De små ting, vi kan gøre i hverdagen, når vi køber mere discount eller sparer på strømmen, giver os en følelse af at gøre noget – men uden at det kræver mange mentale ressourcer. Derimod er dét at kigge på privatøkonomien, kaste et blik på pensionen eller få tjekket, om man har de nødvendige forsikringer langt mere ressourcekrævende, fordi det er komplekst.

Derfor kan det være fristende at udskyde beslutningen om at få optimeret sin økonomi til fordel for at spare penge nu og her.

Men måske er det tid til at droppe selvdiagnosticeringen og få lavet en aftale med en økonomisk rådgiver? Det kan ende positivt for dit langsigtede, finansielle velbefindende.

Denne økonomiske kommentar blev bragt i Børsen onsdag den 3. maj 2023.