MitID - hjælpevideoer

På nordea.dk/mitID kan du se en video, der viser det forløb, du skal igennem i Nordeas netbank eller mobilbank, når det er din tur til at få MitID. Du kan også finde svar på de spørgsmål om MitID, som vi oftest får, når vi hjælper vores kunder med at få MitID. ​​​​

Læs mere på nordea.dk/mitid

Skiftet fra NemID til MitID er i fuld gang. Måske har du allerede fået MitID og bruger det, når du er på netbank eller mobilbank, logger ind på Skat eller noget helt andet. Har du endnu ikke har fået meddelelse i din netbank eller mobilbank om, at du nu kan få MitID, så kan du forvente at få besked i løbet af foråret. Når du har fået beskeden fra os, har du 30 dage til at få MitID. 

To spørgsmål, der går igen

Når vi hjælper vores kunder, der har fået MitID, er der især to spørgsmål, der går igen. Det ene handler om glemt bruger-ID og det andet om, hvordan man får MitID på en ekstra enhed. Så vi har lavet to videoer, der kan hjælpe dig, hvis du har glemt dit bruger-ID, eller hvis du gerne vil have MitID på flere enheder.

Ups! Tillad markedsføringscookies for at se indhold som dette fra Nordea

Har du glemt dit bruger-ID?
Du vælger selv dit bruger-ID, når du opretter MitID. Et stærkt bruger-ID er et, man selv kan huske, men som andre har svært ved at gætte, og som også indeholder specialtegn og/eller tal. Men hvad gør du, hvis du har glemt dit bruger-ID? Se videoen, hvor Nordeas forbrugerøkonom Ida Moesby viser, hvordan du finder dit bruger-ID, hvis du har glemt det.

Ups! Tillad markedsføringscookies for at se indhold som dette fra Nordea

Få MitID på flere enheder
Du kan have en MitID-appen på op til tre enheder. Det kan fx være din mobiltelefon, din tablet og din arbejdstelefon. Det er smart at have MitID-appen på flere enheder, så har du en ekstra, hvis du fx mister din telefon. I videoen gennemgår Ida, hvordan du får MitID på en ekstra enhed – i dette tilfælde en tablet.