Væksten i bæredygtig gæld er accelereret i de senere år i kraft af en stigning i grønne og bæredygtighedsrelaterede lån og obligationer. Virksomheder i Sverige og Finland var de første til at søge bæredygtig gæld, men danske virksomheder er hurtigt kommet med på vognen. Bæredygtighedsrelaterede lån er ved at blive det nye normale, når virksomhederne optager lån.

Isabella Frenning Willis, ny leder af Nordeas Sustainable Finance Advisory-team i Danmark, er klar til at imødekomme efterspørgslen. Hun bringer stor erfaring indenfor bæredygtighed med sig til Nordea, senest som bæredygtighedskonsulent i KPMG, hvor hun rådgav virksomheder om styring af klimarisici, CO2-aftryk og bæredygtighedsrapportering. Før det var hun ESG Manager i MP Pension, hvor hun arbejdede med bæredygtighed set fra en investors perspektiv.

Isabella Frenning Willis glæder sig til at arbejde sammen med virksomhederne om at sætte relevante ESG-mål for deres lån og obligationer. Med en bæredygtighedsrelateret struktur knyttes en virksomheds låneomkostninger sammen med dens fremskridt i forhold til at opfylde en række fastsatte, målbare mål. Opfylder virksomheden disse key performance indicators (KPI’er), får den rabat. Gør den det ikke, skal den betale en præmie.

”I min funktion er det vigtigt at kunne arbejde sammen med virksomhederne om at sætte ambitiøse mål, der er relevante for deres langsigtede position og bidrag til en grøn og bæredygtig omstilling,” siger hun.
Hun understreger, at KPI’erne skal være væsentlige og ambitiøse for at sikre, at bæredygtighedsrelaterede lån og obligationer lever op til deres navn.
 

Målene er dynamiske

Så hvordan sikrer virksomhederne, at deres KPI’er er ambitiøse og væsentlige? Isabella Frenning Willis siger, at målene afhænger af den enkelte virksomhed, og at de hele tiden udvikler sig.

”Markedet for grøn og bæredygtig finansiering har i de sidste par år udviklet sig meget hurtigt, men det er stadig i sin spæde start. Over det seneste årti er virksomhederne blevet meget mere bevidste om bæredygtighed. Og hvad der for ti år siden blev anset for god praksis er ikke nødvendigvis ambitiøst nok nu. Jeg forventer, at vi vil se samme dynamik i lånemarkedet, hvor definitionen af, hvad der anses for ambitiøst, hele tiden ændrer sig,” siger hun.

Virksomhedernes øgede interesse i at strukturere deres lån og obligationer på denne måde viser, at finansiering kan spille en stadigt større rolle i forhold til at fremme omstillingen og få virksomhederne til at levere resultater i henhold til deres bæredygtighedsstrategi.

”De har nu nået et punkt, hvor deres strategier er robuste nok til, at de tør knytte deres finansiering op på opfyldelsen af disse mål,” siger hun og tilføjer, at ”det også viser, hvor vigtigt det er blevet for virksomhedernes økonomi, at de bliver mere bæredygtige.”

Isabella Frenning Willis peger også på ESG- og leverandørratings som et andet eksempel på den tættere sammenhæng mellem bæredygtighed og finansiering. ”Kunder og investorer har brugt disse ratings i årevis, men nu er mål om en højere rating også en del af KPI’erne ved finansiering. De tolkes som en indikator for, om virksomhederne overordnet set gør fremskridt indenfor bæredygtighed.”
 

Øgede krav om ekstern verifikation

Isabella Frenning Willis bemærker også, at der er en tendens til øgede krav om ekstern verifikation af virksomhedernes mål og bæredygtighedsdata i tråd med anbefalingerne i Sustainability Linked Loan Principles. Det forventes bl.a., at virksomhedernes mål for reduktion af drivhusgasudledning er fastsat i overensstemmelse med kriterierne fra Science Based Targets initiative (SBTi). ”De er blevet mere end bare ”guldstandarden” – videnskabsbaserede mål er nu forventningen,” siger Isabella Frenning Willis.

Hertil kommer, at EU-Kommissionens forslag til et nyt direktiv – Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) – kræver ekstern verifikation af store børsnoterede selskabers bæredygtighedsinformation fra og med 2023.

”Jeg forventer, at mange af de store danske selskaber allerede nu begynder at søge ekstern verifikation af deres bæredygtighedsdata for 2021 som en slags test, så de er klar, når CSRD-direktivet træder i kraft,” siger Isabella Frenning Willis.

Hun understreger, at proportionalitet er vigtigt i forhold til målene. KPI’erne skal understøtte reelle fremskridt i forhold til størrelsen af den obligationsudstedelse eller det lån, de er knyttet til.

”Det er vigtigt, at bankerne ikke bare godkender uambitiøse KPI’er. Men der skal også være balance i tingene, hvor vi hjælper virksomhederne i den rigtige retning, men ikke stiller krav, som det vil koste dem langt over det lånte eller udstedte beløb at opfylde,” siger hun. ”Hvis en enkelt transaktion kan opfylde hele virksomhedens bæredygtighedsstrategi, er det nok snarere strategien og ikke de valgte KPI'er, der ikke er ambitiøs nok.”