Ni myter om fremtidsfuldmagter

Hvis demens, blodpropper eller en trafikulykke en dag sætter din mor, mand eller morfar så meget ud af spillet, at de ikke længere kan tage vare på sig selv, er det en stor fordel, hvis de har lavet en fremtidsfuldmagt.

Den træder nemlig i kraft, hvis du kommer ud for sygdom eller ulykke, der medfører, at du ikke længere kan tage vare på dig selv. Og du har selv bestemt, hvem der kan handle på dine vegne, når det gælder alt fra at sælge bolig til at købe fødselsdagsgaver og søge om boligsikring.

Michael Lauritzen, TestaViva

Michael Lauritzen, TestaViva

Tre eksempler på, hvor galt det kan gå

1. Lasse og Inge på 65 år ejer sammen et stort hus, som de netop har sat til salg. De vil gerne flytte i noget mindre, nu hvor deres to børn er flyttet hjemmefra. Men pludselig får Lasse får en blodprop i hjertet. Den er så alvorlig, at lægerne vurderer, at Lasse ikke fremover vil være ved sine fulde fem. Mens han er på sygehuset, vil et ungt par købe Lasse og Inges hus. Men Inge kan ikke sælge huset, fordi de ejer huset sammen, så det kræver Lasses underskrift, som han ikke kan give. Havde Lasse og Inge haft en fremtidsfuldmagt, kunne Inge have underskrevet på Lasses vegne.

2. Gitte er enke, bor alene og har udviklet demens. Hendes familie føler ikke, det er forsvarligt for hende at blive boende i eget hjem længere, men Gitte vil ikke flytte på plejehjem eller have besøg af hjemmeplejen. Hvis Gitte havde oprettet en fremtidsfuldmagt, inden hun fik demens, kunne hun have overvejet sine tanker grundigt og skrevet sine ønsker for fremtiden ned. Og så kunne Gittes børn og børnebørn have hjulpet hende med at få den nødvendige hjælp til at få den pleje og omsorg, hun behøver.  

3. Lars har 750.000 kr. stående i aktier den dag, han kører galt i bil og bliver lagt i kunstig koma. Mens han er indlagt, styrtdykker aktiemarkedet. Men hans hustru, som har givet ham hovedparten af sin opsparing til investeringen, kan ikke sælge aktierne uden hans underskrift. Da Lars vågner, er aktierne faldet til det halve.

Men desværre bliver flere aspekter af fremtidsfuldmagter fortolket og kommunikeret forkert, og det ærgrer Michael Lauritzen.

”Fremtidsfuldmagter er relevante for alle, der tror på, at man kan blive ramt af ulykke eller sygdom. Og for alle os, der gerne vil hjælpe dem, der måske en dag skal hjælpe os, hvis vi ikke selv er i stand til det. Derfor er det ærgerligt, hvis nogle fravælger fremtidsfuldmagten på et forkert grundlag,” siger han.

Lyt til PengePulsen: Få styr på papirerne, før det er for sent!


Tjek myterne

Myter er der nok af – Michael Lauritzen gennemgår de væsentligste her:

1. Familieretshuset afviser ofte fremtidsfuldmagter
Nej, det er ikke tilfældet. Familieretshuset oplyser, at det godkender flere end to tredjedele af ansøgningerne om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter. Og når det glæder den sidste tredjedel, afviser Familieretshuset kun den del, som ikke opfylder loven – fx, hvis fuldmagten giver tilladelse til, at man må bruge den syges MitID, for det må man ikke. Men den, der får fuldmagt, kan bruge sit eget MitID til at underskrive på den syges vegne. Og selv i de fuldmagter, hvor det er skrevet ind, at man må bruge den syges MitID, bliver den resterende del af fuldmagten aktiveret. Det er Michael Lauritzens erfaring, at Familieretshuset er meget pragmatisk og går langt for at hjælpe, hvis enkelte bestemmelser skal tages ud.

2. Den raske ægtefælle kan ikke sælge/omlægge lån i fælles ejendom
Jo, hvis to ægtefæller ejer en fast ejendom sammen, og den ene ægtefælle er fremtidsfuldmægtig for den anden, kan den raske ægtefælle godt sælge den faste ejendom eller omlægge lån. Til gengæld er det næppe muligt for den raske ægtefælle at sælge ejendommen til sig selv – er det et ønske, vil Familieretshuset udpege en værge til at handle i det konkrete tilfælde.

3. Den raske ægtefælle kan ikke købe fast ejendom
Det har kun været muligt at oprette fremtidsfuldmagter siden 2017, og der har endnu ikke været nogen sager om køb af fast ejendom. Men ejer ægtefællerne hver 50 pct. af boligen (også kaldet lige sameje), taler det for, at den raske ægtefælle godt kan købe ny ejendom med samme ejerfordeling.

4. Det er forbudt at give gaver på vegne af den syge
Både og. Generelt kan den, der har fået fuldmagten, ikke give gaver på vegne af den syge person. Det gælder dog ikke almindelige gaver som fødselsdagsgaver, julegaver og bryllupsgaver, så længe de står mål med den syges økonomi. Hvis der skal gives gaver ud over de almindelige gaver, skal det fremgå af fuldmagten, hvem der kan modtage gaver, hvor ofte og hvor meget gaven maksimalt må koste.

5. En fremtidsfuldmagt er det samme som et testamente
Nej, det er det ikke. I et testamente tager du stilling til, hvad der skal ske med din formue og dine ejendele, når du er død. En fremtidsfuldmagt kan derimod kun hjælpe dig, mens du stadig er i live. Den opretter du for at bestemme, hvem der må hjælpe dig, og hvad de må hjælpe dig med, hvis du en dag ikke længere er ved din fornufts fulde brug. Hvis du har en aktiv fremtidsfuldmagt, stopper den med at være gyldig, så snart du dør.

6. Det er kun demente eller ældre, der har brug for en fremtidsfuldmagt
Nej, det er det ikke. For det første kommer sygdomme som demens snigende og kan også ramme mennesker i 40-års alderen. Derfor er det vigtigt at oprette en fremtidsfuldmagt, inden du bliver syg. For det andet kan vi alle komme ud for en ulykke i trafikken, som får alvorlige følger. Derfor skal du se en fremtidsfuldmagt som en forsikring, du forhåbentligt aldrig får brug for, men som gør en verden til forskel, hvis du skulle komme ud for en ulykke eller blive ramt af sygdom – både for dig og dine nærmeste.

7. Jeg har allerede en fuldmagt til min partners konti, så jeg behøver ikke en fremtidsfuldmagt
Jo, det gør du. For en generalfuldmagt virker ikke altid, hvis den syge ikke selv kan bekræfte den. Og en specifik (fx til administration af din partners bankkonti) omfatter ikke de samme ting som en fremtidsfuldmagt. En fremtidsfuldmagt har du bekræftet ved notaren på forhånd, og den dækker både dine personlige og økonomiske forhold. Det betyder, at den giver din hjælper lov til at repræsentere dig som person og varetage dine interesser, fx ved salg af bolig, beslutninger om behandling, retssager og  ansøgning om boligsikring. Derfor er det ikke nok, at du har adgang til din partners bankkonti, hvis du vil være sikker på, at det er din partner, der varetager dine interesser i alle henseender, hvis du bliver ramt af sygdom eller en ulykke.

8. Vi er gift og har fælles økonomi, så en fremtidsfuldmagt er slet ikke nødvendig
Jo, det er den. For selvom I som ægtefæller har fælles økonomi og har hjulpet hinanden i tykt og tyndt og måske delt hele livet, så får din ægtefælle ikke automatisk fuldmagt, hvis der sker dig noget, så du ikke længere kan tage fornuftige beslutninger. Det er kun dig, der kan give den fuldmagt – og kun, mens du stadig er ved dine fulde fem.

9. Vi har en tæt familie, hvor vi hjælper hinanden, så jeg behøver ikke en fremtidsfuldmagt
Jo, det gør du. For selvom I har et godt sammenhold, har dine nærmeste ikke de juridiske rettigheder, der er nødvendige, for at de må hjælpe dig. Hvis du er pårørende til en person, der ikke længere kan varetage sine egne interesser, bliver du ikke automatisk værge for vedkommende – heller ikke selvom det er din ægtefælle eller din forælder. Derfor er der vigtigt, at du får oprettet en fremtidsfuldmagt, mens du stadig er sund og rask. Står du uden en fremtidsfuldmagt, skal dine nærmeste pårørende søge om værgemål hos Familieretshuset. Den proces kan i sig selv tage op til et år. Desuden er det en forudsætning, at du inden da er erklæret umyndig – og det kan også være en langvarig proces. Den lange sagsbehandlingstid kan være en stor belastning for dine pårørende, som i forvejen befinder sig i en følelsesladet situation og mest af alt bare ønsker at kunne hjælpe.

Sørg derfor for at få oprettet en fremtidsfuldmagt, inden det er for sent – og hjælp dine nærmeste med at hjælpe dig. 

Læs mere om, hvordan du får styr på de vigtige dokumenter på nordea.dk