Sådan finansierer man et efterskoleophold

Samlet set startede i alt 32.176 unge på en af landets mere end 240 efterskoler i 2024.  Langt størstedelen, nemlig  25.040 startede i 10. klasse, resten i 8. og 9. klasse.

En efterskole er ikke gratis, og med et farvel til folkeskolernes 10. klasse i 2030 vil det ikke være overraskende, hvis endnu flere familier vælger at benytte sig af efterskolernes tilbud. Men hvad koster en efterskole egentlig, og hvordan finansierer man det?

Varierende priser

Prisen for et efterskoleophold afhænger af flere ting. Er det for eksempel en efterskole med rejseaktivitet, vil den være dyrere end en efterskole, hvor der ikke indgår udlandsophold. Efterskoler, der kræver særlige forhold som for eksempel heste til ridning, kan også have en højere pris end mere traditionelle efterskoler.

Efterskolerne har en ugepris, som skolen selv fastsætter, og som derfor kan variere fra skole til skole. Et efterskoleophold varer typisk 42 uger.

Et år på efterskole koster omkring 110.000 – 130.000 kr., og betalingen til et efterskoleophold består af egenbetaling og statslig elevstøtte. Størrelsen på den statslige elevstøtte afhænger af, hvor meget elevens forældre tjener to år før skolestart. Jo mindre forældrene tjener, jo mere modtager man i statslig elevstøtte, og dermed bliver den endelige egenbetaling for efterskoleopholdet lavere. Det er efterskolen, der på vegne af forældrene søger om statslig elevstøtte.

Det beløb, forældrene skal betale, når den statslige elevstøtte er fratrukket ugeprisen, kaldes egenbetalingen. Egenbetalingen for et efterskoleophold ligger typisk på mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. Man betaler typisk sit efterskoleophold i 10 rater. 

Når skolen er betalt, vil der ofte også være udgifter til lommepenge, tøj, transport mv. Et efterskoleophold betyder ofte, at dit barn ikke kan varetage et fritidsjob under opholdet.

På Efterskoleforeningens hjemmeside ligger en beregner, hvor man kan udregne sin egenbetaling.

Derudover er der mulighed for at få ekstra støtte - både gennem stipendier, som Efterskoleforeningen uddeler, og via en særlig pulje, som hver enkelt efterskole har til at hjælpe familier, der af den ene eller anden grund har svært ved selv at betale det fulde beløb. Det er ofte via efterskolen, at man får hjælp til at søge støtte. 

Sådan får du råd til opholdet

Jo hurtigere du går i gang med at spare op, jo bedre. Og er der mere end tre år, til din teenager skal på efterskole, kan du overveje at investere pengene for eksempel via en månedsopsparing. Hvis du går i gang med at spare op seks år før, og du investerer i en middel risiko, vil du med en månedlig investering på 1000 kr., forventeligt stå med 85.000 kr. efter seks år. Husk, at investering ikke er uden risiko.

Bor du i ejer- eller andelsbolig kan du se dine lån igennem. Måske kan du omlægge til  afdragsfrihed og den vej igennem opnå en lavere ydelse på dit realkredit- eller andelsboliglån. Eller du kan måske forlænge løbetiden på dit lån fra 20 til 30 år og på den måde få en lavere ydelse. Har du opsparet friværdi i din bolig, kan du også få regnet på, om du kan tage et tillægslån.

En udgift til efterskoleopholde kan også muligvis betyde, at du skal pause anden opsparing eller opsparingen til pensionen, mens du har øgede udgifter. Men husk at få  sat gang i opsparingen igen!

Efterskolen er en investering i de unges sociale kompetencer

At sende et barn på efterskole er en stor udgift, men for mange børn er det er livsgivende år og en helt særlig investering.

En undersøgelse fra august i år viser, at det, mange tidligere elever fortæller om deres efterskoleår, også kan dokumenteres statistisk: Unge, der har gået på efterskole, har fem år efter opholdet stærkere sociale relationer og større tillid til både mennesker og samfund.

Analysen dokumenterer tydelige og langvarige forskelle mellem unge, der har gået på efterskole, og deres jævnaldrende. Du kan læse mere om analysen på efterskolerne.dk