Jeg hedder Helge J. Pedersen og er cheføkonom i Nordea. Mit fokusområde er udviklingen i dansk og international økonomi, og gennem analyser og artikler forsøger jeg at gøre de indviklede sammenhænge enkle.
Slutningen af maj og begyndelsen af juni markerer traditionelt højsæsonen for de økonomiske forårsprognoser, som tilstræber at skabe grundlag for robuste beslutninger i husholdninger, virksomheder og den økonomiske politik.
Men sjældent har det været vanskeligere at opstille et konsistent fremadrettet scenarie end netop nu. Den primære årsag skal findes i den betydelige usikkerhed, der udspringer af den amerikanske administrations uforudsigelige tilgang til handelspolitikken. Det gælder i særlig grad toldpolitikken, som fortsat er præget af ad hoc-beslutninger og manglende forudsigelighed.
Selv her, kort før sommerens begyndelse, hersker der stor uklarhed om, hvilke toldsatser, som Trump-administrationen vil pålægge eksport til USA. De satser, der blev annonceret den 2. april – symbolsk døbt “befrielsesdagen” – blev efterfølgende nedjusteret til en foreløbig told på 10% gældende i 90 dage for de fleste lande, med Kina som en markant undtagelse. Officielt med det formål at give plads til bilaterale forhandlinger om mere “fair” handelsaftaler.
Men den midlertidige karakter har i sig selv skabt betydelig usikkerhed, hvilket allerede nu sætter sine spor i økonomien, hvor investeringer holdes tilbage og husholdningerne udviser større forsigtighed. Det økonomiske billede ligner med andre ord en situation, hvor foden så småt er løftet fra speederen – med risiko for lavere vækst end ellers.
Især forhandlingerne med EU og Kina tegner til at blive både langvarige og komplekse. Et vidnesbyrd herom var udmeldingen fra Donald Trump den 23. maj på ’Truth Social’ om at pålægge europæiske varer en straftold på hele 50 % allerede fra 1. juni som følge af utilfredshed med forhandlingsforløbet. Efter en samtale med Ursula Von Der Leyen i starten af juni blev fristen for en aftale dog ændret tilbage til den oprindelige i juli.
Derefter fulgte showet med den retslige afvisning af Trumps ’nødret’ argument for at pålægge andre lande told, som dagen efter blev underkendt af en appeldomstol og fulgt op af en fordobling af tolden på stål og aluminium fra 25% til 50%.
Meget afhænger derfor af, hvad der sker efter den 8. juli, når forhandlingsvinduet udløber. Det mest sandsynlige er, at USA på det tidspunkt har indgået aftaler med mange lande – Storbritannien er allerede på plads – men ikke alle. En forlængelse af fristen virker realistisk, særligt hvis det vurderes politisk opportunt, eller nødvendigt for at begrænse skadevirkningerne for amerikansk økonomi.
Derfor arbejder mange prognosemiljøer i øjeblikket med en forventning om en gennemsnitlig amerikansk toldsats på ca. 15 % fremadrettet – en markant stigning fra niveauet på omkring 2 %, som var gældende før april. Det vil uden tvivl lægge en dæmper på verdenshandlen, men næppe udløse en egentlig global recession. Faktisk indikerer flere analyser, at USA selv risikerer at blive relativt hårdest ramt – gennem højere inflation, lavere vækst og svækket globalt omdømme.
Samtidig åbner det nuværende geopolitiske og økonomiske landskab for nye muligheder – ikke mindst i Europa. Trods sårbarhed over for eksterne stød, står Europa foran en ny økonomisk fase, hvor finanspolitikken spiller en større rolle. EU-Kommissionens planer om at skabe et finanspolitisk råderum på op mod 800 mia. euro – særligt til forsvarsrelaterede investeringer – og Tysklands varslede opgør med den såkaldte “gældsbremse”, der skal bane vej for en infrastrukturfond på hele 500 mia. euro, signalerer et klart skifte mod en mere aktiv økonomisk kurs.
Hertil kommer en forventning om yderligere pengepolitisk lempelse fra ECB, drevet af lav inflation og afdæmpede vækstudsigter, ligesom en mulig våbenhvile – eller måske endda fredsaftale – mellem Rusland og Ukraine, kan fungere som en betydelig løftestang for den europæiske økonomi. Genopbygningsbehovet i Ukraine vurderes at løbe op i omkring 500 mia. euro – investeringer, der i høj grad vil komme europæiske virksomheder til gode. En varig fred vil desuden kunne løfte den forbrugertillid, som fortsat er lav i flere europæiske lande efter energikrisen og Ruslands invasion af Ukraine i 2022.
I Danmark og Norden er situationen mere nuanceret. Den globale usikkerhed kan mærkes, men regionen er velpolstret. Solide offentlige finanser, stærke betalingsbalancer og høj tilpasningsevne gør de nordiske lande relativt robuste. Eksponeringen mod USA er desuden begrænset – eksporten til det amerikanske marked udgør kun en beskeden del af den samlede økonomi- men en straftold på 50 % vil naturligvis kunne mærkes også her.
Konklusionen er, at det økonomiske udsyn aktuelt er temmelig sløret, og at prognoserne, som offentliggøres i disse uger, derfor må læses med betydelige forbehold. Efter sommeren vil vi formentlig stå med et klarere billede af de handelspolitiske rammer – og dermed også bedre kunne vurdere, hvilken retning verdensøkonomien bevæger sig i. Indtil da må vi holde et vågent øje med udviklingen og forberede os på flere justeringer i takt med, at virkeligheden udfolder sig.
Relaterede artikler
