Pirattaxasvindel giver ekstra tømmermænd efter festen!

svindel

Gode råd:

  1. Forudbestil: Brug officielle taxaapps eller bestil en taxa ved et autoriseret taxa-firma på forhånd for at sikre din hjemtransport.
     
  2. Vær opmærksom: Undersøg omhyggeligt, om den taxa, du stiger ind i, er ægte og autoriseret.
     
  3. Tilbud der virker for gode: Stol på din mavefornemmelse: Hvis taxaturen virker for billig, er det sandsynligvis en fælde.

Du kender det måske. Efter en lang aften i byen - måske med lidt for meget alkohol i blodet - kan det ikke gå for hurtigt med at komme hjem under dynen. Men kampen om en taxa kan indimellem virke uoverskuelig - og for nogen alt for dyr. Det udnytter pirattaxasvindlere til at tilbyde billige lift til folk, der er på vej hjem fra en bytur.

I Nordea ser vi desværre en stigende tendens til, at flere og flere danskere ryger i fælden. Vi har i år inden årets julefrokoster allerede haft mere end 100 sager, som vedrører pirattaxaer, hvilket er en markant stigning sammenlignet med sidste år. Samme udmelding hører vi fra andre banker og politiet, som også advarer mod tendensen.

Sådan opererer taxapiraterne
Den typiske fremgangsmåde har længe været, at offeret skulle betale for turen ved at købe noget på en tankstation på vejen. Her kunne chaufføren så aflure pinkoden og til sidst stjæle kortet.

Men noget tyder på, at svindlerne i mange tilfælde er blevet mere sofistikerede. De har måske en falsk kortterminal installeret i bilen, som aflæser koden, når den indtastes. Dernæst stjæler de betalingskortet.

Fremgangsmåderne kan være forskellige, men fælles for dem er, at man vågner op dagen derpå til en bankkonto, der enten er tømt eller reduceret væsentligt.

Dertil kommer bøvlet, hvor man skal lave en anmeldelse til politiet, spærre og bestille nye betalingskort, oprette indsigelser, og til sidst vente på selve behandlingen af sagen. S
å udover de normale tømmermænd, risikerer man altså også slemme økonomiske tømmermænd.

Det kan være personfarligt
Det er dog ikke
alle pirattaxaer, hvor svindleren nøjes med at stjæle kortet og aflure koden. Det særlige ved denne type svindel er netop, at der sker fysisk tyveri af ens betalingskort, og det kan potentielt udvikle sig til fysiske kontroverser. Tidligere på ugen kunne man læse i nyhederne, at to personer i Herlev blev overfaldet med et jernrør efter uenighed om betalingen i en pirattaxa.  

Brug din sunde fornuft
Hvis du vil undgå pirattaxaer og komme sikkert hjem fra byen, bør du først og fremmest bruge din sunde fornuft. Vær særligt opmærksom på tilbud om alt for billige ture, mistænkelig adfærd fra chaufføren, og hold godt øje med, om det overhovedet er en rigtig taxa, du er ved at sætte dig ind i. Du kan med fordel også benytte de følgende råd til at sikre dig, at din festlige aften ikke ender med en ubehagelig overraskelse den næste dag.