Sådan kan du investere i forsvarsindustrien
Sådan finder du specifikke aktier
I Nordeas mobil- og netbank finder du en filterfunktion, som du kan bruge til at finde specifikke værdipapirer..
Her er en guide til at finde aktier inden for forsvarsindustrien. Du kan bruge den på alle sektorer.
Du kan naturligvis altid frit vælge, hvilke selskaber du vil investere i og dermed være medejer af. Ønsker du at investere i et specifikt selskab, kan du selv foretage investeringen igennem vores mobil- og netbank.
I boksen har vi lagt et link til en kort guide, der viser dig, hvordan du specifikt finder aktier inden for fly- og forsvarsindustrien, men du kan følge samme guide, hvis du er interesseret i at investere inden for andre områder. Du kan filtrere efter mange parametre, så du finder lige netop den type investering, du er interesseret i.
Forsvarsindustrien i Nordeas fonde
Nordea har retningslinjer for de selskaber, der ligger i Nordea-fonde. Selskaber, der bryder med menneskerettigheder eller fremstiller kontroversielle våben – herunder klyngebomber, landminer med fokus på at dræbe og skade mennesker og atomvåben, udelukkes fra alle Nordeas fonde
I Nordea Bæredygtigt Valg (artikel 8 & 9 fonde) er der ikke værdipapirer fra forsvarsindustrien, men på overordnet niveau følges kriterierne i Nordeas politik for ansvarlige investeringer. Du kan læse mere om ansvarlige investeringer i Nordea her (på engelsk).
Vælger du at investere i de såkaldte Artikel 6 fonde, kan disse indeholde selskaber i forsvarsindustrien. Du kan naturligvis også finde denne type fonde ved at bruge filterfunktionen i din net- og mobilbank.
Husk som altid at sprede din risiko
Selvom der er meget fokus på forsvarsindustrien, udgør den en meget lille del af det samlede aktiemarked. Investeringsforeninger er typisk et spejl af det samlede aktiemarked, så investeringer i forsvarsindustrien vil kun udgøre en ganske lille del af en fonds samlede investeringer. Derfor er det forbundet med en vis risiko, hvis du øger din andel af investeringer i denne industri. Det gælder naturligvis også for alle andre industrier – det er altid klogest at sprede sin risiko.