Skal vi frygte inflationen?

De seneste årtier har ingen bekymret sig om den, men pludselig er den igen på alles læber: inflationen. Som forbruger er det svært at gøre noget ved de almindelige prisstigninger i samfundet, men vi kan forsøge at kompensere ved at søge mod de finansielle markeder for at opnå en bedre forrentning af vores penge.

Inflationen udhuler værdien af dit investeringsafkast, men inflation er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Økonomer argumenterer ofte for, at en vis inflation er sund for økonomien. Er der uudnyttet kapacitet i økonomien i form af manglende arbejdskraft og ressourcer, vil inflationen være med til at holde gang i forbruget og virksomhedernes indtjening. Øget produktion skaber mere velstand, hvilket fører til øget efterspørgsel i samfundet, som igen øger virksomhedernes produktion, så de kan dække efterspørgslen. Har man lånt penge, fx til køb af en bolig, vil værdien af restgælden blive mindre værd over tid. Det betyder, at man kan låne mere – og igen øge sit forbrug. Lav til moderat inflation er med andre ord ikke et problem for økonomien og de finansielle markeder, tværtimod. Det værst tænkelige scenario for os som investorer er lav eller negativ vækst og høj inflation – et markedsmiljø ikke set i den udviklede verden siden 1970’erne. Nogle husker nok de bilfrie søndage. Så slemt går det forhåbentlig ikke denne gang, men derfor er det alligevel relevant at have scenarierne i baghovedet. 

Siden finanskrisen sluttede, har vi haft en inflation på ca. 2% på årsbasis i USA, og markederne og centralbankerne har snarere bekymret sig om at få inflationen op end ned.

Et sådant scenarie er blandt de mest gunstige fra et markedssynspunkt, fordi væksten er høj nok til at skabe god omsætning i virksomhederne, mens løn- og inflationspresset ikke er højt nok til at tvinge centralbankerne til at stramme pengepolitikken væsentligt. Når inflationen pludselig skyder kraftigt i vejret, som vi ser det for tiden, kan det derimod gå hen og blive en langvarig hovedpine for investorerne. Det tvinger nemlig centralbankerne til at stramme pengepolitikken – fx vil den amerikanske centralbank i år nærmest i rekordtempo hæve styringsrenten og rulle sine obligationsopkøbsprogrammer tilbage. Det er for at undgå, at centralbanken senere bliver nødt til helt at trække i håndbremsen, som daværende centralbankchef Paul Volcker var tvunget til i starten 1980’erne. Det sendte dengang den amerikanske økonomi ud i to recessioner lige efter hinanden. Verdens vigtige centralbanker skal altså håndtere en hårfin balancegang for at lave en blød landing – dvs. stramme pengepolitikken uden at sætte økonomien i bakgear.

Udover centralbankernes balancegang er risikoen ved kraftigt stigende og vedvarende inflation, at stigende priser rammer forbrugernes købekraft og i værste fald svækker efterspørgslen betydeligt. Men stigende inflation – hvis den ikke løber løbsk – er mere giftig for obligationer end for aktier. Forklaringen er, at virksomhederne er i stand til at hæve priserne og fastholde indtjeningen, mens obligationerne typisk vil blive ramt af stigende renter og faldende kurser.

Kan jeg som investor gøre noget ved stigende inflation?

Du kan ikke gardere dig helt, men der er en række tiltag, som kan gøre din opsparing mere modstandsdygtig i et miljø, hvor inflationen er højere end nogensinde før i det seneste årti. Først vil jeg anbefale dig, at du ikke lader en stor del af din opsparing stå kontant, for værdien bliver spist op af inflationen. Er du allerede investeret, er det vigtigt, at du har den rette balance mellem aktier og obligationer. Typisk trives aktier bedre end obligationer med inflation. Selvom vi stadig er glade for de store IT-aktier, så er det vigtigt at have andre typer af aktier med i porteføljen. Sørg for at have lidt fra alle aktiesektorer, fx råvareaktier, som typisk klarer sig bedre et scenarie med tiltagende inflation. Sagt på en anden måde er det vigtigt både at have value- og vækstaktier med i porteføljen, da de dyre vækstselskaber værdisættes højt på baggrund af en forventning om en høj fremtidig indtjeningsvækst. Når inflationen stiger, følger renterne typisk med, og vækstaktier rammes hårdere.

Er du en langsigtet investor med en fornuftig spredning af din risiko, bør et moderat inflationsniveau i de kommende år ikke give grund til bekymring. Fordelingen på mange forskellige typer af aktivklasser, diverse aktiesektorer og regioner bør som udgangspunkt udgøre et solidt værn mod den værste inflation.