Svindlere misbruger din tillid – og de er dygtige
Jeg hedder Ida Marie Moesby og er forbrugerøkonom i Nordea. Jeg laver analyser af danske forbrugeres økonomiske adfærd og giver gode råd om forbrug, opsparing, betalinger og andre privatøkonomiske emner. Hvis du har ønsker til emner, du gerne vil læse om inden for privatøkonomi eller spørgsmål til mine undersøgelser, kan du sende mig en mail til ida.marie.moesby@nordea.dk.
”Hej, jeg ringer fra politiet! Jeg kan se, at der er nogen, der er ved at stjæle en masse penge fra din konto…”
Sådan lyder starten på et af mange ’vishing’-svindelnumre, der florerer for tiden. I Nordea oplever vi også, at kunderne bliver ringet op og forsøgt franarret MitID- eller NemID-oplysninger eller overtalt til at flytte penge over på en opdigtet sikkerhedskonto. Og nogle gange lykkes det desværre svindlerne at franarre kunderne store beløb.
Hvad er vishing?
Vishing (en kombination af ordene voice og phishing) er telefonsvindel, hvor svindlere forsøger at narre offeret til at oplyse personlige-, finansielle- eller sikkerhedsoplysninger eller til at overføre penge til dem.
Svindlere udnytter, at de fleste har høj tillid til at modtage hjælp fra en autoritet, som fx politiet, banken eller borgerservice. Svindlen er ofte meget professionelt gennemført, og nutidens svindlere er ekstremt dygtige til at få en situation til at virke troværdig, overbevisende og presserende. Og så benytter de sig ofte af det, man kalder for ’spoofing’, hvor det ser ud som om, at de ringer fra et troværdigt telefonnummer.
Vær også opmærksom på investeringsfup
Opkaldssvindel, også kaldet ’vishing’, er den dominerende svindelmetode i øjeblikket. Men en anden type svindel, som også får meget opmærksom i disse tider, er investeringssvindel. Både TV2 og DR har fornyligt bragt dokumentarerne ’Det grænseløse bedrag’ og ’Bliv rig som de kendte’ . Her klarlægges det, hvordan svindlere med professionelle hjemmesider, falske annoncer med kendte danskere og overbevisende sælgere, udnytter folks tillid til at investere i falske Bitcoins i håbet om en hurtig milliongevinst.
Sådan undgår du svindel
1. Stil spørgsmålstegn: Vær på vagt overfor alle uventede og ukendte telefonopkald, e-mails, tekstbeskeder mv., og forhold dig til følgende:
- Udlever aldrig din MitID / NemID adgangskode eller engangskode til nogen, der ringer dig op
- Lav aldrig en overførsel, fordi nogen forsøger at overtale dig til det
- Læs altid teksten i en SMS eller MitID / NemID app, inden du bekræfter en betaling
- Klik ikke på et link i en SMS eller e-mail, du ikke har bedt om
- Lad dig ikke narre af ’love scams’ eller investeringsfup
2. Overvej: Hvis noget ser for godt ud til at være sandt, er det højst sandsynligt et svindelforsøg.
3. Husk: Dit MitID eller NemID er din digitale identitet. Det er dit, og kun dit – så del det ikke med andre.
4. Dialog: Tal om risikoen med dine venner og familie – specielt de ældre i din omgangskreds, som ikke er vokset op med en digital identitet. Og del kun pålidelige links med dit netværk.
Svindlerne gør deres bedste for at udnytte enhver mulighed for at lade som om, de tjener penge til dig – og de har ingen samvittighed. F.eks. ser vi, at de samme svindlere, som lokker dig til at investere i falske Bitcoins, efterfølgende udnytter din sårbare situation til at narre endnu flere penge ud af dig. Når du opdager, at dine investeringer var en del af et stort svindelnummer, ringer de samme bagmænd til dig igen og udgiver sig for at være et advokatfirma, som vil hjælpe dig med at få dine franarrede penge tilbage - naturligvis mod et gebyr - som så også viser sig at være fup.
Tak for dit svar!
I 2020 havde ca. 5 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år været udsat for IT-kriminalitet i form af misbrug af kortoplysninger, bedrageri ved samhandel på internettet, kontaktbedrageri, misbrug af personoplysninger og hadefulde ytringer. Det svarer til mellem 178.000 og 208.000 personer.
Langt de fleste udsættes for kortmisbrug. Det anslås, at 2,3 pct. eller mellem 87.000-111.000 personer mellem 16 og 74 år var udsat for denne form for it-kriminalitet i 2020.
Kontaktbedrageri, hvor man overfører penge til en person, som man har fået kontakt til over internettet, og som senere viser sig at være en bedrager, ramte anslået 0,3 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år, hvilket svarer til mellem 10.000 og 18.000 personer.
Kilde: Det Kriminalpræventive Råd
Relaterede artikler
Energioptimer din bolig for både klimaet og pengepungens skyld
by: Cecilie Winther, assisterende analytiker i Nordea Kredit
- Læs mere
-
2min
Hvordan påvirker uroen i Mellemøsten dine investeringer?
- Læs mere
-
1min
