Udfordringer i sigte i det nye år
Jeg hedder Helge J. Pedersen og er cheføkonom i Nordea. Mit fokusområde er udviklingen i dansk og international økonomi, og gennem analyser og artikler forsøger jeg at gøre de indviklede sammenhænge enkle.
Endnu et år går på hæld, og det er tid at gøre status og kigge fremad. Og lad os bare slå det fast: 2023 blev præcist ligeså spændende og dramatisk, som spået for et år siden, hvor krigen i Ukraine, den rekordhøje inflation og påbegyndte stramning af pengepolitikken havde rystet fundamentet under verdensøkonomien.
De helt store skælv udeblev dog heldigvis. Kinas hurtige genåbning, forbrugernes umættelige appetit på oplevelser, en hastigt aftagende inflation samt et bomstærkt arbejdsmarked afværgede den frygtede hårde landing til trods for, at renterne i løbet af året steg til de højeste niveauer i omkring 15 år i den vestlige verden. Vækstmæssigt blev året faktisk bedre end ventet af de fleste.
Stadig på ustabilt fundament
Men usikkerheden lurer stadig under overfladen. Industrien vånder sig i de fleste lande og vil sammen med resten af økonomien også blive påvirket af den markante stramning af pengepolitikken langt ind i det nye år. Og selvom inflationen er kommet hurtigt ned, skyldes det primært, at energipriserne er faldet dramatisk siden sidste år. Forbrugerpriserne set under ét er således fortsat 10-15% højere i de fleste lande end i sommeren 2022, og selvom lønningerne nu stiger overalt, varer det fortsat et stykke tid, inden husholdningernes købekraft er helt genvundet. I mellemtiden er der endda risiko for, at de stigende lønomkostninger når at blive konverteret til nye stigninger i forbrugerpriserne.
Det er disse såkaldte anden-runde effekter, som er den primære årsag til, at centralbankerne endnu ikke tør erklære kampen mod inflationen for vundet, omend den amerikanske forbundsbank nu selv lægger op til, at den vil sætte renten ned hele tre gange i løbet af 2024.
Endvidere er de geopolitiske spændinger, som har fyldt stadig mere i den økonomiske udvikling over de seneste år, ikke blevet mindsket. Krigen i Ukraine synes frosset til, mens krigen mellem Israel og Hamas har potentiale til at kunne udvikle sig til en regional konflikt. Det kan i givet fald ramme både forsyningskæderne og energipriserne i en sådan grad, at inflationsspøgelset hurtigt kan dukke op igen og føre til store udsving på de finansielle markeder.
Mange politiske begivenheder venter
Storpolitisk kan 2024 også blive et skelsættende år, da det bl.a. byder på præsidentvalg i USA og valg til Europa-parlamentet. Hvem ved, hvad der sker, hvis Donald Trump igen indtager Det Hvide Hus, eller hvordan den europæiske holdning til store emner som Ukraine, Gaza, grøn omstilling og EU's budget vil se ud, når parlamentets sammensætning kendes og et nyt lederskab er på plads?
Samtidig er det en kendsgerning, at BRIKS-samarbejdet (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, red.) ved begyndelsen af det nye år udvides med Iran, Syrien, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten og Etiopien. Dermed får gruppen føjet endnu en dimension til sin stadig større økonomiske og ikke mindst demografiske betydning i spillet om den fremtidige globale verdensorden. Argentina, som også var blandt kandidatlandene, trak sit kandidatur efter parlamentsvalget i november, der bragte højrenationalisten, Javier Milei, til magten.
Hastigt stigende temperaturer
Klimaet er også under (alt for) hastig forandring. 2023 blev det varmeste år, der nogensinde er målt på kloden, og med udsigt til, at denne ombæring med vejrfænomenet El Niño tidligst ender til maj, er der risiko for, at rekorden bliver slået allerede til næste år. Derfor var det også en god nyhed, at resultatet af COP28 for første gang anerkender behovet for at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer med henblik på at opnå en netto nul-emission i 2050. Også selvom der på mødet ikke blev fremlagt en handlingsplan for, hvordan målsætningen skal opnås eller for den sags skyld finansieres. Men at klimakampen også kommer til præge det nye år, er hævet over enhver tvivl.
Grobund for en blød landing
Det er en gammelkendt sandhed, at det er svært at spå om fremtiden. Mit bedste bud er, at 2024 bliver særdeles udfordrende, og at udviklingen i første halvår bliver definerende for Europa, som er på randen af recession. Men hvis renten virkelig har toppet, og inflationen holder sig i ro, så tror jeg, at den bløde landing – altså den uden et dybt fald i BNP og en markant stigning i arbejdsløsheden - er mest sandsynligt. I givet fald er der endda god mulighed for, at økonomierne igen kan komme ind i et stærkere vækstforløb mod slutningen af året, hvor forbedringen af købekraften har mulighed for at føre til en fornyet fremgang i det private forbrug, ligesom de ventede store investeringer i den grønne og digitale omstilling samt forsvaret vil kunne stimulere samfundsøkonomien.
Glædelig jul og godt nytår.
Relaterede artikler
Nyt på opsparingsfronten! Bind din opsparing i tre måneder, og få op til 3 pct. i rente
- Læs mere
-
2min
Få styr på konfirmationsbudgettet: En guide til familie og gæster
by: Ida Marie Moesby
- Læs mere
-
2min