USA's nye toldregime og konsekvenserne for EU

Siden Trump annoncerede sine nye toldsatser over for alverdens lande i begyndelsen af april, er der sket meget på handelsfronten. Trump valgte tidligt at tilbyde de fleste lande en periode på 90 dage til at forhandle en handelsaftale på plads med USA – en aftale, der skulle favorisere USA og bidrage til at nedbringe landets store handelsunderskud. I denne periode ville tolden blive reduceret til 10 pct., svarende til den fremtidige amerikanske minimumssats. 

Mange lande valgte straks at indlede forhandlinger, mens andre – som Kina og Canada – svarede igen med straftold på amerikanske varer. Det førte til en eskalering af toldkrigen. Siden er forholdet mellem USA og Kina dog blevet bedre, og satsen er blevet reduceret betydeligt for begge parter, mens forhandlingerne om en handelsaftale fortsætter. Fristen for at nå en aftale er netop blevet forlænget med 90 dage frem til den 10. november. Forholdet mellem USA og Canada er fortsat dårligt, mens der er indgået aftaler med bl.a. Storbritannien, Japan og EU. Disse aftaler er dog primært rammeaftaler, der fastsætter de overordnede principper for fremtidige handelsforhandlinger, og som ikke er juridisk bindende. 

Aftalen mellem USA og EU 

Aftalen med EU indebærer, at USA nu pålægger de fleste EU-produkter en grundtold på 15 pct., herunder biler, halvledere og medicinalvarer. For stål, aluminium og kobber gælder en toldsats på 50 pct., men et kvotesystem vil reducere den effektive sats. Der er dog også toldfrie undtagelser i aftalen – blandt andet for flydele, specifikke lægemidler, udvalgte landbrugsvarer samt kritiske råstoffer. 

EU fjerner til gengæld helt sin (i forvejen ret lave) told på amerikanske industrivarer og giver bedre adgang til sit marked for for eksempel fisk og visse landbrugsvarer fra USA. Samtidig har EU forpligtet sig til at købe amerikansk energi for 750 mia. dollar over de kommende tre år samt for 40 mia. euro i AI-chips. Endvidere er det målet at fremme de direkte investeringer på begge sider af Atlanten. EU-virksomheder har blandt andet udtrykt interesse i at investere mindst 600 mia. dollar i forskellige sektorer frem til 2029. I forvejen har europæiske virksomheder investeret omkring 2.400 mia. euro i USA. 

God eller dårlig aftale for EU?

Forhandlingerne om aftalen mellem EU og USA har været langvarige og hårde. Det skyldes blandt andet, at EU har et betydeligt overskud i varehandlen med USA. For tjenesteydelser forholder det sig omvendt – her har USA et stort overskud. Tjenesteydelser er dog ikke omfattet af aftalen. Det har naturligvis vakt kritik, ligesom der kan argumenteres for, at USA med sine handlinger underminerer det regelbaserede internationale handelssamarbejde, som har eksisteret siden 2. verdenskrig. 

Siden dengang har der været tale om en lang proces med at sikre de bedst mulige rammer for frihandel, som økonomer anser for at give de bedste muligheder for vækst og velstand i verdensøkonomien. USA var indtil i år et af de lande i verden med den laveste gennemsnitlige toldsats på varer fra andre lande – for europæiske varer lå den på godt 2 pct. 

Der kan derfor argumenteres for, at handelsaftalen langt fra er optimal for EU. Ikke desto mindre må den vurderes som 'så god som mulig' under omstændighederne. Det må nemlig ikke glemmes, at Donald Trump undervejs truede med at pålægge europæiske varer en told på hele 30 pct., ligesom den nuværende sats faktisk er lavere end de 20 pct., han den 2. april på den såkaldte 'Liberation Day' meldte ud ville gælde for EU. 

Konsekvensen 

Vores vurdering er, at de nye toldsatser vil reducere væksten i Europa – men kun i begrænset omfang. Det gælder også for Danmark, selv om USA er Danmarks største eksportmarked. Årsagen er, at en meget stor del af vores eksport til USA består af pharma-produkter, som allerede bliver produceret i Amerika. De seneste officielle tal for Danmarks samhandel med USA (til og med juni i år) viser da heller ikke tegn på en dramatisk opbremsning i eksporten.  

Handelsaftalen kan endda føre til lavere inflation i EU, da der ikke længere vil være told på importerede amerikanske industrivarer. 

Man må også huske, at varer fra USA 'kun' udgør ca. 15 pct. af EU's import, mens ca. 20 pct. af EU's eksport går til USA. Langt størstedelen af EU's varehandel rammes altså ikke direkte af toldkrigen. 

Omvendt vil den amerikanske økonomi sandsynligvis blive hårdere ramt, da en stor andel af importen fremover pålægges told. Det vil øge inflationen i USA og føre til lavere købekraft i husholdningerne samt højere omkostninger for erhvervslivet. Hvorvidt dette resulterer i høj inflation eller en markant økonomisk nedtur i USA, kan blive afgørende for, om den amerikanske forbundsbank, Fed, vælger at sætte renten ned eller op. For nuværende er den udbredte markedsforventning, at toldpolitikken ikke vil gøre stor skade, og at Fed derfor vil sænke renten på sit næste møde den 16.-17. september. 

Fortsat usikkerhed

Aftalen er en rammeaftale og endnu ikke endeligt godkendt. Tekniske forhandlinger og nationale godkendelser mangler fortsat. Desuden varsler USA nye handelsundersøgelser på nøgleområder som halvledere og pharma. Der er også fortsat spændinger mellem USA og flere andre lande, herunder BRICS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, red.). Handels- eller toldkrigen kan derfor ikke erklæres for afsluttet. 

Ingen større opmærksomhed på de finansielle markeder

På de finansielle markeder får toldkrigen ikke længere stor opmærksomhed. Det er, som om markederne har tilpasset sig den nye situation og indregnet, at verdenshandlen ikke bryder sammen. Der skal derfor markante nye begivenheder til for at udløse store kurskorrektioner som følge af Trumps handelsregime. En sådan begivenhed kunne være, hvis det mod forventning ikke lykkes USA og Kina at nå til enighed inden den 10. november.