Vil energimangel bremse AI-boomet i Vesten?

Skaberen af ChatGPT, OpenAI, har indgået aftaler for mere end 1.000 mia. amerikanske dollars med virksomheder som Nvidia, AMD, Broadcom, Oracle og CoreWeave for at sikre sig adgang til beregningskraft.

Udfordringen er, at OpenAI er en tabsgivende virksomhed og ikke har midlerne til at betale for regnekraften. Derfor er kreative løsninger fra fordums tid – dvs. it-boblen – dukket op til overfladen igen. Såkaldt vendor financing og afarter heraf – hvor sælgeren af et produkt stiller finansiering til rådighed for at hjælpe køberen med at kunne betale – har fået et comeback. Men desperate tider kalder på kreative løsninger, og i det nuværende AI-kapløb mellem USA og Kina må man ty til sådanne konstruktioner, selvom de gør hele det fundament, som AI-økosystemet er bygget på, mere skrøbeligt. Hvis én virksomhed fejler, vil det kunne mærkes i hele kæden.

Aktiemarkedet upåvirket – men energibehovet vokser

Udviklingen med de cirkulære deals har dog ikke påvirket AI-euforien på aktiemarkedet, og det er formentlig også alt for tidligt at bekymre sig for meget om det. Noget, som dog bør få mere opmærksomhed, er spørgsmålet om, hvordan tech-selskaberne vil sikre sig adgang til al den elektricitet, de får brug for med deres enorme investeringer i datacentre og regnekraft over de kommende år.

Dette er ikke et nyt tema. AI-boomet har allerede forplantet sig til amerikanske forsyningsselskaber, hvor aktier som for eksempel Constellation Energy har fået en renæssance, fordi de skal levere atomkraftbaseret elektricitet til techgiganter. Det amerikanske energiministerium forventer, at datacentrenes elforbrug vil stige 100-200 % over de næste fem år, og at datacentre i 2028 vil stå for 6-12 % af det samlede elforbrug – op fra omkring 4,4 % i 2023.

Energiproduktionen kan ikke følge med

Udfordringen er, at energiproduktionen kun forventes at stige med et par procent om året, hvor en stor del af den nye kapacitet kommer fra sol og vind, der ikke kan levere strøm døgnet rundt, som datacentrene har brug for. Den stigende efterspørgsel alene fra datacentre vil derfor overgå udbuddet, og dertil kommer presset på de eksisterende transmissionsnetværk, som allerede viser tegn på overbelastning i datacenterstater som Virginia, Georgia og Tennessee.

Man ser også begyndende modstand mod datacentre blandt befolkningen. Mange frygter stigende elpriser og blackouts som følge af datacentre, og i byer i Ohio og Missouri overvejer man at udskyde eller forbyde opførelsen af nye anlæg.

Energimangel kan blive AI's akilleshæl

Det er derfor ikke utænkeligt, at AIs største udfordring i den vestlige verden bliver adgangen til energi. Medmindre energiproduktionen og transmissionen vokser hurtigere end planlagt, er der en reel risiko for, at udbuddet af elektricitet bliver en hæmmende faktor for, hvor hurtigt AI-infrastrukturen kan udbygges – og dermed også noget, der kan afspore AI-euforien.

Kapløbet mellem USA og Kina fortsætter

Det er formentlig stadig for tidligt at bekymre sig om det, og vores anbefaling er fortsat, at man bør have ekstra aktierisiko i porteføljen. Som de fleste andre forventer vi heller ikke, at AI-boblen brister foreløbig. Én ting er dog sikkert: Amerikanerne virker fuldt indstillede på at vinde AI-kapløbet, og der er gået sikkerhedspolitik i AI. Men modsat Kina, som er i fuld gang med en massiv udbygning af energiproduktionen, går det desværre alt for langsomt i USA.