BOLIG: Få mere ud af din ejerbolig som pensionist – her er de gode råd

Af:

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit

14. august 2025

minutter

Tags:

Bolig

Boligøkonomens hjørne

Jeg hedder Lise Nytoft Bergmann og er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit. Mit fokusområde er bolig- og rentemarkedet, og gennem statistik og analyser deler jeg ud af min viden om emner med betydning for danske boligejere og boligkøbere. Du kan læse mere om mig her

Tænk murstensopsparing ind i seniorøkonomien

Mange danskere ser deres bolig som en opsparing i mursten. Men når du når pensionsalderen, kan værdien i boligen også vise sig at være en vigtig brik i at sikre dig en tryg og aktiv tilværelse som senior – med plads til både det nødvendige og det, der gør livet ekstra godt.

Du kan nemlig ofte bruge friværdien i din bolig til at supplere din pension. Det kræver lidt planlægning – men mulighederne er der, og langt de fleste har mere at arbejde med, end de tror.

Du kan ofte få adgang til friværdien

Din friværdi er forskellen mellem, hvad din bolig er værd, og hvad du skylder i den. Med de rette forudsætninger kan du bruge denne værdi til mange formål – for eksempel mere luft i hverdagsbudgettet, boligforbedringer, hjælp til børn og børnebørn, eller som økonomisk tryghed på den lange bane.

Selvom banker og realkreditinstitutter som udgangspunkt kreditgodkender alle boligejere efter samme regler – også pensionister – betyder det ikke, at mulighederne er lukkede for dig. Faktisk oplever mange seniorer, at de godt kan få godkendt et tillægslån eller afdragsfrihed – særligt hvis de planlægger i god tid og holder sig indenfor visse økonomiske rammer.

Når realkreditinstituttet vurderer din ansøgning, ser de altid på din personlige situation – herunder hvad dit hjem er værd, hvor godt det er vedligeholdt, hvor mange penge du har til rådighed hver måned, din samlede formue og forholdet mellem din indkomst og gæld – også kaldet gældsfaktoren.

For pensionister er det ofte gældsfaktoren og rådighedsbeløbet, der kan give udfordringer. Når du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet, falder din indkomst som regel. Og hvis gælden forbliver den samme, får du et lavere rådighedsbeløb og en højere gældsfaktor.

Men har du en stor formue, kan det opveje problemet med en høj gældsfaktor ved at forbedre dit månedlige rådighedsbeløb. Realkreditinstituttet skal nemlig blot sikre sig, at du har penge nok til at klare dine økonomiske forpligtelser – både nu og i fremtiden. Du skal dog ikke regne med, at du kan belåne hele friværdien.

Faktaboks: Hvordan opgøres gældsfaktoren?

Gældsfaktoren opgøres som familiens husstandsindkomst i forhold til familiens gæld. Har familien for eksempel en samlet indkomst før skat på 500.000 kr. og en samlet gæld på 2 mio. kr., er gældsfaktoren 4,0.

Når indkomsten skal opgøres, tæller næsten alt med. For eksempel indgår både lønindkomst (eksklusive pensionsbidrag), børnefamilieydelse, underholds- og børnebidrag, feriepenge, renteindtægter, aktieudbytte (hvis de er stabile), folkepension, pensionsudbetalinger fra rate og livrente og en eventuel udbetalt alders- og kapitalpension, som dog skal fordeles ud over en rimelig årrække.

På samme måde skal al gæld også medregnes – både gæld i boligen, bilen, SU-lånet og en eventuel trækningsret på en kassekredit, også selvom den ikke udnyttes.

60 %-grænsen åbner døre

En god huskeregel er, at hvis din gæld udgør mindre end 60 pct. af din boligs værdi, har du typisk bedre muligheder. Du kan ikke bare låne mere, men også få afdragsfrihed – noget, mange bruger som en tryg og fleksibel måde at nedspare på.

Afdragsfrihed betyder, at man kun betaler renter og bidrag på lånet – og det kan give ekstra råderum hver måned. Det er ikke en gældsfælde – for din gæld stiger ikke – men et værktøj, du med omtanke kan bruge til at forbedre din økonomi som pensionist.

Hos Nordea Kredit kan du få boliglån med op til 30 afdragsfrie år med både fast og variabel rente. Det giver dig rig mulighed for at tilpasse din økonomi efter netop dine ønsker og behov, så du lettere kan nyde friheden i pensionslivet.

Hvordan holder du dig under 60%-grænsen?

De fleste modne boligejere har ingen problemer med at holde sig under 60%-grænsen. Hvis du løbende har betalt af på din gæld og modstået fristen til at optage alt for mange nye tillægslån, vil din gæld typisk være et godt stykke under 60 pct., når du går på pension.

Samtidig er boligpriserne steget de fleste steder i landet – det betyder, at gælden ofte udgør en stadig mindre del af boligens værdi.

Gør boligen til en aktiv del af din plan

Det handler altså sjældent om at sælge dit hus eller omlægge hele din økonomi. I stedet handler det om at bruge det, du allerede har, på en klog måde. Mange opdager, hvordan få justeringer kan skabe et økonomisk råderum, der giver frihed til både at dække de faste udgifter og nyde livets gode stunder.

Det første skridt er at skabe dig et overblik og tage en snak med din bank. For de fleste er der gode muligheder – og det betaler sig at kende dem.

Fem gode råd til din boligøkonomi

Planlæg din boliggæld i god tid, inden du går på pension. Jo før du kommer i gang, jo flere muligheder har du.
Tal med din bank om dine boligplaner. Overblik giver tryghed, og alene af den grund er det vigtigt at kontakte banken.
Tænk over, hvordan du kan holde din gæld under 60 pct. af boligens værdi. Det giver dig nemlig mulighed for tillægslån og afdragsfrihed, selv når din indkomst falder.
Husk at se på hele din boligøkonomi – der kan være mange fordele at hente. Du kan måske forlænge løbetiden på dine lån til 30 nye år, lægge om til en anden låntype, eller kombinere et bank- og realkreditlån, så en del af din gæld fungerer som en fleksibel kassekredit til nedsparing.
Som kunde i Nordea kan du få rådgivning om, hvordan afdragsfrihed kan passe ind i din langsigtede økonomiske plan. Du kontakter nemmest Nordea via mobilbanken – klik på fanen ”Hjælp” i den nederste bjælke på app’en.