Er dyre lejligheder i København overhovedet et problem?

Heftige prisstigninger i København

Priserne på ejerlejligheder i København er igen på himmelflugt. Ifølge Boligsiden.dk er priserne steget med 10 pct. de seneste seks måneder, 16 pct. det seneste år og hele 26 pct. over to år. Stigninger, der langt overgår udviklingen i resten af landet – og som har skabt debat om, hvorvidt Christiansborg bør gribe ind. Fx ved at indføre nye regler om beskatning ved salg eller ved at give de unge mulighed for at bruge deres pensionsopsparing som en del af udbetalingen.

Læs også: Prestige i drømmeboligen kan koste dyrt på livskvaliteten

Men før vi konkluderer, at vi står over for en landsdækkende boligkrise, er det værd at se nøgternt på tallene. For hvor stort er problemet egentlig Og er det i virkeligheden en sag for landsdækkende regulering – eller bør ansvaret placeres lokalt?

Tager vi udgangspunkt i en typisk begynderlejlighed på 50 m², koster den i gennemsnit 3,1 mio. kr. i København. Til sammenligning ligger prisen på knap 2 mio. kr. i Aarhus og blot 1,0-1,2 mio. kr. i Odense og Aalborg. Med en udbetaling på 5 pct. giver det en månedlig ydelse efter skat på ca. 12.000 kr. i København, 7.800 kr. i Aarhus og 3.900-4.700 kr. i Odense og Aalborg.

Problemet er ikke landsdækkende

Forskellene er markante – og kan for unge førstegangskøbere være afgørende for, om drømmen om en ejerbolig kan realiseres. Men ser vi på hele landet, er det tydeligt, at problemet er stærkt koncentreret i hovedstaden.

Problemet er altså langt fra landsdækkende. Københavns Kommune udgør blot 0,2 pct. af Danmarks samlede areal, og rummer ca. 346.000 boliger. Af dem er kun 76.000 ejerboliger, heraf 55.000 ejerlejligheder – svarende til blot 2-3 pct. af den samlede boligmasse i Danmark. Det er ikke meget.

Læs også: Nyt styresignal præciserer reglerne for familiesalg af ejerboliger

Flytter man få kilometer uden for kommunegrænsen – til Tårnby, Gladsaxe, Hvidovre eller Rødovre – falder m²-prisen til et niveau, der minder om Aarhus eller lavere. Og her er byens puls stadig inden for en cykelafstand på ca. 15 minutter.

Tallene viser altså, at de høje københavnerpriser vedrører et meget lille geografisk område og en begrænset del af boligmarkedet. Derfor er det svært at argumentere for et landsdækkende indgreb.

Behov for flere boliger i København

I stedet bør løsningen findes lokalt. Københavns politikere må skrue op for byggehastigheden og øge boligudbuddet. Det er ubalancen mellem udbud og efterspørgsel, der driver priserne op. Men det kræver politisk mod. Man kan ikke både beklage sig over de stigende priser og på den anden side modsætte sig højere eller tættere byggeri.

Uden markant flere boliger vil priserne fortsat stige hurtigere end i resten af landet. De meget få ejerboliger i København (ca. 22 pct. af boligmassen) forstærker problemet, da der ikke er ret mange boliger, den højere efterspørgsel kan ”smøres ud over”.

Hvis København skal være en by for alle, og herunder unge og familier med én voksen i husstanden, kræver det flere boliger – ikke flere nationale regler. Byggekranerne skal i gang, og ansvaret ligger først og fremmest på Rådhuset, ikke på Christiansborg. Problemet er lokalt, og løsningen bør være det samme. Flere mindre boliger er en del af løsningen.

Læs også: Nordea sænker renten på nye og eksisterende boliglån