Jeg hedder Betina Grimstrup og er privatøkonomisk ekspert og talsperson for Nordea. I den rolle trækker jeg på mere end 20 års erfaring i banken og min viden om opsparing, pension og privatøkonomi generelt. Hvis du har ønsker til emner eller spørgsmål om privatøkonomi, er du velkommen til at sende mig en mail på betina.grimstrup@nordea.dk
Skilsmisseraten topper ofte efter højtider og ferier, og blandt andet i august og september ses ofte en stigning i skilsmisseansøgninger. Det kan skyldes, at problematiske forhold bliver tydeligere, når man er sammen døgnet rundt i sommerferien – eller at man opdager, at man er vokset fra hinanden.
En skilsmisse er forbundet med mange følelser. Man kan føle sorg, have bristede forventninger og se en usikker fremtid i møde. Er der børn involveret, er det ikke kun ens egen verden der ændrer sig, det er også børnenes.
Men hvad sker der egentlig med økonomien, når man har besluttet sig for at blive skilt? Man skal typisk tage stilling til disse spørgsmål:
- Hvor skal vi bo hver især?
- Hvad sker der med vores fælles bolig og vores lån?
- Kan mine børn blive på deres skole? Er der privatskole eller planer om efterskole i familien?
- Hvordan deles vores økonomi?
- Hvad sker der med vores opsparing, herunder pension?
For at besvare nogle af de spørgsmål, er det vigtigt at forstå, hvad der sker med ens økonomi, når man indgår et ægteskab.
Delingsformue
Når man bliver gift, får man automatisk delingsformue, medmindre man aktivt har valgt en anden ordning, for eksempel særeje. Alt, hvad man hver især ejer, når man bliver gift, og alt, hvad man senere anskaffer sig sammen, bliver som udgangspunkt en del af delingsformuen.
Under ægteskabet kan hver ægtefælle råde over sine egne aktiver, for eksempel ens egen opsparing, men ved en skilsmisse skal alle værdier i fællesboet som hovedregel deles ligeligt. Formuefællesskabet omfatter også fælles gæld.
Hvis man ikke ønsker formuefællesskab, skal man oprette en ægtepagt. Gennem en ægtepagt kan man aftale forskellige former for særeje. Dette bør altid ske under vejledning af en jurist. Herudover skal en ægtepagt tinglyses, ellers er den ikke gyldig.
Særlige regler for pensioner ved skilsmisse
I Danmark er der særlige regler for deling af pensioner ved skilsmisse. Siden 2007 har udgangspunktet været, at pensioner som hovedregel holdes uden for bodelingen.
Man bør derfor i sit ægteskab huske pensionen, hvis den ene part for eksempel går på deltid eller ikke arbejder.
Man bør i sit ægteskab drøfte en form for kompensation for den mindre eller manglende indbetaling. For i tilfælde af skilsmisse, vil det betyde, at den ene part står med en mindre pensionsopsparing på grund af de valg, man i fællesskab har taget for at familielivet kunne hænge sammen.
Læs også: Sig det højt: Kun ved at tale om løn og pension opnår kvinder økonomisk ligestilling
Skilsmissen
Når man bliver skilt, skal det hele deles. Her opgøres formuefællesskabet, som efterfølgende deles ligeligt mellem ægtefællerne. I bodelingen indgår alle værdier, som er erhvervet under og før ægteskabet, med undtagelse af særeje. Herudover kan ting , som er købt for egne penge eller modtaget i gave, beholdes af den ægtefælle, som ejer den. Det kan for eksempel være tøj eller smykker – men genstande af høj værdi skal stadig beregningsmæssigt indgå i delingen.
Ting, som er købt fælles, for eksempel fra en fælles konto, ejer man i fællesskab. Dem bliver man nødt til at finde en fordeling af.
Indboet står man selv for at dele
Værdien af indbo skal deles ligeligt mellem ægtefællerne. For eksempel borde, stole, tæpper og lamper. Jeg har spurgt chefjurist Jeppe Paaske i Testaviva , hvad man gør, hvis man ikke er enig i, hvad ens ejendele er værd:
”Ved en skilsmisse er det i sidste ende parterne selv, der skal blive enige om værdien af indboet, ofte ud fra, hvad tingene realistisk ville kunne sælges for. Skattemyndighederne blander sig ikke, og man må skævdele, som man ønsker, så parterne afgør selv, hvor enkelt eller kompliceret de vil gøre det. Hvis man ikke kan blive enig, kan man få det vurderet af en uafhængig vurderingsmand, typisk fra et auktionshus eller en forhandler med erfaring inden for indbo," lyder det fra Jeppe Paaske.
Ofte er familiens fælles bolig det største aktiv. Er det vigtigt for den ene part at blive boende for eksempel for børnenes skyld, skal der laves en kreditvurderingen af banken. Her skal der regnes på, om man kan sidde i boligen alene. Den friværdi, man måtte have opbygget gennem ens ægteskab, skal deles med den anden part. Hvis den ene part bliver boende, skal den anden part have sin andel af friværdien. Er friværdien for eksempel på 1 mio. kroner, skal den part, der flytter ud have 500.000 kr. af den anden. Hvordan det konkret kan lade sig gøre, drøfter man typisk med banken, hvis man ikke har så mange penge til rådighed.
Fælles gæld deles også
Hvis I har fælles gæld – det kan for eksempel være et bolig- eller et billån – så er I begge to fortsat ansvarlige for at betale den gæld. I hæfter solidarisk, hvilket betyder, at I begge to er ansvarlige for hele gælden, selvom I ikke længere er sammen. Hvis gæld ikke indfries, og I ikke ønsker at have et lån sammen, skal I tale med banken om, hvorvidt lånet kan opdeles mellem jer.
Relaterede artikler
Når børnene flytter hjemmefra – ny hverdag og nye økonomiske muligheder
- Læs mere
-
1min
Elbilerne er kommet for at blive – og de er blevet billigere
- Tags
- Forbrug
- Tips & Tricks
- Læs mere
-
3min
Fødevarepriser: Hvordan får du madbudgettet til at strække sig længere?
- Tags
- Forbrug
- Tips & Tricks
- Læs mere
-
2min