100 dage med Trump

Fragtkasser Trumpregeringens handels- og migrationspolitik udgør de to største usikkerheder i amerikansk økonomi på den længere bane.

Donald Trump deler vandene, men at han fortsat er populær i det amerikanske erhvervsliv er ikke til at diskutere. Løftet om markante skattelempelser og afregulering af økonomien har givet anledning til et markant løft i tillidsindikatorerne og ikke mindst blandt de små- og mellemstore virksomheder. Derfor tyder alt på, at opsvinget i amerikansk økonomi vil fortsætte med fuld styrke over de kommende kvartaler.

Hvad der sker derefter er langt mere usikkert. Det skyldes især to forhold. For det første planerne om at bremse indvandringen og deportere illegale migranter. Migrantarbejdere - legale såvel som illegale - udgør nemlig en stor og stigende andel af den amerikanske arbejdsstyrke, og økonomien risikerer at støde ind i en kapacitetsmur, hvis grænserne lukkes for udenlandsk arbejdskraft. For det andet den neo-protektionistiske handelskurs, som også kan ramme dansk økonomi.

Trumps vision

I Trumps vision om at genrejse Amerika indgår nemlig også en målsætning om at opnå overskud i samhandlen med andre lande, hvilket så langt fra er tilfældet i dag. Trumps foretrukne middel til at opfylde målet er at lægge told på importen og om nødvendigt kaste sig ud i egentlige handelskrige, som tilfældet også var det under Trumps første embedsperiode i 2017-2021. I første omgang nok med de lande, som USA især har et stort underskud over for nemlig Canada, Mexico, EU og Kina.

Problemet er bare, at handelskrige ikke har nogen vindere, men kun tabere. Det gælder også USA, for der jo de amerikanske importører, der betaler tolden og derefter sender regningen videre til forbrugerne i form af højere priser. Og det toldprovenu, som staten kan opkræve, er ikke tilstrækkeligt til at opveje deres økonomiske tab

Hvis disputsen udvikler sig til en egentlig handelskrig vil de berørte lande derefter pålægge amerikanske eksportører en gengældelsestold med samme negative konsekvenser. Det samlede økonomiske tab er svært at estimere, men det anerkendte Peterson Institute vurderer, at en handelskrig mellem USA på den ene side og Canada, Mexico og Kina på den anden side potentielt vil kunne resultere i et akkumuleret tab for amerikansk økonomi i omegnen af 840 mia. USD frem til 2040 (det svarer til 2 års BNP i Danmark). Det relative tab vil dog være markant større for Canada og ikke mindst Mexico, fordi de er meget mere afhængige af USA som eksportmarked end den anden vej rundt.

Tre fjerdedele af dansk vareeksport produceres i dag i USA

For at undgå at blive pålagt tolden kan de virksomheder, som er specialiseret i at sælge på det amerikanske marked, overveje at flytte en del af eller hele deres produktion til USA . Noget som Trump åbent opfordrer til. I den forbindelse kan det nævnes, at danske virksomheder allerede i stor stil har investeret i fabriksanlæg i USA og derfor er ret godt beskyttet mod Trumps toldtrusler. Faktisk produceres ca. ¾ af Danmarks vareeksport til USA på amerikansk grund, og det er ikke mindst medicinalindustrien, som står for den.

Danmark har også en ret stor eksport af energiteknologi til USA, der kan blive ramt af de beslutninger, som Trump har gennemtrumfet på klimaområdet siden sin genindsættelse. På sin første dag i embedet beordrede han USA’s øjeblikkelige tilbagetrækning fra Parisaftalen og signalerede samtidig en tilbagevenden til politikker, der fremmer brugen af fossile energikilder. ”Drill Baby Drill”, som præsidenten så lyrisk beskriver det. Udover at det kan ramme danske virksomheder hårdt, er det uheldigt, at beslutningen kommer på et tidspunkt, hvor klimakatastroferne nærmest står i kø, og hvor 2024 blev det første kalenderår nogensinde, hvor den globale middeltemperatur oversteg den vigtige grænse på 1,5 grader C over det førindustrielle niveau.

Men Trump tror ikke på de menneskeskabte klimaforandringer, og "det flydende guld i undergrunden" er udset til at yde et vigtigt bidrag til at redde landets vaklende statsfinanser og nedbringe underskuddet i udenrigshandlen. Og måske ikke mindst overfor EU, som har stærkt brug for at finde nye energileverandører efter bruddet med Rusland. Derfor tyder meget på, at amerikansk naturgas og våben, som skal investeres i den krævede militære oprustning i Europa, vil indgå som væsentlige elementer i de forhandlinger som USA og EU med sikkerhed snart vil befinde sig i for at undgå en omfattende handelskrig.

Tiderne er sandelig skiftet på blot 100 dage, og forhåbentlig kommer de næste 100 dage til at foregå i et lidt roligere tempo. Ellers er der en reel risiko for, at tingene kommer ud af kontrol med betragtelige negative konsekvenser for verdensøkonomien til følge.