Et af de største temaer i verdensøkonomien for tiden er den høje inflation. Den skyldes primært en kombination af stigende energi, -råvarepriser og transportomkostninger, som følge af et stort efterspørgselspres i verdensøkonomien og store logistiske udfordringer i transportsektoren. Samtidig er der mangel på kvalificeret arbejdskraft i mange lande, hvilket ikke mindst kan tilskrives et stort samtidigt arbejdskraftbehov i mange brancher i forbindelse med genåbninger i samfundene.
Flaskehalsproblemerne er altså udtalte over alt på kloden som en direkte konsekvens af pandemien og både nedlukninger og genåbninger er med til at skabe forstyrrelserne.

Situationen genkendes også herhjemme, hvor forbrugerpriserne i januar steg med med hele 4,3%. Det er det højeste siden august 2008, og ellers skal vi helt tilbage til 1989 for at finde en tilsvarende stigning.

Og det er altså især den dramatiske stigning i elpriserne, som trækker inflationen op. I forhold til januar sidste år er det nemlig som i sidste måned priserne på el, benzin og diesel, elektricitet samt gas, som gør det dyrere at være dansker for tiden. Tilsammen tegner de tre grupper sig for en stigning på 2,4 pct.-point, eller mere end halvdelen af den samlede stigning. Til gengæld falder priserne på tobak, tøj og IT-udstyr. Dog i mere begrænset omfang. Faldet i priserne på de tre grupper trækker isoleret set inflationen ned med 0,12 pct.-point.

Over måneden – altså fra december til januar – steg forbrugerpriserne med markante 1,4 pct. Det skyldes især stigningerne i elpriserne, samt på gas og smør. Til gengæld faldt priserne på tøj- og sko samt radio- og tv-udstyr som følge af det tidlige udsalg.

Når man fratrækker de store stigninger i energipriserne er udviklingen mere moderat. Den såkaldte kerneinflation, som renser inflationen for prisstigningerne på energi og uforarbejdede fødevarer steg nemlig blot med 1,9% over året. Men stigningen var ikke desto mindre den højeste siden december 2012.

Priserne på varer stiger mest

Det er i en historisk kontekst bemærkelsesværdigt, at de højeste prisstigninger ses på varer, som er meget mere udsatte for konkurrence, end tjenesteydelser er det. Det skyldes mest, at prisen på energi og råvarer er meget bestemt af verdensmarkedsforholdene. Prisstigningstakten på varer er accelereret på det seneste og lå i januar på hele 6,6 mod 4,1% i december.
Tjenestepriserne steg med mere beherskede og normale 2,1% i januar.

Og at der er tale om en alvorlig situation for mange virksomheder, illustreres af, at producentpriserne i december steg med 33% i forhold til samme måned i 2020. De stigende omkostninger for virksomhederne bliver altså i en vis udstrækning nu overvæltet på forbrugerne. Og ifølge de seneste spørgeundersøgelser vil den tendens fortsætte langt ind i det nye år.

Merregning på 20.000 kroner

Den høje inflation gør det dyrere at være dansker. Alene i januar kostede en typisk kurv af varer således knap 20.000 kroner mere for en gennemsnitsfamilie med to børn end i januar for et år siden, især på grund af de kraftigt stigende priser i slutningen af 2021 og i starten af i år. Det er markant.

Kigger man henover hele det seneste år, har inflationen været jævnt stigende, og på den baggrund kan ekstraregningen for den samme familie over de seneste 12 måneder opgøres til knap 10.000 kroner. Den helt gennemsnitlige husstand herhjemme har fået en meromkostning på godt 7.000 kroner i samme periode, hvor den gennemsnitlige inflationsrate nu har ligget på 2,1%. Det betyder fortsat, at der faktisk er mange, som over de seneste 12 måneder har oplevet en fremgang i købekraften, da lønningerne i den samme periode er steget med omkring 2,5%.

Hvis de nuværende prisstigninger varer ved, vil det snart ikke længere være tilfældet. Så skal privatforbruget holdes oppe, ved at danskerne tærer på opsparingen, som heldigvis er ekstraordinært høj i denne tid, ligesom jobsituationen er så god, at de disponible indkomster fortsat udvikler sig fornuftigt på makroplan.