2022_03 Kvinderne halter efter mændene på boligmarkedet

Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit, og Joakim Achen, studentermedarbejder Lise Nytoft Bergmann og Joakim Von Achen

Tydelige forskelle mellem mænd og kvinder på boligmarkedet

Kvindernes internationale kampdag markeres hvert år 8. marts for at rette opmærksomheden mod kvinders stilling i verden. I den anledning har vi valgt at stille skarpt på kvinders stilling på boligmarkedet og se på de forskelle, der stadig er mellem mænd og kvinders valg og muligheder.
 

1. Mænd får større afslag end kvinder, når de køber ejerbolig

Lad os tage den værste historie først. Data for gennemførte handler hos danbolig i 2021 viser nemlig en markant forskel på, hvor stort et afslag mænd og kvinder får forhandlet hjem, når de køber ejerbolig. I 2021 fik mænd, der handler bolig alene, et gennemsnitligt afslag på 78.000 kr. på den første udbudspris, mens kvinderne kun fik et gennemsnitligt afslag på 51.000 kr. Mænd får altså et afslag, der er mere end 50 pct. større end kvinders.

Ser man på afslaget i procent, har mændene været i stand til at få forhandlet den første udbudspris ned med 4,4 pct., mens kvinderne kun har opnået et afslag på 2,9 pct.

Den ”lille forskel” mellem mænd og kvinder er slet ikke så lille målt på forhandlingsresultaterne på boligmarkedet. Mænd får langt større afslag end kvinder, og det er super ærgerligt, for der er ikke noget i tallene, der berettiger den forskel. Den skyldes formentlig, at mændene går hårdere til sælger, og det bør kvinderne lade sig inspirere af.
 

2. Mændene dominerer på ejerboligmarkedet – men kvinderne vinder frem

Som regel er der to købere, når en ejerbolig skifter hænder. Men står der kun et enkelt navn på realkreditlånet, er det oftest et drengenavn. I 2021 havde 55 pct. af alle de realkreditlån, der blev udbetalt i Nordea Kredit til en enkelt person, nemlig et ulige CPR-nummer, mens 45 pct. havde et lige. Flere mænd end kvinder vælger altså at købe bolig alene.

Det kan være lige så godt at bo til leje som at bo i ejerbolig. Men har man planer om at blive boende i mange år, oparbejder man som regel noget friværdi som ejer. På den baggrund er det ærgerligt, at der ikke er lige så mange kvinder som mænd, der ejer fast ejendom. I pensionstilværelsen kan friværdien nemlig omsættes til et tillægslån og dermed også ekstra muligheder og bedre privatøkonomi.

Der kan være mange årsager til, at flere mænd end kvinder køber ejerbolig alene, men økonomien spiller helt sikkert en rolle. Kvinder tjener stadig mindre end mænd, og hvis kvinderne samtidig har eventuelle skilsmissebørn boede i flere dage om måneden end mændene, betyder det også noget for både budget og pladsbehov. Dertil kommer, at den gennemsnitlige kvinde måske er mindre interesseret i gør-det-selv arbejde end den gennemsnitlige mand, hvilket også kan påvirke beslutningen. For når man bor i ejerbolig, er der mange ting, man må ordne selv, hvis man vil undgå regningen til en håndværker.

Der er dog et enkelt lyspunkt i tallene om ejerskab. For hvor kvinderne i dag står for 45 pct. af alle singlehandler, lå andelen for fem år siden på 41 pct., og for ti år siden på 40 pct. Kvinderne er dermed kommet mere på banen de seneste år, og hvis udviklingen fortsætter, indhenter kvinderne før eller siden mændenes aktuelle dominans.
 

3. Mænd ønsker at nedbringe gæld – kvinder foretrækker afdragsfrihed

Mænd og kvinder har også forskellige præferencer for valg af realkreditlån. Groft karikeret kan man sige, at mænd ikke bryder sig nær så meget om at skylde penge som kvinder. I hvert fald vælger flere mænd at betale afdrag på deres realkreditlån.

I 2021 var 67 pct. af de lån, som Nordea Kredit udstedte til en enlig kvinde, uden afdrag. For mænd var andelen nede på 58 pct. Næsten to tredjedele af alle kvinder, der optog et realkreditlån alene i 2021, valgte altså ikke at betale afdrag på lånet.

Alle boligkøbere kreditgodkendes på baggrund af deres evne til at betale rente og afdrag på et 30-årigt fastforrentet lån. Så når flere kvinder vælger ikke at afdrage, er det ikke fordi, de ikke har råd. 

Økonomien kan dog godt spille ind på beslutningen, for har man brug for et banklån ved siden af realkreditlånet, kan det give god mening at afdrage den dyreste gæld først. I Nordea Kredit har vi dog ikke tal for, hvor meget gæld boligejerne har ved siden af deres realkreditlån. Vi kan derfor ikke afgøre, om det er årsagen til den forskel, vi kan registrere i mænd og kvinders lånevalg. En anden forklaring er, at der simpelthen kan være forskel på, hvor vigtigt det er for mænd og kvinder at nedbringe deres gæld.

Det er lidt ærgerligt, at der er forskel på mænd og kvinders afdragsprofil. Når man nedbringer sin gæld, oparbejder man nemlig samtidig en større robusthed, og det kan være rart, hvis der sker noget uventet i privatøkonomien, eller hvis boligpriserne falder.

Til gengæld er der ikke den store forskel mellem mænd og kvinder i deres præference for hhv. fast og variabel rente. Her har 64 pct. af kvinderne valgt et fastforrentet lån i 2021, mens det er 63 pct. af mændene.