2023_03 Førstegangskøberne overrasker

Førstegangskøberne hænger i

Selvom jagten på en ny bolig kan være en spændende tid fyldt med drømme og udsyn, kan det især for førstegangskøbere også være udfordrende. De har ofte begrænsede midler, og det kan gøre processen stressende. Det gælder ikke mindst i øjeblikket, hvor høje priser og høje renter gør det sværere at få råd til drømmeboligen.

For selvom boligpriserne er faldet siden sommeren 2022, er de stadig høje. Og kombineret med det seneste års kraftigt stigende renter, er det ikke nogen rar cocktail.

Så meget koster et gennemsnitligt hus på
140 m2 i dag hhv. inden pandemien
  I dag Før pandemien Forskel i kr. Forskel i %
Hele landet    2.480.000    2.050.000       430.000 21%
København by    6.740.000    5.060.000    1.680.000 33%
Københavns omegn    5.460.000    4.230.000    1.230.000 29%
Nordsjælland    4.210.000    3.240.000       970.000 30%
Bornholm    1.570.000    1.100.000       470.000 43%
Østsjælland    3.750.000    3.000.000       750.000 25%
Vest- og Sydsjælland    1.640.000    1.350.000       290.000 21%
Fyn    1.880.000    1.610.000       270.000 17%
Sydjylland    1.620.000    1.430.000       190.000 13%
Østjylland    2.480.000    2.120.000       360.000 17%
Vestjylland    1.420.000    1.300.000       120.000 9%
Nordjylland    1.580.000    1.420.000       160.000 11%


Kilde: Nordea Kredit på baggrund af tal fra Boligsiden. Der er benyttet afrundede tal og glidende gennemsnit

Tager man udgangspunkt i et gennemsnitligt hus på 140 m2, så koster det i dag 2.480.000 kr. på landsplan mod 2.050.000 kr. inden pandemien. Det svarer til en forskel på 430.000 kr. eller 21 pct.

Når man samtidig tager højde for, at kuponrenten på et 30-årigt lån med afdrag er steget fra 1 pct. i starten af 2020 til 5 pct. i dag, er det noget, der kan mærkes på budgettet – ikke mindst, hvis sparegrisen kun er fyldt op til fødderne, og familien derfor har behov for et stort lån.

Læs også: Fem lyspunkter, der trækker boligpriserne op

Man kunne derfor tro, at førstegangskøberne var forsvundet fra boligmarkedet eller i hvert fald udgjorde en væsentligt mindre andel af køberne end tidligere. Men sådan forholder det sig heldigvis ikke, og det er en glædelig nyhed på boligmarkedet.
 

Boligkøbere under 35 år stod for 41 pct. af bolighandlerne i 2. halvår 2022

I Nordea Kredit registrerer vi ikke, om en bolig erhverves af en første- eller andengangskøber, men vi registrerer købernes alder. Da der er stort overlap mellem de yngste boligkøbere og førstegangskøberne, har vi alligevel mulighed for at følge med i førstegangskøbernes adfærd på boligmarkedet.

Tager vi udgangspunkt i de boligkøb, vi har finansieret de seneste år, kan vi se, at førstegangskøberne stadig udgør en stor andel. I 2. halvår 2022 var 41 pct. af køberne i Nordea Kredit således under 35 år, mens det samme kun gjorde sig gældende for 37 pct. i 2021, 39 pct. i 2020 og 37 pct. i 2019.

Førstegangskøberne udgjorde ca. 41 pct. af køberne i andet halvår 2022 

Alder 2. halvår 2022 2. halvår 2021 2. halvår 2020 2. halvår 2019
<35 år 41 pct. 37 pct. 39 pct. 37 pct.
35-49 år 36 pct. 35 pct. 36 pct. 34 pct.
50-65 år 18 pct. 21 pct. 20 pct. 21 pct.
>65 år 5 pct. 7 pct. 6 pct. 7 pct.

Kilde: Nordea Kredit
 

Andelen af unge købere er altså meget stabil, og selvom boligpriserne steg kraftig under pandemien, og den stigende rente efterfølgende gjorde det endnu dyrere at komme ind på boligmarkedet, så hænger førstegangskøberne ved. Faktisk udgør førstegangskøberne lige nu en lidt større andel af køberne end i de tre foregående år. Det tyder på, at de unge familier stadig har et stort ønske om at blive boligejere, og at de er villige til at prioritere hårdt i budgettet. De er i hvert fald ikke blevet presset ud af boligmarkedet.

Læs også: Bør man undgå F5-lånet i en højrentetid?

Faktisk er det andelen af modne boligkøbere, der er blevet relativt mindre de seneste år. Boligejere på 50-65 år udgør nu 18 pct. af køberne, mens de 65+-årige udgør 5 pct. Inden pandemien udgjorde de hhv. 21 pct. og 7 pct. De er altså blevet lidt mindre aktive end tidligere.
 

Unge har ofte et mere presserende boligbehov

Den fortsat store andel af førstegangskøbere kan skyldes, at de har et mere presserende flyttebehov end andengangskøbere, der typisk er ældre og derfor et andet sted i livet. Førstegangskøberne kan eksempelvis have behov for at flytte, hvis familien bliver større, eller de hidtil har haft et midlertidigt lejemål. Det kan også være, at de er nødt til at flytte efter et job eller for at komme tættere på bedsteforældrene, så hverdagen hænger bedre sammen.

En yderligere forklaring er, at der er kommet mere til salg, og derfor er det blevet nemmere at finde drømmeboligen. Hvis førstegangskøberne planlægger at blive i deres bolig i mange år, er det vigtigere, at de finder den helt rigtige bolig, end om de kommer ind på markedet på et tidspunkt, hvor priserne falder. Både renten og boligpriserne går op og ned, og hvis renten falder, har de mulighed for at omlægge deres lån på et senere tidspunkt. Hvis de samtidig bliver boende i mange år, vil priserne som regel rette sig. Der er derfor gode argumenter for at sætte familiens boligbehov højere end ønsket om at ”time” det første boligkøb til et tidspunkt, hvor priserne ikke længere falder.

Det kan også det spille ind, at bankerne udsteder flere prioritetslån, og at de er populære blandt de ældre boligejere, der sætter pris på fleksibiliteten. Det forklarer muligvis, hvorfor de ældre boligkøbere udgør en mindre andel end tidligere. Dertil kommer, at det tager længere tid at sælge en bolig end tidligere, og at eksisterende boligejere normalt skal have solgt deres nuværende bolig, før de kan skrive under på en ny.

Læs også: Dyrere for pensionister at indefryse grundskylden

Samtidig er det værd at fremhæve, at der er store geografiske forskelle på boligpriserne, og at selvom priserne er steget over hele landet de seneste år, er der stadig steder, hvor man kan finde en ejerbolig til meget rimelige priser. Hvis de unge derfor har et stort ønske om at komme ind på boligmarkedet, kan det normalt lade sig gøre, hvis de er villige til at gå lidt på kompromis med beliggenheden. Alternativt må de acceptere et mindre hus eller et hus i samme område med en dårligere beliggenhed.
 

Der sælges færre boliger nu end tidligere

Tallene i artiklen afspejler, hvor stor en andel af de solgte boliger med realkreditlån i Nordea Kredit, der er erhvervet af de enkelte aldersgrupper. De bagvedliggende tal viser dog, at der har været store udsving i antallet af solgte boliger.

I 2. halvår 2022 faldt handelsaktiviteten kraftigt, men det var et fald, der ramte alle aldersgrupper.